Søg
Søg
Tag med
I Canada finder du et varrieret dyreliv. For bedst, og sikrest, at opleve bjørne anbefaler Jysk Rejsebureau, at du tager på en wildlife tour med en guide
På hvalsafari på Vancouver Island kan du bl.a. opleve pukkelhvaler og spækhuggere
Oplev de enorme Douglas grantræer i Cathedral Grove på Vancouver Island
Udforsk Banff National Park på hesteryg
Nyd roen og den fantastiske natur ved Maligne Lake i Jasper National Park
Se de smukke totempæle og lær om de lokale indianerstammer levede i den Canadiske natur i f.eks. Prince Rupert og flere steder på Vancouver Island
Inside Passage, fra Prince Rupert til Port Hardy på Vancouver Island, går for at være en af verdens smukkeste sejlture
På hvalsafari på Vancouver Island kan du bl.a. opleve pukkelhvaler og spækhuggere
Slå et smut forbi Emerald Lake i Yoho Nationalpark og tag på opdagelse i kano
I det vestlige Canada kan du opleve masser af vilde dyr i naturen, bl.a. grizzly- og brunbjørne
Tag på en kort eller længere vandretur ud til en af de mange gletsjere i Jasper National Park
Udsigten fra Big Beehive Viewpoint i Banff National Park
Tag med
Det er ikke kun mennesker der der nyder den smukke natur ved Moraine Lake
Udsigten over Lake Peyto i Banff National Park
Inside Passage, fra Prince Rupert til Port Hardy på Vancouver Island, går for at være en af verdens smukkeste sejlture
Det imponerende vandfald Helmcken Falls i Wells Gray Provincial Park

Den store Canada rundrejse

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 20.995,-

Børnepris fra

DKK 3.995,-

Varighed: 22 dage

Denne 22 dages kør-selv-rejse byder på fantastisk natur, wildlife og hyggelige byer i provinserne British Columbia og Alberta. Du kommer gennem Rocky Mountains (Banff, Jasper, Yoho N.P.) og sejler ad fantastiske Inside Passage til Vancouver Island.

En klassisk rute der byder på betagende sceneri i provinserne British Columbia og Alberta. Start i Vancouver og rejs mod øst gennem Okanagan Valley og Glacier National Park til de verdenskendte nationalparker Banff og Jasper. Via Mount Robson, Wells Gray Provincial Park og Cariboo regionen går turen mod nord til Pacific Coast. Herfra sejler du ad den spektakulære Inside Passage til Vancouver Island. Forude ligger charmerende Victoria, hovedstaden i British Columbia, inden du slutter loopet med en færgetur tilbage til Vancouver.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Canada her

Sæson
Start maj til slut september.

Klimamæssigt findes der store variationer i Canada. På prærien kan det være op til +35 grader om sommeren og ned til -25 grader om vinteren.

De bedste måneder at rejse i Canada er fra midt juni til midt september. Uden for denne sæson lukker mange turistfaciliteter og turistattraktioner ned. Juli og august er de varmeste og tørreste måneder. Langs med den amerikanske grænse kommer sommertemperaturen op i nærheden af de 30 grader, men frostgrader og lidt sne kan samtidig også forekomme i for eksempel Rocky Mountains.

Tager du af sted for at stå på ski, er vinterhalvåret fra især november til marts ideelt.

På hvalsafari på Vancouver Island kan du bl.a. opleve pukkelhvaler og spækhuggere

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Vancouver
Afgang fra Danmark mod Vancouver med ankomst samme dag. Efter du har afhentet din bil, kører du mod dit hotel i Vancouver. I receptionen ligger materiale og information for din kør-selv ferie i Bristish Columbia og Alberta. Resten af dagen er til fri disposition.

2. dag: Vancouver
Du har hele dagen til at gå på opdagelse i Vancouver og de omkringliggende områder. Vancouver by er bygget op af flere byer eller bydele med hver deres unikke charme, der tilsammen gør Vancouver helt speciel. Her er et par forslag til, hvad du kan lave: Stanley Park, MacMillan Planetarium, Chinatown, Gastown, Granville Island, Capilano Suspension Bro, Grouse Mountain.

