Min første rejse alene
Da jeg i foråret 2022 fik alvorlig rejselyst gik jeg straks i gang med at undersøge mine muligheder. Jeg vidste, at jeg gerne ville være væk i en længere periode og gerne til et land, der havde en kultur, der overhovedet ikke mindede om kulturen i Danmark. Jeg vidste også, at det var min første lange tur alene og at jeg derfor ikke var helt tryg i, at jeg skulle stå for det hele selv og kun havde mig selv, hvis nu der skulle komme komplikationer. Med det i baghovedet valgte jeg at tage på Jysk’s højskoleophold i Indonesien samme efterår. Det lød som om, det ville være lige mig og det VAR lige mig. Det bedste ved, at man havde et planlagt program var klart, at de fleste af de faste ting allerede var nogle jeg vidste, at jeg gerne ville se/opleve, og at man fik nogle oplevelser med man ikke selv havde tænkt på. Jeg vidste f.eks., at jeg gerne ville smage den verdenskendte Luwak kaffe, men et show med traditionel dans var ikke på min liste. Jeg jeg er meget glad for, at Jysk på den måde havde sammensat en rejse, der hjalp mig til at opleve flere ting som jeg måske ikke selv havde valgt, men som jeg personligt er meget glad for at have oplevet.
Venskaber og oplevelser
Jeg har mange gange besøgt Asien, men at være afsted i så lang en periode, at man begynder at føle sig hjemme og kunne fornemme de sociale spilleregler, er en meget meget speciel oplevelse. Dét, at jeg har følt mig så tryg på rejsen tror jeg i STOR grad har været grundet, at jeg har fået så nære venskaber. Helt fra start af, var der fokus på relationer og venskaber. Der blev lavet teambuilding og samarbejdslege de første dage. Derudover blev der sunget fællessang hver morgen i ægte højskolestil og ens værelseskammerater blev udskiftet flere gange i løbet af turen, så man på den måde blev mere og mere tæt med flere og flere på turen.
Det sociale i højsæde
Turen har det sociale i højsæde og der bliver gjort noget ud af, at man ikke oplever at være alene og at alle er med i gruppens aktiviteter. Gruppen jeg tog afsted med, var jeg sammen med hele turen og jeg har fået nogle af mine aller tætteste venner ud af den gruppe. Man kan godt blive tæt som gruppe ved at hygge sig med kortspil, men jeg oplevede, at det der gik aller stærkest var, at man fik nogle oplevelser sammen, hvor man virkelig flyttede ens grænser. Noget der virkelig rykkede os sammen var blandt andet, da vi tog dykkercertifikat på Nusa Lembongan og hver dag i en uge var sammen i nogle meget grænseoverskridende situationer. 12 meter under vand er der bare noget meget betryggende ved, at man kan se til højre og så har man sin kammerat ved sin side. Et andet øjeblik, der står meget klart, var da vi besteg Mount Rinjani på øen Lombok og vi om aftenen sad på toppen og lavede s’mores over bål sammen med vores indonesiske guider. Vi havde vandret mange timer hele dagen til toppen og var helt færdige, men alligevel var det så roligt og hyggeligt og virkelig en stund jeg husker tilbage på med glæde. Det er helt specielt at være midt i så store- og mindeværdige oplevelser og så vide, at en person man har kendt i to uger er en af de personer man stoler allermest på og er aller tryggest ved i momentet. Den måde at blive venner på er en oplevelse som jeg tror er meget enestående og som jeg aldrig ville være foruden.
Man skal give lidt af sig selv
Selvom vi i dag er rigtigt gode venner, så synes jeg, at det var sindssygt svært i starten. Man skal virkelig huske, at det er ens eget ansvar, at man er åben og gider at tale med andre og deltage i aktiviteter. Det kommer ikke af sig selv og selvom højskolelæreren gør et vanvittigt arbejde, så er det i sidste ende dig der skal yde en indsats. Al begyndelse er svær, men det går stærkt og det går også stærkere end man måske lige tror. Det tog mig et par dage at komme ind i kampen og jeg nåede lige at se det værste i turen, men da jeg så lige steppede den op og gav lidt af mig selv, så gik det som smurt.
Forslag til aktiviteter
De planlagte ting for turen kan man læse alt om inde på rejsens side, så jeg vil lige foreslå nogle ting til de fridage man har i løbet turen:
Når du rejser alene sammen
Når man rejser alene, men sammen med andre, skal man være indstillet på, at ikke alle ens behov kan blive opfyldt. Man skal nogle gange gå på kompromis for andre i gruppen og nogle gange går de på kompromis for dig. Det var en proces for mig, og det er det måske også for dig, men det er en proces som du bliver RIGTIGT glad for at have været igennem. Man lærer sine egne grænser bedre at kende og så lærer man at navigere bedre i, hvilke grænser andre sætter. Ret hurtigt fandt jeg også ud af, at kommunikationen os imellem var enormt vigtig. Det var meget nemmere at være på god fod og nyde turen, da vi delte ud af de ting vi måske tumlede med, så de andre vidste hvad der foregik og kunne tilbyde deres hjælp - eller en krammer.
