Af Christina Holme-Pedersen
Efter flere stop langs Route 66 endte jeg i San Diego – og hvis jeg skal være helt ærlig, var det ikke byen, jeg havde de største forventninger til. Det var også det sidste stop på rejsen og vi havde allerede oplevet så mange fede steder i Californien!
Men byen overraskede mig fra første øjeblik vi kørte derind. Her er strand, storby og afslappet surferstemning smeltet sammen på en måde, jeg ikke rigtig havde oplevet før, men kun set i film. Om morgenen løb jeg en tur langs promenaden, mens surfere kæmpede med bølgerne, folk susede forbi på rulleskøjter, og andre tog deres morgenløb i bar overkrop under den californiske sol. Det føltes som en by, hvor livet foregår udenfor – og som prikken over i’et lå der endda en klassisk amerikansk forlystelsespark direkte på strandpromenaden med rutsjebaner og pariserhjul, som gjorde det hele endnu mere filmagtigt.
Noget af det, jeg husker allerbedst, var Old Town. Farverige mexicanske flag hang på kryds og tværs over gaderne, og duften af krydderier fyldte restauranterne. Mexico ligger bogstaveligt talt lige om hjørnet, og fra flere steder kunne vi faktisk se over mod grænsen. Det var første gang, jeg for alvor fik lyst til at rejse til Mexico. Kulturen føltes allerede nærværende i San Diego, og det gav mig en forsmag på alt det, der ventede på den anden side af grænsen. Jeg fik også prøvet deep fried pickles – noget der lød en smule tvivlsomt, men som faktisk smagte overraskende godt. Det gik hurtigt op for mig, at amerikanerne nærmest kan finde på at deep-fry hvad som helst, og pickles var bare begyndelsen. Sprøde udenpå, syrlige indeni og serveret med en cremet dip – det var en lidt skør, men god smagsoplevelse.
Turen bød også på et lille uventet bump på vejen. Min kuffert var nemlig ikke kommet frem, så jeg måtte hele tiden ud og kigge efter nyt tøj. Her endte det med en klassisk SAN DIEGO-sweatshirt, som egentlig bare skulle være en nødløsning. Men den er siden blevet en af mine yndlingstrøjer og minder mig hver gang om en by, der overraskede mig på den allerbedste måde. Nogle gange er det netop de små uplanlagte oplevelser, der bliver dem, man husker længst.
Jeg ved, jeg skal tilbage til denne skønne by! Og ikke mindst, nu VIL jeg simpelthen opleve Mexico på egen krop.
Drømmer du også om roadtrip i Californien? Se vores rejseforslag til Californien her.