Op til 90 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 21.795,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Rejsen tager dig til en af verdens smukkeste nationalparker i den chilenske del af Patagonien. Vi flyver dig til byen Puerto Natales, hvor du har et par dage til at falde til, inden turen fortsætter til Torres del Paine National Park. Her venter dig nogle fantastiske dage med udfordrende trekking blandt dramatiske bjergformationer og gletschere. Du går selv det legendariske W circuit trek - vi har booket overnatninger og mad på refugios/lodges under hele trekkingturen, da det er nærmest umuligt at få plads i hytterne. Efter fem dages vandring går turen tilbage til Puerto Natales, hvor du har en enkelt overnatning, inden du kan fortsætte din rejse på egen hånd rundt i Chile.

Ønsker du at booke program for hele din rejse i Chile, så kan Jysk Rejsebureau også hjælpe med det. Vi tilbyder alt fra fjordcruises til ture i den golde Atacama-ørken. Savner du ideer og inspiration, så book et uforpligtende møde med en af vores Chile eksperter.

Få information og fakta om Chile her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Chile her

Bedste rejseperiode

De chilenske sommermåneder, december til februar, kan være temmelig varme i den centrale del af landet, og det er derfor bedst at besøge hovedstaden, Santiago de Chile, fra september - november og fra marts - maj.

De nordlige og nordvestlige områder er meget varme og fugtige i december - februar, men milde fra marts - november.

I den sydlige del af landet er den bedste sæson fra november - marts, hvor du vil opleve den varmere og tørre periode.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark
Afgang fra Danmark mod Puerto Natales, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være to til tre mellemlandinger undervejs.
2. dag: Ankomst Puerto Natales
I Puerto Natales Airport kan du nemt skaffe en taxi til dit hostel. Her har du tre overnatninger.
3-4. dag: På eventyr i og omkring Puerto Natales
Du har to dage til rådighed på egen hånd til at få handlet snacks, og det udstyr du mangler til dit fem dages W circuit trek i Torres del Paine. Puerto Natales bliver for de fleste brugt som gateway til Torres del Paine, men naturen omkring byen byder på masser af fantastiske adventure-oplevelser:
  • Tag på kajaktur blandt de enorme gletsjere i Bernardo O’Higgins National Park
  • Find din indre arkæolog frem, mens du leder efter forsiler i Milodon Cave
  • Udforsk stepperne ved Sierra Dorotea med en ægte gaucho på hesteryg
  • Tag på cykeltur langs kystlinjen ved Seno Última Esperanza
5. dag: Puerto Natales til Torres del Paine, Refugio Torre Central
Du har hele formiddagen i Puerto Natales, inden der om eftermiddagen er afgang mod Torres del Paine. Vi anbefaler, at du efterlader det, du ikke skal bruge på dit hostel, da du kommer hertil igen, når trekket er slut. Busturen tager 2-3 timer og gør stop ved Cerro Castillo Village undervejs. Ved indgangen til nationalparken skal du betale for din entrébillet, inden turen fortsætter til din lodge, Refugio Torre Central, en charmerende lodge opført i træ. Torres del Paine blev i 1978 af UNESCO erklæret for World Biosphere Reserve. Parken dækker et areal på godt 2.400 km2 og huser et fantastisk dyreliv: guanacoen, ræve, pumaer, huemul, kondorer, m.fl. Det karakteristiske landskab i Torres del Paine huser lodrette granitvægge, søer, gletsjere, skove, sletter og floder. (A)
6. dag: Refugio Torre Central til Refugio El Chileno
Vi anbefaler, at du starter dagen tidligt, gerne før kl. 9, da der venter dig 7-8 timers (cirka 13 km) vandring i Torres del Paines fantastiske natur. Med din oppakning på ryggen vandrer du afsted mod Refugio El Chileno. Undervejs vil du kunne nyde den fantastiske udsigt over Nordenskjold-søen og bjerget Almirante Nieto. Over middag ankommer du til din lodge, Refugio El Chileno, hvor der er tid til et kort hvil og pakke ud, inden du begiver dig afsted mod Las Torres. Du bruger din lodge som base og skal derfor kun bære på de ting, du skal bruge såsom snacks, jakke, hue, m.m. Efter et par timers vandring bliver du belønnet af den fantastiske udsigt over de tre klippetårne Las Torres. Disse fantastiske, lodrette spir af hård batholit er alt, hvad der er tilbage, efter sidste istids nådesløse og kraftfulde gletsjere skar sig vej gennem klipperne. Turen går derefter tilbage til Refugio El Chileno, hvor du overnatter. (M,F,A)
7. dag: Refugio El Chileno til Refugio Los Cuernos
Du kan vælge at se solopgang over Las Torres, men det kræver, at du står op midt om natten og begiver dig afsted med pandelampe. På en god dag kan en flot solopgang forvandle de ellers grå tårne til et rent farveorgie i røde, orange og gule nuancer. Til dem der ikke ønsker at opleve solopgang, venter der en noget lettere vandredag med 4-5 timers vandring. Terrænet i dag er ligeledes mindre krævende, så vi kan give os god tid til at nyde synet af Nordenskjold-søen og de dramatiske Los Cuernos granitvægge. I dette område finder du et stort antal af chilenske ildbuske, der med sine dybrøde blomster danner en smuk kontrast til det rå landskab. Det er en god ide at få slappet af ved Refugio Los Cuernos, da der venter en lang dag i morgen. (M,F,A)
8. dag: Refugio Los Cuernos til Refugio Paine Grande
Det er med at komme tidligt ud af soveposen, for der venter dig en 10-12 timers (cirka 25 km) vandring gennem den meget sceniske French Valley. Selvom dagen er fysisk udfordrende, så belønnes du med fantastiske udsigter over Paine-massivet, Los Cuernos og Paine Grande. Ved French Glacier lookout vil du kunne opleve den hængende gletsjer, Glaciar del Francés, kælve - imponerende at høre og mærke de enorme kræfter. Du trænger helt sikkert til et glas vin eller en kold øl ved ankomst til Refugio Paine Grande. (M,F,A)
9. dag: Refugio Paine Grande via Grey Glacier til Puerto Natales
Dagens sidste del af W circuit trekket tager dig til Grey Glacier, beregn 8-9 timer for at tilbagelægge de cirka 22 km. Stien tager dig gennem den vestlige del af Paine-massivet med fantastiske udsigter til Grey Glacier. Du kan vælge at booke en ekstra overnatning ved Grey Glacier, som giver dig mulighed for, at sejle kajak blandt enorme isbjerge. Trekket slutter ved Pehoé-søen, hvor du tager en båd til Pudeto og derfra videre med bus til Puerto Natales, hvor du ankommer ved 22-tiden om aftenen. Du sørger selv for at komme fra busstationen til dit hostel i byen. (M,F,A)
10.-? dag: Afrejse Puerto Natales - på videre eventyr i Chile
I dag kan du vælge at booke et par ekstra dage i Puerto Natales eller fortsætte din rejse rundt i Chile. Gå ikke glip af fjordcruises i det sydlige Chile, den sagnsombundne Påskeø, solnedgangen i Atacama ørkenens månelandskab, farverige Valparaíso og Chiles fantastiske vinområder.

