Af Marianne Behrendt
Sådan har mine venner og jeg altid sagt til hinanden, når vi har været i Thailand. For Phi Phi har siden mit første besøg på øen haft en særlig plads i mit hjerte. Nej, du har på ingen måde øen og strandene for dig selv. Og ja, øen er ret turistet og bliver desværre også mere og mere ødelagt af turismen, men derfor er Phi Phi stadig dejlig.
Eftersom man ikke har været i Thailand uden et besøg på Phi Phi, måtte jeg lige runde øen på min anden rejse til Thailand. I hvert fald bare en enkelt nat. Allerede ved indsejlingen var det dog tydeligt, at Phi Phi havde ændret sig siden mit første besøg i 2008. Strandende var ikke længere kridhvide med azurblåt vand, det var nærmere lidt grumset og meget lavvandet vand at bade i fra stranden. De små gader med butikker, boder og restauranter var stadige hyggelige, men der var beskidt overalt – og rigtig mange mennesker.
Besøger man Phi Phi skal man gøre sig selv den tjeneste at leje en longtail båd nogle timer for at komme lidt væk fra øen så man kan snorkle. Snorklingen er fed! Og de små strande (som f.eks. Monkey Beach) er vildt flotte med blødt sand og helt lyseblåt vand.
Om aftenen kan man enten spise med tæerne i sandet, eller man kan finde en hyggelig restaurant i byen – for så at trisse ned på stranden efterfølgende. På den ene side af øen er der stille og roligt, men dog med fire show og musik fra baren. På den anden side er der total party-uartig a la Full Moon Party på Koh Phangan stemning. Høj musik, fire show, dansepodier og hele Phi Phis ungdom. Og så er det bare at danse hele natten med en bucket i hånden.
Jeg sælger måske ikke Phi Phi så godt, da øen virkelig har forandret sig siden midt første besøg i 2008. Men det skal ikke misforstås, for jeg kan stadig rigtig godt lide Phi Phi; stemningen, omgivelserne, festerne, snorklingen og den total fede laidback feeling. Man skal bare lige være klar over, hvad man går ind til, når man besøger dette sted.
Eftersom man ikke har været i Thailand uden et besøg på Phi Phi, måtte jeg lige runde øen på min anden rejse til Thailand. I hvert fald bare en enkelt nat. Allerede ved indsejlingen var det dog tydeligt, at Phi Phi havde ændret sig siden mit første besøg i 2008. Strandende var ikke længere kridhvide med azurblåt vand, det var nærmere lidt grumset og meget lavvandet vand at bade i fra stranden. De små gader med butikker, boder og restauranter var stadige hyggelige, men der var beskidt overalt – og rigtig mange mennesker.
Besøger man Phi Phi skal man gøre sig selv den tjeneste at leje en longtail båd nogle timer for at komme lidt væk fra øen så man kan snorkle. Snorklingen er fed! Og de små strande (som f.eks. Monkey Beach) er vildt flotte med blødt sand og helt lyseblåt vand.
Om aftenen kan man enten spise med tæerne i sandet, eller man kan finde en hyggelig restaurant i byen – for så at trisse ned på stranden efterfølgende. På den ene side af øen er der stille og roligt, men dog med fire show og musik fra baren. På den anden side er der total party-uartig a la Full Moon Party på Koh Phangan stemning. Høj musik, fire show, dansepodier og hele Phi Phis ungdom. Og så er det bare at danse hele natten med en bucket i hånden.
Jeg sælger måske ikke Phi Phi så godt, da øen virkelig har forandret sig siden midt første besøg i 2008. Men det skal ikke misforstås, for jeg kan stadig rigtig godt lide Phi Phi; stemningen, omgivelserne, festerne, snorklingen og den total fede laidback feeling. Man skal bare lige være klar over, hvad man går ind til, når man besøger dette sted.
