Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
15 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 16.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Oplev Costa Ricas største highlights til en budgetvenlig pris – og udforsk på egen hånd nogle af landets mest imponerede nationalparker, som er rige på dyre- og fugleliv. Rejsen tager dig til først den caribiske kyst, og den hyggelige strandby, Cahuita, og til Costa Ricas ”mini Amazonas” i Tortuguero Nationalpark.
Derefter venter den billedskønne Arenalvulkan og Arenalsøen ved La Fortuna. Her kan du vandre ved foden af vulkanen eller booke en sjov kajaktur på søen lokalt eller en af de mange andre ture. Derfra tager du til Santa Elena i Costa Ricas højland ved Monteverdes tågeregnskov, og her kan du opleve de spændende kabelbroer der giver dig en enestående mulighed for at opleve regnskovens varierede dyreliv fra et fugleperspektiv. Derudover kan du også lokalt booke en sjov zip-lining oplevelse i høj fart og et "Tarzan-sving" hen over junglen.
Rundrejsen afsluttes med nogle vidunderlige dage ved Manuel Antonio Nationalpark. Her kan du kombinere en skøn badeferie ved de smukke stillehavsstrande med et bredt udvalg af spændende aktiviteter. I Manual Antonio Nationalpark kan du tage på smukke vandreture eller udforske kysten i en havkajak, og nyde vidunderlige strande inde i Manuel Antonio Nationalpark. Glæd dig til en oplevelsesrig ferie rundt i Costa Rica.

Få information og fakta om Costa Rica her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Costa Rica her

Bedste rejseperiode

Du kan rejse i Costa Rica hele året.
November til april er den tørre sæson.
Fra maj til oktober er det regntid, men landet kan sagtens besøges i denne periode alligevel.

