Af Marianne Behrendt
Tidspunkt for rejse
September 2023
"Væk fra det danske efterårsvejr.."
Vi når frem til Porto Covo, hvor ruten starter, i silende regnvejr, og det knap så spændende vejr fortsætter resten af dagen. Vi har valgt at rejse i starten af september for at slippe væk fra regnen i Danmark og mærke varmen fra solen på vores vandretur. Ironien er ikke tabt på os. Vi krydser derfor alle fingre og bruger dagen på at slappe af, lade op til de næste 8 dage og håbe på bedre vejr fra i morgen.
Allerede først på aftenen lysner det, og vi går en tur ned til kysten. Og det er vildt. Vild natur, vilde bølger, vildt flot. De fantastiske udsigter får os nu til at glæde os endnu mere til vores trekking på Fishermen’s Trail.
Afsted på vandring!
Morgenen efter starter dagens etape i sol og blæst. Benene er gode, og turen igennem hede, forbi strande og langs toppen af de høje klipper er langt bedre end forventet. Den ene fantastiske udsigt bliver erstattet af den næste, og vi når frem til første overnatningssted i god tid til at nyde stranden og en velfortjent is.
De følgende dage løber på en eller anden måde sammen i en, da dagene egentlig er ret ens: ud ad sengen, spise morgenmad og i vandreskoene. Det er det, vandreture kan: Der er ikke nogen diskussioner om, hvad vi skal lave. Vi ved det. Vi skal gå, nyde den usammenlignelige natur og bare slå hovederne helt fra. Fisherman’s Trail leverer det og meget mere, end vi har turde drømme om. Vi lægger ofte et ret godt tempo for dagen, men har stadig tid til pauser på strande eller på toppen af en klippe med de store bølger nedenfor. Udsigterne bliver dag for dag ved med at imponere os.
Vi overnatter i meget små landsbyer med hvid- eller gulkalkede huse, brostensbelagte gader, en smuk kirke og et lille supermarked til at proviantere i. For dagene skal selvfølgelig afsluttes med et enkelt glas sangria eller to. Portugal kan i vores optik noget helt unikt. Uanset hvor vi kommer frem er indbyggerne hjælpsomme, og du får hurtigt fornemmelsen af, at her går tiden anderledes. Alt er langsommere. Der er tid til at snakke med kunderne i køen i supermarkedet – også selvom køen går helt ned bagerst i butikken. Tempoet – eller manglen på samme – tager tid at vænne sig til. Der er dog ingen tvivl om, at det er sundt for os at blive mindet om, at tingene ikke behøver at skulle gå hurtigt hele tiden. Vi når jo, det vi skal.
At vælge den rigtige rute...
Ruten er ret godt afmærket, men alligevel lykkes det os en dag at komme lidt på afveje. Der er to ruter at følge, den historiske og langs kysten, og de er afmærket med forskellige farver. Indimellem løber de dog sammen, og man skal følge den ene af farverne. Og så kan vi nok ikke helt løbe fra, at vi har det med at forvirre os selv af skiltene og retningerne inde i byerne, som vi godt kan have lidt svært ved at finde ud af.
I hvert fald starter vi en af dagene med at følge de rød/hvide skilte i den forkerte retning. Ruten er smuk og går op mod bjerge, som vi ellers ikke har set meget af. Derfor fortsætter vi også ufortrødent videre, da vi skal forbi ni løse og meget gøende hunde. For vi følger jo skiltene, og der smukt, så hvad kan være forkert? Indtil vi kigger på et kort og indser, at vi bevæger os stik nord i stedet for sydover.
Denne dag ender vi derfor med at tage en lille smuk detour på 7 km. Intet problem, humøret er højt, solen skinner, kaffen er god, og vi går tilbage til den rigtige rute. Trætheden rammer os først, da vi efter 30 km endelig når frem til byen, hvor vi skal overnatte, og det viser sig, at vores hotel ligger i den anden ende af byen. Med ømme fødder klarer vi ikke meget andet denne dag. På trods af trætheden, kan vi ikke lade være med at grine af os selv. Alt taget i betragtning fik vi jo en ekstra, uventet oplevelse med i bagagen.
Vores tanker om Fishermen's Trail
Det er svært at beskrive, hvor smuk og fuldstændig vild Fishermen’s Trail er. Vi havde hjemmefra regnet med en hård tur, men at kravle på klipper, gå i løs sand størstedelen af turen og mærke solen hamre ned hele dagen, var dog ikke helt med i vores forberedelser. Så selvom vi havde en fin gåform inden, var det en hård tur - som dog er det hele værd! Uanset hvor hårdt det var i øjeblikket, hvor ødelagte vores fødder var, og hvor trætte vores ben blev, var det en helt fantastisk udfordring med enestående natur, som vi hellere end gerne gentog.
