Cykelekspedition: Bali - Beijing
Tilbage

Cykelekspedition: Bali til Beijing - tag med på årets eventyr

Vi har sammen med eventyreren Nicolai Bangsgaard udviklet Cykelekspeditionen: Bali til Beijing. Den består af en rute på over 10.000 kilometer fra Bali til Beijing og opdelt i syv unikke rejser/etaper. Alle eventyrlystne med forkærlighed for at cykle, kan købe sig plads på én eller flere etaper. Men det gælder om at være hurtig, for der er kun 20 pladser på hver etape.

Cykelekspeditionen er udviklet til dig, der vil have en anderledes rejseoplevelse. de syv forskellige etaper er tilrettelagt sådan, at man mange steder kommer helt ’off the beaten track’, hvor det er de smukke, skiftende landskaber, livet og lokalbefolkningerne, der er de primære seværdigheder, men der bliver også mulighed for at besøge de traditionelle attraktioner, som man kommer forbi undervejs. Der vil blive sørget godt for de trampende eventyrer på turen. De vil bl.a. have en erfaren Tourleder med hele vejen og have en følgevogn til rådighed med forsyninger, ligesom der undervejs vil være indlagte hviledage. Se mere om de forskellige etaper herunder.

Den erfarne cykeleventyrer Nicolai Bangsgaard, som har været med til at planlægge ekspeditionen og skal være turens Tourleder, fortæller “Man får et helt andet indtryk af landenes kultur, lokalbefolkning og natur fra cyklen.” Og han ved, hvad han taler om, da han i forbindelse med en 4 år lang cykelrejse, selv har cyklet mange af etaperne og glæder sig nu til at dele oplevelserne fra sadlen med andre på den utraditionelle cykelekspedition “Her handler det ikke om at cykle stærkt – vi skal opleve og mærke verden, mens vi cykler” forklarer Nicolai.

En del af Jysk Rejsebureaus medarbejdere har allerede hoppet i træningstøjet og meldt sig på flere af etaperne.

Skal du med eller vil du bare høre mere om cykelekspeditionen, så kontakt en af vores rejsekonsulenter på 70 20 19 15 eller skriv en rejseforespørgsel. Du kan også læse meget mere om de syv etaper herunder og om praktiske informationer i højrespalten.

Læs mere om hver af de syv etaper:
Afsluttet
1. etape: Bali - Jakarta / 1.-23. nov. 2012

1. ETAPE: Bali - Jakarta / 1.-23. nov. 2012

Afsluttet
2. etape: Singapore - Surathani / 25. nov.-17. dec. 2012

2. ETAPE: Singapore - Surathani / 25. nov.-17. dec. 2012

Afsluttet
3. etape: Surathani - Chiang Mai / 19. dec.-10. jan. 2013

3. ETAPE: Surathani - Chiang Mai / 19. dec.-10. jan. 2013

Afsluttet
4. etape: Chiang Mai - Kunming / 12. jan.-7. feb. 2013

4. ETAPE: Chiang Mai - Kunming / 12. jan.-7. feb. 2013

Afsluttet
5. etape: Kunming - Chengdu / 9. feb.-2. mar. 2013

5. ETAPE: Kunming - Chengdu / 9. feb.-2. mar. 2013

Afsluttet
6. etape: Chengdu - Xian / 4.-26. mar. 2013

6. ETAPE: Chengdu - Xian / 4.-26. mar. 2013

Afsluttet
Bali-Beijing cykeleventyr: 7. etape - læserrejse med JP

7. ETAPE: Xian - Beijing / 27. mar - 20. apr.

Tourleder på Bali til Beijing - Nicolai Bangsgaard - Foto: Nicolai Bangsgaard

TURLEDER : Nicolai Bangsgaard

Telefon: 70201915 Nødtelefon Billetændring

Beretninger fra Bali til Beijing

Læs her om hvordan det er at møde de lokale, når man kommer på cykel, om eventyrlige oplevelser og hvor meget nas det gør at skifte kontorstolen ud med en cykelsadel!
Læs beretninger fra Bali til Beijing

Startdato 1. etape: 1. nov. 2012
Slutdato 7. etape: 19. apr. 2013
Lande: Indonesien, Singapore, Malaysia, Thailand, Laos & Kina
Dage pr. etape: 23 - 27
Gns. km. pr. etape: 1.500 km
Gruppestørrelse: Max 20
Sværhedsgrad: Moderat til udfordrende

Pris: frapris for en etape 9.995,- (inkl. overnatninger, tourleder mm. - ekskl. fly og mad)
Læs mere om priser.

Praktiske informationer
Læs mere om: Rute, forsikringer, visum, overnatninger mm.

Ekspeditionstur

Cykelekspeditionen er, som navnet indikerer en rejse, hvor man ikke kan planlægge alt hjemmefra. Derfor skal man som deltager være indstillet på ændringer og improvisation i programmet grundet situationer, som vi ikke har indflydelse på. Da cykelekspeditionen er et ægte eventyr og derfor af og til bringer os ud hvor asfalten ender, vil rejsen både byde på unikke oplevelser og uforudsete udfordringer.