Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere
20 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 20.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Rejsen starter i de fantastiske landskaber i Patagonien ved byen Puerto Natales. Her venter dig et fantastisk dagstrek i Torres del Paine.
Fra Puerto Natales tager du på 4 nætters sejleventyr med lokalfærgen Navimag op igennem Chiles fantastiske fjordlandskaber. Dette er ikke et luksuscruise, men en lokal passagerfærge med både lokale og turister om bord – en rigtig eventyrrejse, hvor du kan opleve de smukke fjorde, hvaler, søløver, havfugle, m.m.
Sejlturen slutter i Puerto Montt, hvor du har et par overnatninger, hvilket giver dig mulighed for at opleve den charmerende by Puerto Varas, ride i Vicente Perez Rosales National Park, trekke ved vulkanerne Osorno og Calbuco samt sejle kajak på Llanquihue-søen.
Rejsen forsætter videre med bus til adventurebyen, Pucon. Her har du masser af tid på egen hånd til at udfordre dig selv i det fantastiske landskab i form af rafting, trekking, kajak, m.m. Kroppen kan du restituere i områdets varme kilder.
Næste stop er hovedstaden, Santiago, hvor du kan nyde de hyggelige markeder, tage på cykeltur eller tage på dagsture til Chiles vinområder eller Sydamerikas højeste bjerg Aconcagua.
Fra storby går turen til den hyggelige ørkenby San Pedro de Atacama. Du har dagen på egen hånd til at udforske det fantastiske månelandskab med vulkaner, sanddunes og bjerge. Du kan cykle rundt i det surrealistiske landskab, sandboarde, nyde solnedgang ved Valley de la Luna, bade i varme kilder, udforske saltsøen Laguna Tebinquinche eller opleve den imponerende stjernehimmel fra et teleskop.
Med rygsækken fuld af oplevelser går turen tilbage til Danmark efter godt tre ugers eventyr i Chile. Du kan vælge at fortsætte rejsen over land gennem Bolivias saltørken og slutte rejsen i La Paz.

Få information og fakta om Chile her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Chile her

Bedste rejseperiode

De chilenske sommermåneder, december til februar, kan være temmelig varme i den centrale del af landet, og det er derfor bedst at besøge hovedstaden, Santiago de Chile, fra september - november og fra marts - maj.

De nordlige og nordvestlige områder er meget varme og fugtige i december - februar, men milde fra marts - november.

