Af Henrik, Bonnie og Michael
Titicaca-søen
Det er tidlig morgen, da vi ruller ud af Cuzco med toget mod Puno ved Titicaca-søen. Dette er et turisttog med rigtig god komfort, og den bagerste togvogn er åben, så vi kan nyde udsigten over den andinske højslette. Undervejs passerer vi små landsbyer, markeder og åbne sletter – og vi stopper ved et af turens højeste punkter i godt 4.200 meters højde. Den 11 timer lange rejse kan også klares med bus, som vi alle tre tidligere har prøvet, men vi er enige om én ting: dette er en langt mere bekvem måde at rejse på. Naturen på højsletten er helt fantastisk, så der bliver ikke meget tid til søvn – vi bliver siddende bagerst i vognen, hvor udsigten kun bliver afbrudt af frokost, en pisco sour, et lokalt danseshow og et lille band, der indimellem spiller op.
I solnedgangen ruller vi ind i Puno, hvor vi overnatter, inden vi næste morgen skal ud på Titicaca-søen.
Vi mødes på havnen med kaptajnen, vores lokale guide og andre rejsende, som også skal med. Første stop er Uros-folket, som lever på flydende siv-øer, efter at have søgt ud på søen, da kolonisterne kom til området. Det er en turistet oplevelse, men vi tager det med nysgerrighed og et smil, mens de fortæller om livet på øerne – og hurtigt også viser og sælger deres souvenirs.
Vi nyder sejlturen i solskin bagerst på båden, inden vi ankommer til øen Amantaní, hvor vi bliver taget imod af vores værtsmor Vicky. Hun er sød og smilende, og fortæller, at det er tre måneder siden, hun sidst havde gæster – så hun har virkelig set frem til vores besøg. Vi bruger flere timer på frokost og gode samtaler i hendes lille køkken, hvor hun har lavet quinoasuppe, ost og kartofler – det smager himmelsk. Vicky spiser med os og fortæller om sit og familiens liv, mens hun nysgerrigt spørger ind til, hvad tre “gringos” egentlig laver her. Om eftermiddagen viser hun os rundt på øen og fortæller om afgrøderne og hvordan maden forarbejdes, så den kan holde hele året.
Ved solnedgang trekker vi op til toppen af øen, for at nyde udsigten ved et af øens to præ-inka-templer, hvor vi også laver en offergave med coca-blade i overensstemmelse med lokale traditioner. Udsigten er spektakulær – vi kan endda se helt til Bolivia. Kulden sætter hurtigt ind på vej ned, og vi slutter dagen af på det lokale torv med en øl, inden vi vender tilbage til Vicky. Om aftenen er der sørget for 6 tæpper til hver af os, så vi kan holde varmen på værelset. Næste morgen tager vi afsked med hende – hun krammer os og takker for besøget. Vi er dybt taknemmelige for hendes gæstfrihed.
Lokalt besøg med hilsen fra borgmesteren
Herefter går turen til Taquile, en ø cirka en times sejlads væk, men med helt sine egne traditioner. Her oplever vi lokal dans - nogle vil kalde det turistet - men for øboerne er det en vigtig måde at bevare kultur og levebrød på. Vi vandrer gennem landsbyerne og nyder en god frokost på en lokal restaurant med ørred fra Titicaca-søen. Undervejs får vi indblik i deres kultur, tøj og traditioner, som er meget anderledes end på de andre øer. Ved afrejse bliver vi mødt af byens borgmester, som stolt siger farvel.
Foodtour gennem Lima
Sidste stop på rejsen er Lima, hvor vi udforsker den historiske bydel, som ingen af os tidligere har besøgt. Her venter en guidet foodietur gennem restauranter, markeder og gadekøkkener. Det bliver en dag fyldt med fantastisk mad – fra drinks til lokale sandwiches, kartofler, indvolde og ceviche. Mellem retterne går vi gennem byen og får et nyt indblik i Limas historie. Mange springer byen over, men det synes vi faktisk er en skam – den har virkelig meget at byde på.
Mætte af både mad og oplevelser sætter vi kurs mod lufthavnen. Det er tid til at tage afsked med Peru – og vi er alle tre enige om én ting: vi kommer tilbage.
Glade rejsehilsner fra Bonnie, Michael og Henrik.
Det var enden på vores eventyr i Peru. Læs også vores første blog: Ind i Amazonas’ dybe jungle – Første stop på vores Peru-eventyr.
Eller om vores trek til Machu Picchu via Inkastien: I Inkaernes fodspor – fra Cuzco til Machu Picchu og Den Hellige Dal.