Du kan læse mere om Jysk Rejsebureaus aktive rejse med dansk rejseleder på Fishermen's Trail her (på den måde undgår du at blive væk ligesom os ;-)
Vi når frem til Porto Covo, hvor ruten starter, i silende regnvejr, og det knap så spændende vejr fortsætter resten af dagen. Vi har valgt at rejse i starten af september for at slippe væk fra regnen i Danmark og mærke varmen fra solen på vores vandretur. Ironien er ikke tabt på os. Vi krydser derfor alle fingre og bruger dagen på at slappe af, lade op til de næste 8 dage og håbe på bedre vejr fra i morgen.
Allerede først på aftenen lysner det, og vi går en tur ned til kysten. Og det er vildt. Vild natur, vilde bølger, vildt flot. De fantastiske udsigter får os nu til at glæde os endnu mere til vores trekking på Fishermen’s Trail.
Afsted på vandring!
Morgenen efter starter dagens etape i sol og blæst. Benene er gode, og turen igennem hede, forbi strande og langs toppen af de høje klipper er langt bedre end forventet. Den ene fantastiske udsigt bliver erstattet af den næste, og vi når frem til første overnatningssted i god tid til at nyde stranden og en velfortjent is.
De følgende dage løber på en eller anden måde sammen i en, da dagene egentlig er ret ens: ud ad sengen, spise morgenmad og i vandreskoene. Det er det, vandreture kan: Der er ikke nogen diskussioner om, hvad vi skal lave. Vi ved det. Vi skal gå, nyde den usammenlignelige natur og bare slå hovederne helt fra. Fisherman’s Trail leverer det og meget mere, end vi har turde drømme om. Vi lægger ofte et ret godt tempo for dagen, men har stadig tid til pauser på strande eller på toppen af en klippe med de store bølger nedenfor. Udsigterne bliver dag for dag ved med at imponere os.
Vi overnatter i meget små landsbyer med hvid- eller gulkalkede huse, brostensbelagte gader, en smuk kirke og et lille supermarked til at proviantere i. For dagene skal selvfølgelig afsluttes med et enkelt glas sangria eller to. Portugal kan i vores optik noget helt unikt. Uanset hvor vi kommer frem er indbyggerne hjælpsomme, og du får hurtigt fornemmelsen af, at her går tiden anderledes. Alt er langsommere. Der er tid til at snakke med kunderne i køen i supermarkedet – også selvom køen går helt ned bagerst i butikken. Tempoet – eller manglen på samme – tager tid at vænne sig til. Der er dog ingen tvivl om, at det er sundt for os at blive mindet om, at tingene ikke behøver at skulle gå hurtigt hele tiden. Vi når jo, det vi skal.
At vælge den rigtige rute...
Ruten er ret godt afmærket, men alligevel lykkes det os en dag at komme lidt på afveje. Der er to ruter at følge, den historiske og langs kysten, og de er afmærket med forskellige farver. Indimellem løber de dog sammen, og man skal følge den ene af farverne. Og så kan vi nok ikke helt løbe fra, at vi har det med at forvirre os selv af skiltene og retningerne inde i byerne, som vi godt kan have lidt svært ved at finde ud af.
I hvert fald starter vi en af dagene med at følge de rød/hvide skilte i den forkerte retning. Ruten er smuk og går op mod bjerge, som vi ellers ikke har set meget af. Derfor fortsætter vi også ufortrødent videre, da vi skal forbi ni løse og meget gøende hunde. For vi følger jo skiltene, og der smukt, så hvad kan være forkert? Indtil vi kigger på et kort og indser, at vi bevæger os stik nord i stedet for sydover.
Denne dag ender vi derfor med at tage en lille smuk detour på 7 km. Intet problem, humøret er højt, solen skinner, kaffen er god, og vi går tilbage til den rigtige rute. Trætheden rammer os først, da vi efter 30 km endelig når frem til byen, hvor vi skal overnatte, og det viser sig, at vores hotel ligger i den anden ende af byen. Med ømme fødder klarer vi ikke meget andet denne dag. På trods af trætheden, kan vi ikke lade være med at grine af os selv. Alt taget i betragtning fik vi jo en ekstra, uventet oplevelse med i bagagen.
Vores tanker om Fishermen's Trail
Det er svært at beskrive, hvor smuk og fuldstændig vild Fishermen’s Trail er. Vi havde hjemmefra regnet med en hård tur, men at kravle på klipper, gå i løs sand størstedelen af turen og mærke solen hamre ned hele dagen, var dog ikke helt med i vores forberedelser. Så selvom vi havde en fin gåform inden, var det en hård tur - som dog er det hele værd! Uanset hvor hårdt det var i øjeblikket, hvor ødelagte vores fødder var, og hvor trætte vores ben blev, var det en helt fantastisk udfordring med enestående natur, som vi hellere end gerne gentog.
Du kan læse mere om Jysk Rejsebureaus aktive rejse med dansk rejseleder på Fishermen's Trail her (på den måde undgår du at blive væk ligesom os ;-)