Vær opmærksom på at tropiske storme påvirker områderne ud til Stillehavskysten og til den caribiske kyst fra juni til november.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til San Jose
Afgang fra Danmark mod Costa Rica, hvor du, afhængig af det valgte flyselskab, ankommer hen på aftenen. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel i San Jose. Byen byder på en lang række seværdigheder som farverige lokale markeder, historiske museer og grønne parker, som giver byens befolkning et hyggeligt pusterum i landets hovedstad. I hovedstaden finder du Plaza de la cultura, som er fuld af små boder, butikker og gadesælgere, der tjener deres penge på at sælge tøj, smykker og tæpper. I centrum er det ofte også billigt at købe surfudstyr til rejsen. Resten af aftenen er til fri disposition.
2. dag: San Jose - Cahuita
Denne morgen bliver du hentet på dit hotel, og efter et velkomstmøde på vores lokale samarbejdskontor, kører du med bil til busterminalen i San Jose. Derfra kører du med bus til Cahuita, og køreturen til den caribiske landsby tager ca. 5 timer. Efter ankomst er resten af dagen til fri disposition.
3. dag: Udforsk Cahuita på egen hånd
Du finder her en hyggelig landsbystemning, spændende caribisk mad, og øst for byen ligger Cahuita Nationalpark. Ved byen består stranden af mørkt vulkansk sand og inde i nationalparken kan du opleve en hvid sandstrand som skærende kontrast, idet fleste strande på den caribiske kyststrækning er mørke. Kysten i nationalparken har et af de bedste og mest farverige koralrev i Costa Rica. Så book derfor endelig en arrangeret snorkle- eller dykkertur under dit ophold i Cahuita. Dagen er til fri disposition.
4. dag: Cahuita – Tortuguero Nationalpark
I dag fortsætter du med en fælles transfer i ca. 4 timer inden du ankommer til Tortuguero Nationalpark, der også ligger ud til den Caribiske kyst. På vejen får du en oplevelse af Costa Ricas flotte landskab og landets farverige plantager. Efter ankomst til nationalparkens sydøstlige passage sejler du videre ad de smukke flodsystemer ind gennem regnskoven. I løbet af bådturen kan du bl.a. være heldig at spotte krokodiller og alligatorer i vandoverfladen, samt opleve junglens mange dyr og aber i regnskovens træer og langs flodbredden. Du ankommer til dit budgethotel hen på eftermiddagen. I perioden fra juli til oktober kan du være heldig at opleve nogle af de ca. 2500 grønne skildpadder, der årligt går i land for at lægge æg på nationalparkens mørke sandstrande. Denne oplevelse er ikke inkluderet i prisen og bør bestilles samtidig med rejsen, da der er restriktioner på hvor mange tilladelser, der udstedes til denne specielle oplevelse. Det er vigtigt at sige, at Tortuguero Nationalpark også er en stor oplevelse uden for den normale tørtid og i perioden udenfor skildpaddernes ynglesæson. Opholdet inkluderer måltider og nogle udvalgte oplevelser i nationalparken. Efter ankomst til dit lodge er resten af dagen til fri disposition.
5. dag: Tortuguero Nationalpark
Glæd dig til en begivenhedsrig og storslået dag inde i Tortuguero Nationalpark. Nationalparken er blandt de mest unikke dyrelevesteder i Costa Rica. Her finder du en frodig natur og hundredvis af forskellige plantearter og imponerende regnskovstræer langs floderne. Tortuguero Nationalpark sammenlignes i flere guidebøger med en miniudgave af regnskoven i Amazonas i Sydamerika, og det er med god grund. Denne morgen er der arrangeret en vandretur ad naturstier i junglen, en tur på ca. 1,5 times varighed. Når du er tilbage på hotellet er tiden på egen hånd, indtil din planlagte eftermiddags-bådsafari i Tortuguero Nationalpark begynder. Der venter en oplevelsesrig bådsafari via de mange floder i Nationalparken. Din lokale guide på båden er dygtig til at spotte dyrene, som ofte er fantastisk godt camoufleret langs floderne eller i træerne mens båden passerer forbi. Det er en god ide at medbringe en kikkert til denne tur. Du kommer tilbage til dit hotel inden solen går ned. Resten af aftenen er til fri disposition.
6. dag: Tortuguero Nationalpark – La Fortuna ved Arenal-vulkanen
Denne morgen sejler du tilbage gennem regnskoven, og kører derefter med en fælles shuttlebus tværs over Costa Rica til byen La Fortuna ved Arenal vulkanen, og transporttiden denne dag er ca. 6 timer. Du ankommer til dit budgethotel i løbet af eftermiddagen. Her venter 2 overnatninger ved Costa Ricas måske mest billedskønne vulkan, som sidst var i udbrud i 1968 efter århundreders inaktivitet. Her blev to landsbyer udslettet og skovene, samt mange landbrug dækket af lava. På en klar dag - og hvis du er meget heldig - kan du se Arenal vulkanen sende små askeskyer mod himlen. Siden 1995 har området omkring vulkanen været erklæret nationalpark, og der er i dag visse restriktioner i forhold til at vandre i området, hvilket betyder at man bl.a. ikke kan trekke til toppen af Arenal vulkanen. Dit hotel kan være behjælpelig med rådgivning omkring tilladte vandreruter og det store udvalg af spændende aktiviteter i området. Efter ankomst til dit hotel er resten af dagen på egen hånd.
7. dag: På egen hånd i La Fortuna ved Arenal vulkanen