3. dag: Vancouver til Harrison Hot Springs (125 km)
I dag trækker du ind i landet og væk fra kysten over en stor slette, og i slutningen af dagens rejse ankommer du til Harrison Hot Springs. Med en malerisk beliggenhed ved foden af den 70 km lange Harrison Lake, flankeret af bjerge, har du mulighed for at nyde en gåtur på stranden eller udforske de to varme mineralske kilder, som byen er berømt for. Hvis du er heldig, kan du spotte ørne i området. Du kan også slå et smut forbi Minter Gardens.

4. dag: Harrison Hot Springs til Penticton (290 km)
Nyd den naturskønne køretur til Penticton gennem de tætte skove i Manning Provincial Park, og ankom til parken fra syd. I parken kan du tage en gåtur på resterne af Dewdney Trail eller Rhododendron Flats. Byen Penticton ligger for enden af Okanagan Lake omgivet af frodige frugtplantager og vinmarker i Okanagan dalen. Området er også kendt for sine strande og varme, tørre klima.

5. dag: Penticton til Revelstoke (260 km)
Formiddagen er til fri disposition til at nyde Okanagan Valley, en populær feriedestination i Canada kendt for gode skimuligheder om vinteren og vandsport om sommeren. Nyd turen gennem parken, hvor du kommer forbi spektakulære vandfald, tårnhøje tinder og smukke søer, på din vej til Revelstoke området.

6. dag: Revelstoke til Banff (260 km)
Kør gennem Glacier National Park, en rigtig Rocky Mountain Park med høje bjergtinder, store skove, floder og gletsjere alt kombineret med et alsidig flora og rigt dyreliv. Du passerer Rogers Pass på vejen til den travle ferieby Banff. Brug eventuelt eftermiddagen til at besøge Lake Louise.

7. dag: Banff National Park
Hele dagen er afsat til at udforske Banff og omegn. Vi foreslår et besøg til Banff Natural History Museum. Du kan også prøve river rafting eller en sejltur på Minnewanka.

8. dag: Banff til Jasper (285 km)
I dag skal du køre til Jasper via den spektakulære Icefields Parkway. Du skal have god tid, da der er en masse fotostops undervejs. Vi foreslår, at du lægger vejen forbi Peyto Lake og tager en Ice Explorer tur på Columbia Icefield.

9. dag: Jasper National Park
Du har hele dagen til at slappe af i Jasper og omegn. Byen Jasper har en smuk beliggenhed i nationalparken af samme navn. Byen er omgivet at gigantiske bjerge, hvoraf flere har snedækkede toppe året rundt. Vi foreslår en sejltur på Lake Maligne, et besøg på Miette Hot Springs eller en tur med Jasper Tramway.

10. dag: Jasper til Clearwater (345 km)
Turen i dag går ad naturskønne Yellowhead Highway til Wells Gray Park. Du kommer bl.a. forbi Mount Robson, det højeste bjerg i Rocky Mountains.

11. dag: Clearwater / Wells Gray Provincial Park
Der er mange aktiviteter tilgængelig i parken. Du kan bl.a. tage en skøn vandretur, en ridetur, prøve kræfter med riverrafting eller sejle kano.

12. dag: Clearwater til 100 Mile House (150 km)
Fra parken er der kun en kort køretur til Cariboo Regionen. 100 Mile House blev bygget i det 19. århundrede til at servicere guldgraverne på vej ind i Goldfields i tiden omkring ”The Cariboo Gold Rush”. Dengang rejste man langs Cariboo Wagon Road, der begynder i Lillooet og stoppede ofte ved et Roadhouse.

13. dag: 100 Mile House til Prince George (325 km)
Vi foreslår et besøg på Barkerville, en restaureret pioner boplads fra Gold Rush æraen, inden du kører mod Prince George.

14. dag: Prince George til Smithers (375 km)
I dag går turen over det barske vildmarksterræn mellem bjergkæder og skove tilbage mod kysten. Dette er også en region med kulturelle og historiske bånd til mange indfødte.