Se alle vores rejseforslag til Peru her.
Det er tidlig morgen, da vi ruller ud af Cuzco med toget mod Puno ved Titicaca-søen. Dette er et turisttog med rigtig god komfort, og den bagerste togvogn er åben, så vi kan nyde udsigten over den andinske højslette. Undervejs passerer vi små landsbyer, markeder og åbne sletter – og vi stopper ved et af turens højeste punkter i godt 4.200 meters højde. Den 11 timer lange rejse kan også klares med bus, som vi alle tre tidligere har prøvet, men vi er enige om én ting: dette er en langt mere bekvem måde at rejse på. Naturen på højsletten er helt fantastisk, så der bliver ikke meget tid til søvn – vi bliver siddende bagerst i vognen, hvor udsigten kun bliver afbrudt af frokost, en pisco sour, et lokalt danseshow og et lille band, der indimellem spiller op.
I solnedgangen ruller vi ind i Puno, hvor vi overnatter, inden vi næste morgen skal ud på Titicaca-søen.
Vi mødes på havnen med kaptajnen, vores lokale guide og andre rejsende, som også skal med. Første stop er Uros-folket, som lever på flydende siv-øer, efter at have søgt ud på søen, da kolonisterne kom til området. Det er en turistet oplevelse, men vi tager det med nysgerrighed og et smil, mens de fortæller om livet på øerne – og hurtigt også viser og sælger deres souvenirs.
Vi nyder sejlturen i solskin bagerst på båden, inden vi ankommer til øen Amantaní, hvor vi bliver taget imod af vores værtsmor Vicky. Hun er sød og smilende, og fortæller, at det er tre måneder siden, hun sidst havde gæster – så hun har virkelig set frem til vores besøg. Vi bruger flere timer på frokost og gode samtaler i hendes lille køkken, hvor hun har lavet quinoasuppe, ost og kartofler – det smager himmelsk. Vicky spiser med os og fortæller om sit og familiens liv, mens hun nysgerrigt spørger ind til, hvad tre “gringos” egentlig laver her. Om eftermiddagen viser hun os rundt på øen og fortæller om afgrøderne og hvordan maden forarbejdes, så den kan holde hele året.
Ved solnedgang trekker vi op til toppen af øen, for at nyde udsigten ved et af øens to præ-inka-templer, hvor vi også laver en offergave med coca-blade i overensstemmelse med lokale traditioner. Udsigten er spektakulær – vi kan endda se helt til Bolivia. Kulden sætter hurtigt ind på vej ned, og vi slutter dagen af på det lokale torv med en øl, inden vi vender tilbage til Vicky. Om aftenen er der sørget for 6 tæpper til hver af os, så vi kan holde varmen på værelset. Næste morgen tager vi afsked med hende – hun krammer os og takker for besøget. Vi er dybt taknemmelige for hendes gæstfrihed.
Lokalt besøg med hilsen fra borgmesteren
Herefter går turen til Taquile, en ø cirka en times sejlads væk, men med helt sine egne traditioner. Her oplever vi lokal dans - nogle vil kalde det turistet - men for øboerne er det en vigtig måde at bevare kultur og levebrød på. Vi vandrer gennem landsbyerne og nyder en god frokost på en lokal restaurant med ørred fra Titicaca-søen. Undervejs får vi indblik i deres kultur, tøj og traditioner, som er meget anderledes end på de andre øer. Ved afrejse bliver vi mødt af byens borgmester, som stolt siger farvel.
Foodtour gennem Lima
Sidste stop på rejsen er Lima, hvor vi udforsker den historiske bydel, som ingen af os tidligere har besøgt. Her venter en guidet foodietur gennem restauranter, markeder og gadekøkkener. Det bliver en dag fyldt med fantastisk mad – fra drinks til lokale sandwiches, kartofler, indvolde og ceviche. Mellem retterne går vi gennem byen og får et nyt indblik i Limas historie. Mange springer byen over, men det synes vi faktisk er en skam – den har virkelig meget at byde på.
Mætte af både mad og oplevelser sætter vi kurs mod lufthavnen. Det er tid til at tage afsked med Peru – og vi er alle tre enige om én ting: vi kommer tilbage.
Glade rejsehilsner fra Bonnie, Michael og Henrik.
Det var enden på vores eventyr i Peru. Læs også vores første blog: Ind i Amazonas’ dybe jungle – Første stop på vores Peru-eventyr.
Eller om vores trek til Machu Picchu via Inkastien: I Inkaernes fodspor – fra Cuzco til Machu Picchu og Den Hellige Dal.
Se alle vores rejseforslag til Peru her.
