Af Mie

Kort om dig: Hvem er du?
Jeg hedder Mie og har lige færdiggjort min uddannelse til psykolog her i sommers. Jeg har været så privilegeret at have fået et arbejde, som ungevejleder hos BACKSTAGE i en måned nu, hvilket jeg er glad for. Det er et nyt projekt, og det er spændende at være med til at starte sådan et op, selvom det er de unge, jeg gerne vil snakke med, og som er det, BACKSTAGE mest går ud på. Ellers hjælper jeg engang imellem på et hotel, hvor jeg serverer. Hvis jeg ikke er beskæftiget med nogle af de ting, kan jeg godt lide at se og lave sport eller være sammen med mine venner og familie. En god film eller bog er der bestemt heller ikke noget i vejen for.

Hvilke lande har du besøgt og hvem rejste du med?
På min rejse besøgte jeg udelukkende Australien, hvor jeg var på et working holiday-visum. Igennem et bureau var vi tre, der rejste sammen derned, hvor vi boede på samme værelse de første tre nætter i Sydney, som var en del af den pakke. Vi tog også sammen på surfcamp, men ellers rejste vi umiddelbart derfra alene rundt.

Læs mere om working holiday her.

Hvor længe er du typisk væk og hvor ofte rejser du?
Det er den eneste gang, jeg har været ude at rejse på en længere tur, ellers har det kun været småture rundt i landet eller til Tyskland med mine forældre og bror i højst i en uge.

Hvad inspirerede dig er til at rejse ud med rygsækken?
Det var egentlig min barndomsveninde, der fortalte, at efter hun har fået huen, ville hun tage til New Zealand i et halvt år. Vi blev færdige på samme tid og tænkte, at det kunne være spændende. For ikke at give hende en følelse af at blive fulgt efter, valgte jeg at undersøge andre muligheder, hvor jeg her faldt over et pakketilbud fra et bureau til Australien. Her fik vi hjælp med skat, telefonnummer, jobopslag og de tre første nætter, hvorfor jeg valgte det tilbud.

Dit bedste rejsetip, hvis man skal ud som backpacker for første gang?
Jeg tror dette råd kommer an på, hvilket land man backpacker i, og hvad planerne generelt er. Hvis der rejses på et working holiday-visum i Australien, skal man være indstillet på, at landbrugsarbejde med nogle gange urimelige vilkår desværre er det arbejde, der er nemmest at få.

Hvis du rejser alene, er du ikke afhængig af, at der skal være arbejde til flere, men jeg har under min rejse manglet nogle at dele mine oplevelser med. Jeg har været på arrangerede ture med andre, men det er tiden imellem, der kan være lidt ærgerlig. Ellers er jeg selv fan af at undersøge, hvad der lidt er must-see i et bestemt land, men også at finde de små steder, som man ikke hører om, men som er fantastiske. Desuden havde jeg selv god erfaring med, at mine forældre havde fået en fuldmagt til min konto, så de kunne overføre penge til min australske konto, hvis det blev nødvendigt. På den måde kunne jeg være sikker på ikke at løbe tør for penge.

Find en rejsepartner her.

Hvilke forberedelser gør du normalt inden en rejse?
Det handlede om at undersøge, hvad er det for en årstid, man kommer til i det eller de land(e), i forbindelse vejrfænomener, der besøges, opmærksom på vacciner, opmærksom på hvad de forskellige ting koster (er det dyrt eller billigt), dyrelivet, UV-indekset og hvilke skikke, der er i landet for ikke at støde de lokale.

Hvorfor er det så fedt at rejse med rygsæk?
Det var fedt at kunne rejse rundt og se forskellige byer og snakke med andre backpackere, men også hvis man er så heldig at kunne snakke med de lokale, er det kun endnu bedre. Det giver noget helt andet, og de kan fortælle om nogle steder og traditioner, du ikke nødvendigvis får med andre steder.

Læs mere om backpacking her.

Hvordan fandt du tid og penge til at realisere drømmen?
Jeg havde arbejdet siden jeg var en 15-16 år, hvor jeg ikke er en af dem, som køber voldsomt meget tøj eller andre ting, med mindre jeg har brug for det. Eftersom jeg ikke betalte for at bo hjemme, fik jeg på den måde sparret op til turen.

Dit personligt bedste rejseminde eller din sjoveste historie ’from the road’?
Jeg synes ikke, der som sådan er et minde, der stikker mere ud end andre. Tror det mere er min tur som helhed, der har efterladt et stort minde om det, jeg har lært om mig selv på turen, de mennesker jeg har lært at kende og de ting, som jeg har oplevet.

Hvad er dit bedst pakketip og hvad rejser du aldrig uden?
Som sagt rejser jeg ikke så tit, men det bedste pakketip er at rulle tøjet sammen og pakke derefter, så er der plads til mere.

Få vores 10 bedste tip til at pakke rygsækken her.

Hvilke lande er på din bucket list og hvad lægger du vægt på, når du vælger en destination?
Jeg har stadig utroligt mange lande og steder, jeg gerne vil besøge. Det er lige fra destinationer i Europa til nogle i Asien, Sydamerika og Afrika. Det vigtigste for mig er, at der er noget historie, der bliver fortalt, der hvor jeg kommer hen, gerne masser af natur, og at der er mulighed for at opleve stedet til fods.

Andet du gerne vil dele fra livet som rygsækrejsende?
Husk at nyd det i fulde drag, det beriger ens liv utroligt meget!

Tak til Mie for at dele din rejseglæde med andre!

Se alle vores jordomrejser her

Mie, Interveiw
Mie, InterveiwMie, InterveiwMie, InterveiwMie, InterveiwMie, Interveiw
Til top