Af Henrik og Maj-Britt
Vores kunder Henrik og Maj-Britt er nu nået til Tikehau, på deres rejse rundt i Fransk Polynesien, og de har sendt os denne dejlige rejsehilsen.
Læs også deres tidligere postkort fra rejsen jer:
Snorkling på Maupiti
Jeg tror at disse områder kan få alle i hele verden til at gå i stå. Man falder i svime over alle de rosa farver der findes på de smukke lyserøde strande, tilsat de store vajende grønne palmer, der har plantet sig lige der hvor de har haft lyst, og gjort sig høje, skæve og finurlige i alle retninger ud over det smukke Vaiana-blå hav. Alle kan lide det… jeg tror på at alle øjne drages af denne lækre cocktail. Jeg ved nu hvor alle mine plakatbilleder på mit ungdomsværelse stammer fra. Jeg kunne dengang sidde drømmende og kigge på de her billeder af det perfekte paradis i timevis, og nu sidder jeg her selv.
Øen er omgivet af det smukkeste blå hav i alle de fine blå nuancer, godt krydret med fine koraller. Vi har besøgt Eden Island, som er en af de motuer vi så på vores vej. Her bor en familie fra Taiwan. Hans forfædre flyttede hertil for mange år tilbage.
På de her koral-atoller er der ikke meget muldjord, og det kan være svært at få ret meget til at gro. Men de endte med selv at lave kompost. De havde høns og grise og udviklede selv den kompost de kom til at bruge. De endte med at dyrke grøntsager af mange forskellige slags og krydderurter. De havde bananpalmer, durian og mango, og de dyrkede også vanilje, salt fik de fra havet. De endte med at bo 50 mennesker fra familien derude. De byggede og drev også en perlefarm. Under covid-epidemien endte det med at de fleste flyttede tilbage til Taiwan. Nu er der kun én familie tilbage, og den besøgte vi. De dyrker virkelig alting og er økologisk selvforsynende. Det de har i overskud, sælger de til nogle af de resorts der findes på atollen.
Perlefarmen måtte de nedlægge, men den ligger så fint der endnu med de vind- og vejrbidte træbroer vi kunne gå rundt på. Her er virkelig også så smukt.
Derefter sejlede vores søde guide os ind til en lille lyserød motu, hvor han lavede mad til os. Vi fik det lækreste grillede kokosbrød, rå tun i kokosmælk (mums) og et par andre grillede fisk. Hvor smager det bare godt, når man sidder der og kigger ud over den lækreste lagune, med fødderne dybt begravet i det lyserøde sand, og bare er sammen med en lille gruppe mennesker man har mødt på sin vej, og som man kan dele det hele med.
Mens de lavede mad, snorklede vi. Vi mødte ca. 20 hajer tæt inde ved land, og de gjorde os faktisk selskab helt inde ved kysten i den tid vi var der. Det var helt perfekt.
I kirke med de lokale
Vi har været fem dage på Tikehau. Vi har haft skønne dage, hvor vi har cyklet rigtig meget og set de mest øde steder og de smukkeste udsigter. Der er steder på motuen hvor man føler sig som den eneste i hele verden… 🙏🏻 Vi har klædt os fint på og været i kirke sammen med de lokale. Vi er blevet mødt med åbne arme i kirken og budt pænt indenfor. Vi har hørt kirkesang og set hvordan de lokale klæder sig fint på med hatte og kranse. ♥️
Vi har også gået en del ture ude i de små koral-haver, der går ind igennem de små motuer. Her har vi set både søstjerner, fisk, de fineste muslinger og en havslange der havde voldsomt travlt med at komme afsted.
Vi har boet på en lille pension med den skønneste strand og en udsigt man kun kan drømme om. Vi har fået god mad og mødt andre søde rejsende, som vi har delt oplevelser og erfaringer med. ♥️
Tak for dig Tikehau... Du har sat spor som vi kan tage med os altid. 🌴
De bedste rejsehilsner fra Henrik og Maj-Britt
Er du blevet nysgerrig på Tikehau og Fransk Polynesien, og drømmer du om selv at opleve dette fascinerende sted midt i Stillehavet? Så kan du finde masser af inspiration i vores rejseforslag til Fransk Polynesien.
Læs også deres tidligere postkort fra rejsen jer:
Snorkling på Maupiti
Skønne dage på Tikehau
Tikehau ligger så fint der i Stillehavet. Koral-atollen snor sig så yndefuldt rundt i ring med alle sine smukke små motuer.Jeg tror at disse områder kan få alle i hele verden til at gå i stå. Man falder i svime over alle de rosa farver der findes på de smukke lyserøde strande, tilsat de store vajende grønne palmer, der har plantet sig lige der hvor de har haft lyst, og gjort sig høje, skæve og finurlige i alle retninger ud over det smukke Vaiana-blå hav. Alle kan lide det… jeg tror på at alle øjne drages af denne lækre cocktail. Jeg ved nu hvor alle mine plakatbilleder på mit ungdomsværelse stammer fra. Jeg kunne dengang sidde drømmende og kigge på de her billeder af det perfekte paradis i timevis, og nu sidder jeg her selv.
På sejlture rundt i lagunen
Vi har været rundt i lagunen og set virkelig smukke og interessante steder. Vi sejlede til den lille fugleø midt i lagunen, og vi må indrømme at vi flere gange i vores tavshed måtte kigge på hinanden og bare ydmygt sige: ”Waou, går vi virkelig rundt her i paradis og oplever dette”. Der er mange forskellige slags tropiske fugle som yngler netop her. De var overalt. De fløj over os, de lå på deres reder og sad på de grene i træerne hvor vi stille gik forbi… De blev siddende, og vi kunne bare nyde synet af dem.Øen er omgivet af det smukkeste blå hav i alle de fine blå nuancer, godt krydret med fine koraller. Vi har besøgt Eden Island, som er en af de motuer vi så på vores vej. Her bor en familie fra Taiwan. Hans forfædre flyttede hertil for mange år tilbage.
På de her koral-atoller er der ikke meget muldjord, og det kan være svært at få ret meget til at gro. Men de endte med selv at lave kompost. De havde høns og grise og udviklede selv den kompost de kom til at bruge. De endte med at dyrke grøntsager af mange forskellige slags og krydderurter. De havde bananpalmer, durian og mango, og de dyrkede også vanilje, salt fik de fra havet. De endte med at bo 50 mennesker fra familien derude. De byggede og drev også en perlefarm. Under covid-epidemien endte det med at de fleste flyttede tilbage til Taiwan. Nu er der kun én familie tilbage, og den besøgte vi. De dyrker virkelig alting og er økologisk selvforsynende. Det de har i overskud, sælger de til nogle af de resorts der findes på atollen.
Perlefarmen måtte de nedlægge, men den ligger så fint der endnu med de vind- og vejrbidte træbroer vi kunne gå rundt på. Her er virkelig også så smukt.
Derefter sejlede vores søde guide os ind til en lille lyserød motu, hvor han lavede mad til os. Vi fik det lækreste grillede kokosbrød, rå tun i kokosmælk (mums) og et par andre grillede fisk. Hvor smager det bare godt, når man sidder der og kigger ud over den lækreste lagune, med fødderne dybt begravet i det lyserøde sand, og bare er sammen med en lille gruppe mennesker man har mødt på sin vej, og som man kan dele det hele med.
Mens de lavede mad, snorklede vi. Vi mødte ca. 20 hajer tæt inde ved land, og de gjorde os faktisk selskab helt inde ved kysten i den tid vi var der. Det var helt perfekt.
I kirke med de lokale
Vi har været fem dage på Tikehau. Vi har haft skønne dage, hvor vi har cyklet rigtig meget og set de mest øde steder og de smukkeste udsigter. Der er steder på motuen hvor man føler sig som den eneste i hele verden… 🙏🏻 Vi har klædt os fint på og været i kirke sammen med de lokale. Vi er blevet mødt med åbne arme i kirken og budt pænt indenfor. Vi har hørt kirkesang og set hvordan de lokale klæder sig fint på med hatte og kranse. ♥️
Hyggelige cykelture og gåture
Vi har også mødt de lokale på vores cykelture. Vi har set dem lave spydkast til kokosnød på pæl. En hyggelig aktivitet for de unge drenge. De ældre spillede petanque i stedet for. 🤗Vi har også gået en del ture ude i de små koral-haver, der går ind igennem de små motuer. Her har vi set både søstjerner, fisk, de fineste muslinger og en havslange der havde voldsomt travlt med at komme afsted.