15. dag: Smithers til Prince Rupert (350 km)
Følg den naturskønne Skeena River Valley til den aktive havneby Prince Rupert i Hazelton. Her er tid til, at du besøger Ksan Native Village og deres tribal huse, museum, arbejdsområde og ser totempæle lavet af Gitksan -”The First Nation” beliggende på Kaien Island. Prince Rupert var hjemsted for tsimshisk og Haida stammerne for 5000 år siden, og deres arv kan ses i totempælene ved Park Service, Roosevelt Park og Sunken Gardens.

16. dag: Prince Rupert til Port Hardy (40 km)
I dag venter en af verdens smukkeste sørejser, Inside Passage fra Prince Rupert til Port Hardy på Vancouver Island. I vandet blandt golde klippeskær og skovklædte øer kan du opleve hvaler, spækhuggere og sæler. I træerne langs kysten findes massevis af hvidhovedet havørne. Færgen lægger til kaj i maleriske isolerede småbyer, der kun har forbindelse til omverdenen via vandvej eller luftvej.

17. dag: Port Hardy til Campbell River (235 km)
Vejen fører dig langs den østlige bred af Vancouver Island til Campbell River, et brændpunkt for laksefiskeri.

18. dag: Campbell River til Victoria (265 km)
Turens sidste lange køretur bliver langs kysten, forbi Nanaimo og Chemainus, hvor du kan nyde den smukke rute kaldet Malahat Drive.

19. dag: Victoria
I dag skal gå med at udforske British Columbias elegante hovedstad. Vi anbefaler et besøg i Beacon Hill Park og ”The Art Gallery of greater Victoria”. Nyd en kop te på Fairmont Empress Hotel og besøg de berømte Butchart Haver. Du kan også bare slappe af i byen og se de små vandflyvere lande og lette lige uden for den lille centrale havn.

20. dag: Victoria – Vancouver (70 km)
Kryds den charmerende Saanich halvø til Vancouver gennem Georgia strædet.

21. dag: Afrejse fra Vancouver
Nyd den sidste morgen i Vancouver, før du kører mod Vancouvers's internationale lufthavn. Efter 3 uger i det vestlige Canada går turen hjemad. Tidspunktet afhænger af, hvornår dit oversøiske fly afgår.

22. dag: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet

Overnatning:
20 nætter på hoteller og moteller.

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Alle hotelovernatninger er reserveret på forhånd. Der kan forekomme ændringer i hotellerne, men standarden vil være tilsvarende.

Kørsel foregår i egen lejet bil, der er reserveret på forhånd (inkluderet i prisen). Bilen hentes og afleveres i lufthavnen.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet starter mere eller mindre hver anden dag fra maj indtil midt september.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 20.995,-

Børnepris fra

DKK 3.995,-


Prisbemærkning

Børnepriser gælder for børn op til 12 år.

Det er muligt at opgradere værelsestype, overnatninger og billeje mod tillæg. Forhør dig om pris hos din rejsekonsulent.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Vancouver t/r
  • Billeje med alle forsikringer og fri kilometer
  • Kørselsvejledning
  • 20 overnatninger i dobbeltværelse på budget hoteller
  • Færgebilletter på strækningerne Price Rupert - Port Hardy og Victoria - Vancouver

Prisen er eksklusiv

  • Måltider
  • Drikkevarer
  • Personlige forsikringer
  • Drikkepenge
  • Entré til nationalparker
  • Parkeringsafgifter
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Canada vest: 21-08-2018 18:00:00 : 10808
Herning
21. august 2018 kl. 18:00

Canada vest

Roadtrip i Vestcanada: 11-09-2018 18:00:00 : 10715
Roadtrip i Nordvest USA og Canada: 04-10-2018 18:00:00 : 11141
Aarhus
4. oktober 2018 kl. 18:00

Roadtrip i Nordvest USA og Canada

Roadtrip i Vestcanada: 13-11-2018 18:00:00 : 10716
Se mere her
Til top
Find os på: