Australien er verdens 6. største land - og selvom det er et vestligt land, er det meget anderledes end Danmark. Udover den smukke og rå natur finder du også et unikt dyreliv. Rejser du i det danske sommerhalvår, er der rig mulighed for bl.a. at opleve kænguruer, saltvandskrokodiller og pukkelhvaler.
De fleste vil helst rejse i vinterhalvåret, hvor der er sommer i Australien. Men det hænger ikke altid sammen med hverdagen, arbejde og skole. Heldigvis er netop det nordlige Australien faktisk allerbedst at besøge netop i vores sommerhalvår. Vejene er fremkommelige, og dagene lune og tørre.
Faktisk er flyvetiden til det nordlige Australien ikke meget længere end flyvetiden til Bali. 16 dages ferie i Australien er slet ikke umuligt - det kræver blot, at man prioriterer hjemmefra, så tiden bliver brugt bedst muligt.
Vil du give din børn et indblik i en anden verden? Aboriginerkulturen anses af mange for at være verdens ældste kulturhistorie. Området omkring Kakadu National Park regnes for et af de bedste steder i hele Australien at se aborigine hulemalerier. Og dyrelivet i den nordlige del af Australien er helt fantastisk! Tag kontakt til en rejsekonsulent for at få oplyst børnepriser.
Fra Australiens nordligste by, Darwin går turen til Kakadu National Park og Armhem Land. Landskabet her er som taget ud af Crocodile Dundee film. I vandhuller og floder ligger krokodillerne på lur, de store vådområder tiltrækker et rigt fugleliv, og nætterne tilbringes i telt på campsites - midt i bushen. Denne del af rejsen foregår i egen lejebil inklusiv to ture, så du får det meste ud af tiden. Kakadu National Park og Arnhem Land er rig på aboriginerkultur, som din lokalguide på turene vil fortælle mere om.
Fra Darwin og Kakadu går turen videre til Sunshine Coast, som ligger nord for Brisbane. Her bor du fire nætter i den hyggelige by Caloundra, som går for at være en af Australiens mest afslappede byer og et sted, hvor mange lokale tager til for at slappe af. I juli måned kan du komme tæt på vilde pukkelhvaler, en helt unik oplevelse som er inkluderet i turen. Tilmed er der inkluderet en 4WD tur langs den smukke natur ved Sunshine Coast, som minder meget om naturen på Fraser Island, bare mindre turistet.
Efter fem dage på Sunshine Coast flyver du til det tropiske nordlige Queensland. Her venter endnu en af UNESCO’s vidundere: Daintree National Park og Cape Tribulation. Området her er helt unikt, da det er ét af de få steder i verden, hvor regnskoven går helt ud til havet. Du bor tre nættter i Cape Tribulation og kan frit udforske de smukke strande og regnskoven i egen lejebil. Du skal naturligvis også opleve verdens største koralrev, Great Barrier Reef, på en dagstur fra Cairns. Turen er i en mindre sejlbåd, og alt snokling udstyr er inkluderet.
Få information og fakta om Australien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Australien her
Årstiderne i Australien er omvendte i forhold til de danske. Når det er vinter i Danmark, er det sommer i Australien. Men Australien breder sig over så mange klimazoner, at der både kan være sne og hedebølge på samme tid forskellige steder i landet. Det betyder også, at man kan besøge Australien året rundt alt afhængigt af, hvor man skal hen.
Denne rejse er ideel til det danske sommerhalvår - når der er vinter i Australien. I den nordlige del af Australien er vinter lig med tørtid, og vejene er derfor fremkommelige og vejret tørt og klart. Der er stadig dejlig varmt, men varmen er netop til at holde ud, og luftfugtigheden er relativ lav. I den tropiske nordlige Queensland betyder tørtid desuden, at du ikke skal bekymre dig om de farlige brandmænd, når du snorkler eller bader.
1. dag: Afrejse Danmark
Der er afrejse fra Danmark mod Australien
2. dag: Ankomst Darwin
Du ankommer til Darwin og tjekker ind på dit hotel. Du har to overnatninger i Darwin.
3. dag: Oplevelser i Darwin
Dagen er fri til at tage på opdagelse i Australiens nordligste by, Darwin. Er du i Darwin en torsdag, kan det varmt anbefales at besøge Mindil Beach, som ligger ca. 20 minutters gang fra centrum. Her afholdes hver torsdag i hele vinterhalvåret (altså den australske vinter) et stort marked, hvor du kan købe alt mellem himmel og jord. Ved solnedgang rejses boderne - inkl. de mange madboder. Det er super hyggeligt at købe en curry og sætte sig på stranden og nyde solnedgangen.
4. dag: Kakadu National Park og wildlife cruise
Du afhenter din lejebil i Darwin og sætter kursen mod Kakadu National Park. Ved East Alligator River er der booket et wildlife og culture cruise til dig, hvor du kan opleve vilde saltvandskrokodiler, masser af fuglearter og lære hvordan de lokale aboriginere jager. Herefter kan du fortsætte til Ubirr Complex, hvor du kan opleve hulemalerier og vandre. Ved Ubirr kan du nyde udsigten over hele vådlandsområdet, og snyd ikke dig selv for den spektakulære solnedgang. Herfra går turen videre til byen Jabiru, hvor du har to overnatninger.