Jeg kan ikke anbefale nok, at du vælger denne tur. En ting er, at man får sindssygt meget for pengene, men jeg kan næsten også garantere dig, at du kommer hjem en anden end den du var, da du tog afsted. Det er alt sammen på den gode måde og noget som alle, i min optik, har godt af. Turen er sprængfyldt med kultur, nye oplevelser som du aldrig glemmer, bedste venner og vanvittig mad. Og med det mener jeg VANVITTIG mad.
Jeg ville ønske, at jeg kunne tage turen én gang til. Eller to eller tre gange.
De varmeste hilsner
Filippa, elev efterår 2022
Læs også: Min kærlighedserklæring til højskolen.
Vil du også på højskole i udlandet? Så kan du læse mere om vores højskoler i udlandet her.
Da jeg i foråret 2022 fik alvorlig rejselyst gik jeg straks i gang med at undersøge mine muligheder. Jeg vidste, at jeg gerne ville være væk i en længere periode og gerne til et land, der havde en kultur, der overhovedet ikke mindede om kulturen i Danmark. Jeg vidste også, at det var min første lange tur alene og at jeg derfor ikke var helt tryg i, at jeg skulle stå for det hele selv og kun havde mig selv, hvis nu der skulle komme komplikationer. Med det i baghovedet valgte jeg at tage på Jysk’s højskoleophold i Indonesien samme efterår. Det lød som om, det ville være lige mig og det VAR lige mig. Det bedste ved, at man havde et planlagt program var klart, at de fleste af de faste ting allerede var nogle jeg vidste, at jeg gerne ville se/opleve, og at man fik nogle oplevelser med man ikke selv havde tænkt på. Jeg vidste f.eks., at jeg gerne ville smage den verdenskendte Luwak kaffe, men et show med traditionel dans var ikke på min liste. Jeg jeg er meget glad for, at Jysk på den måde havde sammensat en rejse, der hjalp mig til at opleve flere ting som jeg måske ikke selv havde valgt, men som jeg personligt er meget glad for at have oplevet.
Venskaber og oplevelser
Jeg har mange gange besøgt Asien, men at være afsted i så lang en periode, at man begynder at føle sig hjemme og kunne fornemme de sociale spilleregler, er en meget meget speciel oplevelse. Dét, at jeg har følt mig så tryg på rejsen tror jeg i STOR grad har været grundet, at jeg har fået så nære venskaber. Helt fra start af, var der fokus på relationer og venskaber. Der blev lavet teambuilding og samarbejdslege de første dage. Derudover blev der sunget fællessang hver morgen i ægte højskolestil og ens værelseskammerater blev udskiftet flere gange i løbet af turen, så man på den måde blev mere og mere tæt med flere og flere på turen.
Det sociale i højsæde
Turen har det sociale i højsæde og der bliver gjort noget ud af, at man ikke oplever at være alene og at alle er med i gruppens aktiviteter. Gruppen jeg tog afsted med, var jeg sammen med hele turen og jeg har fået nogle af mine aller tætteste venner ud af den gruppe. Man kan godt blive tæt som gruppe ved at hygge sig med kortspil, men jeg oplevede, at det der gik aller stærkest var, at man fik nogle oplevelser sammen, hvor man virkelig flyttede ens grænser. Noget der virkelig rykkede os sammen var blandt andet, da vi tog dykkercertifikat på Nusa Lembongan og hver dag i en uge var sammen i nogle meget grænseoverskridende situationer. 12 meter under vand er der bare noget meget betryggende ved, at man kan se til højre og så har man sin kammerat ved sin side. Et andet øjeblik, der står meget klart, var da vi besteg Mount Rinjani på øen Lombok og vi om aftenen sad på toppen og lavede s’mores over bål sammen med vores indonesiske guider. Vi havde vandret mange timer hele dagen til toppen og var helt færdige, men alligevel var det så roligt og hyggeligt og virkelig en stund jeg husker tilbage på med glæde. Det er helt specielt at være midt i så store- og mindeværdige oplevelser og så vide, at en person man har kendt i to uger er en af de personer man stoler allermest på og er aller tryggest ved i momentet. Den måde at blive venner på er en oplevelse som jeg tror er meget enestående og som jeg aldrig ville være foruden.