I den sydlige del af landet er den bedste sæson fra november - marts, hvor du vil opleve den varmere og tørre periode.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark
Afgang fra Danmark mod Puerto Natales, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være to til tre mellemlandinger undervejs.
2. dag: Ankomst Puerto Natales
I Puerto Natales Airport kan du nemt skaffe en taxi til dit hostel. Her har du to overnatninger. Det er vigtigt, at du får handlet snacks til dit hårde dagstrek i Torres del Paine.
3. dag: Trekking i Torres del Paine National Park
I dag venter dig et hårdt men fantastisk trek til de ikoniske Las Torres i Torres del Paine. Du bliver afhentet på dit hostel og kører med guide og gruppen mod Torres del Paine National Park. Trekket starter ved Ascencio-floden, hvor du trekker opad ca. 2,5 kilometer, oftest i hård vind. Fra toppen har du panoramaudsigt over Torres del Paine. Herfra går stien ned mod El Chileno camp. Du vil opleve hvordan vegetationen og landskabet ændrer sig mens du går nedad, og du kommer bl.a. gennem en skov af Lenga-træer og fortsætter ned mod Torres-gletsjeren. Herfra forlader du skoven og fortsætter mod Las Torres, de 3 karakteristiske granitklipper. Mens du vandrer kan du være heldig at se store kondorer, der kredser i luften, sorte ørne og de specielt udseende Carancho-fugle. Fra Las Torres trekker du tilbage til bilen og kører til Puerto Natales, hvor du ankommer om aftenen. (M,F)
4. dag: Puerto Natales og check-in på Navimag
Du har dagen på egen hånd i Puerto Natales. Du kan tjekke ind på Navimag-færgen fra kl. 9 på deres kontor i byen og efterlade din bagage. Du skal senest være ombord på skibet kl. 21, hvor du får tildelt en kahyt (delekahyt, som mod merbetaling kan opgraderes til privat). Efterfølgende er der velkomstmøde, hvor du får informationer om ruten og får gennemgået sikkerheden ombord. Husk at medbringe ørepropper, da der godt kan være en del larm på skibet. (M)
5. dag: Afrejse fra Puerto Natales til Angostura White og Santa María-kanalen
Kl. 6 om morgenen letter færgen anker og sejler gennem de Patagonske fjorde med byen Puerto Montt som den endelige destination. Den smalleste strækning på ruten er kun 80 meter bred og kaldes “White Narrows”, og senere sejler du gennem Santa María-kanalen. Der er aktiviteter som f.eks. yoga eller foredrag hver formiddag og eftermiddag på hele sejlturen. (M,F,A)
6. dag: Puerto Edén til Bajo Cotopaxi
Du sejler gennem Patagoniens mange kanaler og til byen Puerto Edén, hvor den sidste gruppe af Alakaluffer (ildlændere), lever. Puerto Edén ligger på øen Wellington Island, som er en af de største øer i Chile, og som er en del af Bernardo O´Higgins National Park. Efter et kort ophold i havn (ikke muligt at forlade skibet) sejler færgen videre nordpå gennem “English Narrows”, som er en smal kanal, hvor der kun kan være ét skib ad gangen. Herfra sættes kursen mod Messier-kanalen. Her kan du se vraget af fragtskib Capitán Leonidas, der gik på grund på den halvsunkne ø Bajo Cotopaxi i 1970’erne. (M,F,A)
7. dag: Colfo de Penas og Moraleda-kanalen
Ved solopgang sejler du ud på havet i området ved Penas Golfen, en overfart på ca. 12 timer hvor det er muligt at spotte pukkelhvaler, minkhvaler, albatrosser og blåhvaler (afhængigt af årstiden og klimaet). Ud fra en vurdering af vejr og tidevand vælger kaptajnen om sejlruten i dag skal gå via Pulluche-kanalen, Ninualac-kanalen eller Boca de Guafo. Der er også mulighed for at sejle ad andre kanaler, afhængigt af sigtbarheden og skibstrafikken. Hvis kaptajnen vælger Pulluche-kanalen, vil du se den mest frodige vegetation og hvis du er heldig kan du se havfugle, søløver og en lokal art af delfiner kaldet “Toninas”. Hvis valget falder på Ninualac-kanalen, vil du opleve området omkring Isla Tuap og senere sejle ind i Moraleda-kanalen. Hvis kaptajnen vælger at fortsætte på åbent hav gennem Boca del Guafo, vil du komme til at sejle mellem Chonos-øgruppens småøer og fortsætte herfra til Puerto Montt. (M,F,A)
8. dag: Ankomst til Puerto Montt
I dag fortsætter du rejsen nordpå gennem Corvocado-golfen, dernæst gennem Apiao-kanalen og videre gennem flere kanaler og indtil du ankommer i Puerto Montt om morgenen, hvor dette fantastiske sejleventyr slutter. Du sørger selv for at komme fra færgelejet til dit hostel i byen. (M)
9. dag: På opdagelse i og omkring Puerto Montt
Du har dagen på egen hånd. Puerto Montt er en by i det sydlige Chiles Los Lagos region. Ikke langt fra byen finder du Puerto Varas, en charmerende by, som ligger ved den sydvestlige kyst af den enorme Llanquihue sø. Her kan du lave kajakture eller tage på trekkingtur ved det snedækkede Osorno-vulkan. Selve Puerto Varas er en charmerende by med træhuse, små butikker, gode restauranter og hyggelige pladser. Vicente Perez Rosales National Park er også et besøg værd, hvor du finder det smukke vandfald Petrohue Falls og masser af gode rideture. (M)
10. dag: Med bus fra Puerto Montt til Pucon
Denne dag fortsætter du nordpå i Chile med bus til Pucon. Pucon er et mekka for adventure sport som rafting, kajak, vandreruter og også mulighed for at stå på ski og snowboard (alt efter sæson). Selve byen ligger ved Lake Villarrica foran den sneklædte vulkan Villarrica. Det omkringliggende terræn strækker sig fra søbredder til tempereret regnskov, og der er naturligt varme kilder i dalene i nærheden. (M)
11-12. dag: På eventyr i og omkring Pucon
Du har to dage på egen hånd i Pucon. Nyd de smukke omgivelser i Pucon, tag ud at rafte på Lircura-floden, sejl kajak på Villarica-søen, tag ud og vandre i nationalparkerne Villarica og Huerquehue eller slap af i de varme kilder. Pucon er stedet at være, hvis du er til udendørs aktiviteter og hvis du vil tæt på naturen. (M)
13. dag: Med natbus fra Pucon til Santiago de Chile
Nyd dagen i Pucon inden du om aftenen tager en natbus til Santiago de Chile. (M)
14-15. dag: På eventyr i Santiago de Chile
Denne dag skal du opleve Santiago. Der er mange steder at besøge og opleve det lokale liv - Central Market, graffiti væggene i Bellavista, San Cristobal og Santa Lucía Hill, La Monda Presidential House og meget mere. Du kan også tage på dagstur til farverige Valparaíso, Chiles fantastiske vinområder og Sydamerikas højeste bjerg Aconcagua. (M)
16. dag: Med fly fra Santiago de Chile til San Pedro de Atacama
Efter morgenmaden tager du til Santiago lufthavn, hvorfra du flyver til Calama. Det er muligt at tage taxa eller bus fra Calama lufthavn til San Pedro de Atacama, en rejse på cirka 1 time og 20 minutter. Jysk Rejsebureau kan også booke denne transfer hjemmefra, hvis du ønsker det. (M)
17-18. dag: På eventyr i og omkring San Pedro de Atacama
Du har to hele dage i den lille charmerende landsby San Pedro, som ligger midt i det nordlige Chiles tørre Atacama-ørken. I byen kan du besøge bl.a. Museo Gustavo le Paige, som omhandler Atacameño-kulturen og den smukke kolonikirke, Iglesia San Pedro. Udenfor byen finder du et fascinerende månelandskab med sandklitter, saltsøer og sandstensklipper, som bedst udforskes på mountainbike. Et must er at opleve en solnedgang i Valle de la Luna. Atacama-ørkenen er et af de allerbedste steder på jorden at se på stjerner. Derfor finder du også nogle af verdens største og mest avancerede observatorier herude. Det er muligt at komme på tur til nogle af observatorierne. (M)
19. dag: Afrejse San Pedro de Atacama
Det er tid til at sige farvel til Chile og påbegynde hjemrejsen. Du kan også vælge at forlænge rejsen med en tur til f.eks. Argentina eller Bolivia. Tag en snak med din rejsekonsulent for at høre nærmere om mulighederne. Du sørger selv for at komme i lufthavnen med taxa (transferen kan bookes hjemmefra). (M)
20. dag: Hjemkomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter fantastiske oplevelser i Chile.

