Hos Jysk Rejsebureau kan vi skræddersy rejser i februar til hele verden, så rejsen passer præcist til dine ønsker. Vi har et bredt udvalg af forskellige rejseformer, som du kan vælge imellem, når du planlægger din rejse i februar. Elsker du at rejse sammen med din familie, måske endda en tre-generationersrejse med hele familien? Eller måske er du mere til backpacker-eventyr i nogle af verdens mange ø-paradiser, eller aktive vandreture i Afrika?

Hos os kan du få alt dette – og mere til!

Februar er en måned med masser af muligheder
Vores bedste rejsetips i februar, som med garanti vil give dig en vinter, du sent vil glemme, er at rejse til steder, hvor der er fest og højtid! Februar er nemlig en måned fyldt med store festligheder rundt om i verden. Du kan f.eks. fejre det vietnamesiske nytår, Tét, i det sydlige Vietnam, hvor vejret er bedst i vores vinter, tage til New Orleans i USA til den store Mardi Gras-fejring eller opleve en uforglemmelig fest i Rio de Janeiro under det årlige karneval i februar. Hvis du hellere vil bytte samba og caipirinha ud med sne og is, kan du tage til den berømte Sapporo Snow & Ice Festival i et vinterligt Japan.

Drømmer du om ø- og strandferie, har vi flere destinationer, der er ideelle i februar. Nogle af vores bedste tips til solrejser i februar er de eventyrlige strande i Thailand og Malaysia. Husk blot at planlægge din destination efter sæsonen – om vinteren er det kysten mod Andamanhavet og Malakkastrædet, der gælder i, og vestkysten omkring Phuket og Krabi i Thailand.

Hvis du i stedet foretrækker roadtrips, storbyferier eller vandreeventyr, er februar også en perfekt måned til at udleve din rejsedrøm. Hvis du vil ud på vejene, kan du tage til Australien på en roadtrip langs Gold Coast mellem Brisbane og Sydney, eller hvis du vil lade benene (og viljestyrken) blive udfordret, er både januar, februar og marts ideelle måneder til at bestige Kilimanjaro i Tanzania. Storbylivet kan du opleve bedst i Singapore, som har sin tørreste måned i februar, selvom temperaturen er høj året rundt.

Planlæg din februar-rejse sammen med os
Hos Jysk Rejsebureau skræddersyer vi din rejse, så du får mest muligt ud af dit eventyr. Gå på opdagelse i vores mange rejseforslag til hele verden og få inspiration til din rejse. Du kan også læse et væld af rejseberetninger fra hele verden på vores blog for endnu mere inspiration. Disse rejseberetninger er spændende oplevelser, som vores kollegaer, venner og kunder har valgt at dele med os.
På vores hjemmeside kan du også booke et uforpligtende møde med en af vores rejsekonsulenter og få hjælp til din drømmerejse i februar.
Til top