Overnatninger

3 overnatninger på hostel i Puerto Natales i dormværelse
4 overnatninger på refugios i Torres del Paine i dormværelse
1 overnatning på hostel i Puerto Natales i dormværelse

Det er muligt at opgradere overnatninger i Puerto Nateles til privatværelse eller til turistklasse på hotel mod merpris.

Det er også muligt at lave W-trekket som telttrek, som giver en større besparelse. Du kan også tilkøbe en guide til W circuit trekket. Kontakt en rejsekonsulent for priser.

Overnatningerne på W circuit trek i Torres del Paine kan opgraderes til privatværelse. Lodges kan udskiftes med telt, og det er muligt at tilkøbe lokal guide eller tage på en gruppetur.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

November - marts

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Lange og korte trekkingbukser
  • T-shirts og langærmet trøje/skjorte
  • Solhat eller kasket
  • Skiundertøj
  • Vandrestøvler
  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Let regn- eller skaljakke
  • Regn- eller skalbukser
  • Solbriller
  • Solcreme
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Evt. lagenpose og egen sovepose
  • Evt. egen vandflaske
  • Vandtætte pakkeposer
  • Varm hue, halstørklæde og vanter
  • Håndklæde og badetøj
  • Vandflaske

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Puerto Natales // Santiago de Chile - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • 5 dages W circuit trek i Torres del Paine
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Entré til Torres dek Paine National Park
  • Drikkepenge

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top