Overnatninger

2 overnatninger i Puerto Natales på Vinnhuas Hostal i eget dobbeltværelse
4 overnatninger på Navimag færgen i delt kahyt
2 overnatninger i Puerto Montt på Hospedaje Javiera Hostal i eget dobbeltværelse
3 overnatninger i Pucon på Chili Kiwi Lakefront Hostal i eget dobbeltværelse
1 overnatning i natbus mellem Pucon og Santiago de Chile
2 overnatninger i Santiago på Forestal Hostal i eget dobbeltværelse
3 overnatninger i San Pedro de Atacama på Mamatierra Hostal i eget dobbeltværelse

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostels til boutique- og luksushoteller. Du kan også opgradere Navimag færgen til privatkahyt.
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes på lørdage fra midt oktober til og med marts.

Gruppestørrelse

Rejsen laves som en privat tur. Dog vil der være andre rejsende på trekkingturen til Torres del Paine.

November - marts

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Evt. lagenpose
  • Fleecetrøje
  • Varm hue, halstørklæde og vanter
  • Vind- og vandtæt jakke. Medbring evt. regnslag
  • Badetøj og håndklæde
  • Vandflaske

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Puerto Natales // Santiago de Chile - Calame // Calame - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Transfer og busser ifølge program
  • Trekkingtur til Torres del Paine med engelsktalende guide
  • 4 nætters eventyr på Navimag-færgen mellem Puerto Natales og Puerto Montt

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Havneafgift i Puerto Natales (cirka 10 USD)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top