Er I et par stykker, der rejser sammen, og vil I have endnu mere frihed end et buspas kan tilbyde, er et roadtrip i bil langs den australske østkyst det helt rigtige valg for jer. I egen lejet bil kan I komme ud i krogene - til de små byer, de fabelagtige nationalparker og de fede strande, hvor ikke mange når ud - og I er helt uafhængige af busruter, afgangstider og stoppesteder.
Det medfølgende telt giver mulighed for at spare lidt på overnatningerne undervejs langs kysten. Det skønne australske vejr indbyder til camping både på de veludstyrede campingpladser såvel som i de afsidesliggende - men afsindigt smukke - nationalparker, hvor I godt nok skal deles om pladsen med kænguruer og eukalyptustræer.
Få information og fakta om Australien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Australien her
Det medfølgende telt giver mulighed for at spare lidt på overnatningerne undervejs langs kysten. Det skønne australske vejr indbyder til camping både på de veludstyrede campingpladser såvel som i de afsidesliggende - men afsindigt smukke - nationalparker, hvor I godt nok skal deles om pladsen med kænguruer og eukalyptustræer.
Få information og fakta om Australien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Australien her
Bedste rejseperiode
Årstiderne i Australien er omvendte i forhold til de danske. Når det er vinter i Danmark, er det sommer i Australien. Men Australien breder sig over så mange klimazoner, at der både kan være sne og hedebølge på samme tid forskellige steder i landet. Det betyder også, at man kan besøge Australien året rundt alt afhængigt af, hvor man skal hen. Tal med din rejsekonsulent og få den bedste vejledning til, hvornår netop din rejse kan finde sted.
Dagsprogram
Fold program ud1. dag: Afrejse fra Danmark
I dag er der afrejse fra Danmark, og kursen er sat mod Sydney. Turen hertil tager godt og vel 24 timer.
2.-3. dag: Ankomst til Sydney og oplevelser på egen hånd
I ankommer til Australiens største by og har to overnatninger her, på et hostel. Brug dagene på at udforske byen: se Operahuset, kravl op på Harbour Bridge, nyd solen på Bondi Beach og indsnus stemningen i byen, inden friheden og de åbne vidder får overtaget.
4.-28. dag: Road trip op langs den australske østkyst
Efter et par dage i Australiens største by, henter I den lejede bil og sætter kursen mod Cairns i nord. I har 26 dage til at køre de godt 2.500 km, der er mellem Sydney og Cairns.
Friheden er det vigtigste tema i denne rejse - men vi er gerne behjælpelige med et par forslag til gode stops. Nogle af vores favoritter langs den australske østkyst er bl.a.:
Blue Mountains
Blue Mountains National Park ligger vest for Sydney, og det tager ca. 1,5 time at køre derud. Nationalparken har fået sit navn pga. af olien fra eukalyptustræerne, der afgiver et blåligt skær. Parken byder på utrolige udsigter, smukke vandfald og gode bushwalks.
Myall Lakes National Park
I dette område af New South Wales er der flere større søer, og det er et dejligt område at campere med mulighed for fisketure eller bådture på søerne.
Coffs Harbour
Coffs Harbour er en mellemstor by med ca. 26.000 indbyggere. Byens beliggenhed ud til havet gør den attraktiv og til et yndet feriemål for australierne selv. Overnatningsmuligheder er der mange af, og byen tilbyder en lang række aktiviteter.
Byron Bay
Byron Bay har cirka 5.400 indbyggere, men turisterne fordobler ofte indbyggertallet. Det er en hyggelig lille by og et absolut backpacker-paradis. Stemningen er god og afslappet i dagtimerne - nattelivet er vildt og strandende er fantastiske.
Surfers Paradise
Byen er kendt for sit hektiske natteliv og er en favorit blandt backpackere af samme grund. Surfskoler tilbyder undervisning på stranden - og hvilket bedre sted at lære at surfe end Surfers Paradise!
Noosa
Noosa er en populær feriedestination, og her syder det med liv og feriestemning. Besøg Noosa Head nationalparken, der har attraktive vandrestier og smukke kyststrækninger. Koalaer lever i området, så I kan være heldige at spotte det lille dyr i deres favorit træ, eukalyptustræet.
Fraser Island
Fraser Island er absolut et af højdepunkterne på østkysten. Øen er ca.125 km. lang og 15 km bred på det bredeste sted og er dermed verdens største sand ø. Naturen er storslået. Hele øen er en nationalpark, og der er regnskov, sanddyner, og smukke søer med vand så rent, at det kan drikkes.
Whitsundays
Whitsundays er den generelle betegnelse for hele nationalparken, som ligger ud for Airlie Beach. Whitsundays består af 74 øer, hvoraf Whitsunday Island er den største på 109 km2. Det er en fantastisk oplevelse at sejle rundt mellem øerne med de kridhvide strande og det turkisblå vand. Er vejrguderne med, er Whitsundays nok det tætteste, man kommer på paradis.
Cairns
Cairns er Queenslands mest besøgte by og er udgangspunkt for et hav af spændende naturoplevelser. De fleste forbinder Cairns med verdens største koralrev; Great Barrier Reef, og det er bestemt et ”must” at tage på bådtur ud at opleve det. Som de fleste andre større byer i Australien tilbyder Cairns også alle øvrige former for adventuresport. Cairns har ikke nogen god strand, derfor er der lavet en enorm lagune med saltvand, som er gratis for alle.
29. dag: Aflevering af camper og hjemrejse
På turens sidste dag kører I direkte ud til Cairns lufthavn og afleverer bilen. Herefter er det blot at sige 'på gensyn' til fantastiske Australien og atter sætte kursen mod Danmark.
30. dag: Ankomst til Danmark
Du og vennerne ankommer til Danmark efter et uforgkemmeligt road trip i Australien.
Overnatninger
2 overnatninger på hostel i Sydney