5. dag: Aboriginal tur i Arnhem Land
I dag går turen til det afsidesliggende Arnhem Land. Her vil en de lokale aboriginere genfortælle hans forfædres historie via hulemalerier - en helt igennem unik og autentisk oplevelse, som du aldrig vil glemme. Du bliver afhentet om morgen på dit resort I Jabiru af din lokalguide. Herfra fortsætter turen til Arnheam Land og det nordlige Kakadu – områder du ikke kan besøge på egen hånd. Undervejs kommer du til at opleve hulemalerier, vilde dyr og områdets helt unikke natur. Turen tager cirka otte timer, er en gruppetur (optil 20 personer) og foregår i firhjulstrækker, da der skal krydses floder og køres af grusveje. Du bliver afleveret sidst på eftermiddagen ved dit resort i Jabiru.
6. dag: Kakadu National Park til Darwin og fly til Sunshine Coast
Nyd formiddagen i Kakadu inden du sætter kursen mod Darwin. Undervejs er der rig mulighed for at spotte masser af vilde dyr. I Darwin afleverer du din lejebil i lufthavnen og rejser sidst på eftermiddagen med fly til Brisbane. Her henter du igen en lejebil og kører til Caloundra, hvor du har fire nætter i en lejlighed. Caloundra går for at være en af Australiens hyggeligste byer og ligger perfekt placeret ved kysten med Hinterland og Glass Mountain i baggrunden.
7. dag: Snorkel med pukkelhvaler
I dag venter en helt unik oplevelse, nemlig at komme tæt på pukkelhvalen i dens naturlige omgivelser, det åbne hav. Du kommer selv til Mooloolaba, som er en kort køretur fra Caloundra, hvor båden venter på dig. Din instruktør briefer dig om sikkerhed og sørger for, at dyrene ikke bliver stressede, mens du snorkler med dem i havet. Alt udstyr og snacks er inkluderet. Turen tager cirka fire timer og slutter i Mooloolaba.
8. dag: På egen hånd ved Sunshine Coast
Dagen er til fri disposition. Der er mulighed for at tage på vandretur i Hinterland eller slappe af ved stranden. Er du til dykning så er der mulighed for at dykke ved vraget dyk ved HMAS Brisbane eller Flinders reef.
9. dag: 4WD tur langs Sunshine Coast
Du bliver afhentet fra din lejlighed i Caloundra i firehjulstrækker og rejser med din lokalguide ad strandvejen til Rainbow Beach. Den sceniske rute går via Double Island Point, Red Canyon, Cooloola Recreation Area og Great Sandy National Park. Undervejs kan du bl.a. nyde de øde strande, regnskov, se delfiner, skildpadder og hvaler samt lære hvordan de lokale aboriginere dekorerede deres boomeranger. Denne tur går off-the-beaten–track, og du vil få mange af de samme oplevelser, som Fraser Island byder på - bare langt mindre turistet. (
F)
10. dag: Fly til Cairns og i egen lejebil til Cape Tribulation
Om morgenen sætter du kursen mod Brisbane, hvor du afleverer din lejebil i lufthavnen og flyver til Cairns. Her henter du igen en lejebil og kører til Cape Tribulation. Turen går langs en af Australiens smukkeste kystruter. Landskabet er bjergrigt og frodigt, og jo længere nordpå man kommer, desto tættere bliver regnskoven. Du kan gøre stop ved Port Douglas og The Wildlife Habitat. Her er der mulighed for at se den store, udrydningstruede fugl, kasuaren, som ofte kaldes verdens farligste fugl pga. dens enorme klør. Ved Daintree River skal du med færge, en cirka 5-10 minuters sejltur, inden du rammer Cape Tribulation. Hold godt øje med krokodillerne, som lurer lige under vandoverfladen i den sumpede mangrove. Dagens mål idag er Cape Tribulation, som er et af de få steder i verden, hvor regnskoven går helt ud til havet. Du overnatter tre nætter i en hyggelig bungalow ved stranden.
11.-12. dag: Afslapning ved Cape Tribulation
Du har to hele dage til at nyde områdets smukke strande og ældgamle regnskov. Da du har en bil til rådighed under hele ooholdet kan du nemt udforske området på egen hånd.
13. dag: Cape Tribulation til Cairns
Du bestemmer selv, hvornår du vil køre mod Cairns. Turen går samme vej tilbage til Cairns, hvor du afleverer din bil og checker ind på dit hotel i byen. Resten af dagen er på egen hånd i Cairns. Cairns er Queenslands mest besøgte by og er udgangspunkt for et hav af spændende naturoplevelser. Cairns har ikke nogen god strand, derfor er der lavet en enorm lagune med saltvand, som er gratis for alle.
14. dag: Snorkeltur på Great Barrier Reef
En tur til verdens største koralrev, Great Barrier Reef er et must, når man er i Cairns - og det er netop, hvad du skal idag. Great Barrier Reef byder på noget af det bedste dykning og snorkling i verden. Her lever tusindvis af farverige koraller og fisk, og selvom man kun er til snorkling, er oplevelsen ubeskrivelig, fordi korallerne er så tæt på overfladen, at man tydeligt kan se både koraller og farvestrålende fisk. Du sejler på båden Ocean Free, som er en smuk sejlbåd med max 25 gæster. Du får cirka 4,5 time på revet til at snorkle eller dykke (dykning koster ekstra), inden båden sætter sejl og tager tilbage til Cairns. (
F)
15. dag: Afrejse Cairns
I dag går turen tilbage til Danmark - hvis da ikke rejsen fortsætter mod nye eventyr i f.eks. Sydney eller med et stop i Asien på vejen hjem.
16. dag: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark efter et skønt eventyr “Down Under”.