Man skal give lidt af sig selv
Selvom vi i dag er rigtigt gode venner, så synes jeg, at det var sindssygt svært i starten. Man skal virkelig huske, at det er ens eget ansvar, at man er åben og gider at tale med andre og deltage i aktiviteter. Det kommer ikke af sig selv og selvom højskolelæreren gør et vanvittigt arbejde, så er det i sidste ende dig der skal yde en indsats. Al begyndelse er svær, men det går stærkt og det går også stærkere end man måske lige tror. Det tog mig et par dage at komme ind i kampen og jeg nåede lige at se det værste i turen, men da jeg så lige steppede den op og gav lidt af mig selv, så gik det som smurt.
Forslag til aktiviteter
De planlagte ting for turen kan man læse alt om inde på rejsens side, så jeg vil lige foreslå nogle ting til de fridage man har i løbet turen:
- Gili T. Kom nuuu hvor var det fedt man! Pub crawl for hele øen tirsdag og lørdag. Det er et fuldstændigt vanvittigt ø-paradis med tre svømmetag til vilde havskildpadder, kridhvide sandstrande og den rareste og roligste atmosfære. Klart et besøg værd. ‘Normalt’ er man der kun et par dage, men det bestemmer man heldigvis selv.
- En bestigning af Mount Rinjani på øen Lombok. Hold nu op man. Det hårdeste og det fedeste. Man vandrer hele dagen op, sover og hygger og så vandrer man hele dagen ned igen. Man er FÆRDIG, når man er færdig, men det er så fed en oplevelse, at jeg næsten ikke kan beskrive det. Der er så smuk natur hele vejen op med vilde aber (hvis man er heldig) og simpelthen den smukkeste mest betagende udsigt. Det bliver varmt, koldt, tørt og vådt, så man skal være klar på det hele. Aftensmaden er det bedste jeg nogensinde har spist, at se hele mælkevejen er det sygeste jeg nogensinde har set og den følelse da jeg var nede er den fedeste jeg nogensinde har følt. Det skal dog siges, at man skal være klar til turen. Det er ikke en dræber, men det er heller ikke en brækket fod, der skal op ad det bjerg. Husk snacks og drikkepenge til jeres guider! Man skal ikke, men det er fandme så seje, at jeg faktisk synes man skal.
- Mount Batur på Bali. 1-2 timers vandring op ad et bjerg midt om natten for at se den smukkeste solopgang. Aber i nakken og varm te. Så smuk en oplevelse og også en tur, der er lige til at overkomme som jeg klart kan anbefale. Mig og en kammerat tog turen med en af dem fra den lokale familie man er til madlavningskursus hos og det var det fedeste!
- Tag afsted! Et eller andet sted! Stederne er vel egentligt lidt underordnede, for i Indonesien er det menneskene og kulturen, der virkelig kommer til at rykke jer. Mage til venligt, omsorgsfuldt og hjælpsomt et folkefærd skal man lede længe efter. Vi mødte så søde mennesker og også nogle som jeg stadig har kontakt med, netop fordi de var så venlige og rare.
Når du rejser alene sammen
Når man rejser alene, men sammen med andre, skal man være indstillet på, at ikke alle ens behov kan blive opfyldt. Man skal nogle gange gå på kompromis for andre i gruppen og nogle gange går de på kompromis for dig. Det var en proces for mig, og det er det måske også for dig, men det er en proces som du bliver RIGTIGT glad for at have været igennem. Man lærer sine egne grænser bedre at kende og så lærer man at navigere bedre i, hvilke grænser andre sætter. Ret hurtigt fandt jeg også ud af, at kommunikationen os imellem var enormt vigtig. Det var meget nemmere at være på god fod og nyde turen, da vi delte ud af de ting vi måske tumlede med, så de andre vidste hvad der foregik og kunne tilbyde deres hjælp - eller en krammer.
Jeg kan ikke anbefale nok, at du vælger denne tur. En ting er, at man får sindssygt meget for pengene, men jeg kan næsten også garantere dig, at du kommer hjem en anden end den du var, da du tog afsted. Det er alt sammen på den gode måde og noget som alle, i min optik, har godt af. Turen er sprængfyldt med kultur, nye oplevelser som du aldrig glemmer, bedste venner og vanvittig mad. Og med det mener jeg VANVITTIG mad.
Jeg ville ønske, at jeg kunne tage turen én gang til. Eller to eller tre gange.
De varmeste hilsner
Filippa, elev efterår 2022
Læs også: Min kærlighedserklæring til højskolen.
Vil du også på højskole i udlandet? Så kan du læse mere om vores højskoler i udlandet her.