Dagen ved Arenal vulkanen er til fri disposition, idet området rummer et utal af spændende aktiviteter og oplevelser for enhver smag. Byen La Fortuna ligger smukt placeret ved siden af vulkanen og her finder du alt fra små hyggelige hoteller til store overdådige hoteller. Herfra kan du opleve vulkanerne, storslået natur, La Fortuna vandfaldet, varme kilder og en lang række adventureoplevelser. Trekking ved og omkring Arenal vulkanen er blandt områdets mest populærere aktiviteter, og selvom du ikke længere kan se lava fra vulkanens top, er den stadig blandt Centralamerikas mest betagende vulkaner. I området omkring den 1633 meter høje Arenal vulkan findes mange forskellige trekkingruter og med forskellig hårdhed. En af vandreruterne hedder 1968 og er opkaldt efter årstallet på det kraftige udbrud, der dræbte ca. 80 mennesker og titusindvis af kvæg. Denne vandresti tager dig med til den nederste del af det sted, hvor lavastrømmen i 1968 destruerede flere landsbyer og landbrug på sin vej ned ad vulkanen. På trekkingturen ses stadig noget af det månelandskab lavaen forårsagede under udbruddet. Vulkanen monitoreres idag af vulkaneksperter og er uden for risiko for at gå i udbrud. Søger du en vandrerute af mere udfordrende karakter, kan trekket ved Cerro Chato være en interessant mulighed for dig. Dette 6-7 timers trek tager dig med op ad Arenals smukke søstervulkan. Her vandrer du igennem den tætte regnskov, og efter flere timers udfordrende trekking når du kraterkanten, der omkranser vulkanens azurblå sø midt i krateret. Dette trek kan være mudret og til tider glat, og derfor anbefaler vi gode vandresko eller støvler. Fra La Fortuna kan du desuden tage på flere oplevelsesrige mountainbiketure, rideture, og kajakture, eller udforske det vulkanske landskab på ATV. Der findes også flere andre adventureoplevelser som rappelling, svævebaner, bungy-jump fra 40 meters højde og riverrafting. Mulighederne er mange, og synes du flere af oplevelserne lyder interessante, kan din rejsekunsulent uden problem skræddersy ture og evt. forlænge dit ophold mod en merbetaling.
8. dag: La Fortuna – Santa Elena - Monteverde
Efter morgenmaden rejser du videre til den smukke tågeregnskov i Monteverde, en køretur på ca. 4 timer med en fælles transfer. Der venter en flot rejse via Costa Ricas højland, og noget af vejen foregår på primitive veje inden du ankommer til Monteverde. Efter ankomst er resten af dagen til fri disposition. (M)
9. dag: Oplev Santa Elena & Monteverde
Denne dag er til fri disposition og kan bruges på hyggelig dag i Santa Elena, eller du kan booke en tur lokalt til den berømte ”Sky-walk”, som består af syv hængebroer fordelt over en distance på ca. 3 km. Fra skovens top kan du betragte regnskoven i fugleperspektiv. Her kan du høre om nogle af de mere end 2500 plantearter og 400 fuglearter, som lever inde i Monteverdes tågeregnskov. Derudover findes verdens største koncentration af orkideer i denne smukke regnskov, og nationalparken er hjemsted for kolibrier, tukaner og den farvestrålende quetzal, som af flere kendte ornitologer beskrives som en af verdens smukkeste fugle. Derudover er det også muligt at booke et oplevelsesrigt zip-lining eventyr lokalt. Denne tur tager dig først med på nødvendig instruktion, hvorefter du bliver du spændt i diverse seler inden du svæver over tågeregnskoven. På turen prøver du ca. 12 forskellige zip-lines i regnskovens top, som tilsammen danner en af verdens længste kabelbaner. Turen kan efter eget ønske afsluttes med et tarzan-sving hen over junglen. Dagen er til fri disposition.
10. dag: Monteverde – Manuel Antonio
Denne formiddag kører du videre med fælles minibus til Manual Antonio, en køretur på ca. 4 timer. Her møder den frodige regnskov nogle af Costa Ricas mest eksotiske sandstrande. Nationalparken er blandt de mest besøgte nationalparker i landet, og har fire hovedstrande, som ligger i forbindelse med nationalparken. Der findes et meget varieret dyreliv i regnskoven med ca. 184 fuglearter og ca. 109 arter af pattedyr, heriblandt brøleaber, næsebjørne, dovendyr, jaguarer, og den lille egernabe, som bl.a. kendes fra Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe bøger og film. Nationalparken ved Stillehavskysten er forbundet af et stort antal naturstier, som danner de perfekte rammer for vandreture blandt junglens eksotiske dyrearter. Efter ankomst er resten af dagen til fri disposition.
11-13. dag: På egen hånd i Manuel Antonio
Der venter nogle vidunderlige dage ved Manuel Antonio, hvor du kan kombinere badeferie ved de smukke stillehavsstrande med et bredt udvalg af spændende aktiviteter. Det er blandt andet muligt at vandre i nationalparken Manuel Antonio, samt tage på en lang række sjove dagsture, der byder på alt fra havkajak langs kysten, riverrafting, tubing og rappelling. Dagene her er til fri disposition. (M)
14. dag: Manuel Antonio – San Jose Lufthavn
Det er blevet tid til at tage afsked med dette eksotiske paradis efter en skøn og ikke mindst oplevelsesrig ferie til mange af Costa Ricas højdepunkter. Afhængig af dit afrejsetidspunkt kan der være lidt ventetid i lufthavnen.
15. dag: Ankomst til Danmark
Ankomsttidspunkt i Danmark er afhængig af dit valgte flyselskab.

Overnatninger

1 overnatning på 1-2 stjernet budgethotel i San Jose
2 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel i Cahuita
2 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel i Tortuguero Village
2 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel i La Fortuna ved Arenal Vulkanen
2 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel i Monteverde
4 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel af ældre dato i Manuel Antonio
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Start hverdag.

Gruppestørrelse

Turen gennemføres ved min. 2 personer.

December - april

Pakkeliste

  • Kikkert til turen
  • Tøj til både varme og kolde temperaturer i Monteverde
  • Håndklæde og badetøj
  • Evt. eget snorklingsudstyr
  • Regnslag eller Poncho kan evt. købes lokalt
  • Gode sko

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - San Jose t/r (inkl. bagage)
  • Transfers ifølge program
  • Bådsafari og vandretur i Tortuguero Nationalpark inkl. guide der har begrænset engelskkundskaber.
  • Måltider ifølge program
  • Alle oplevelser ifølge program
  • 1 overnatning på 1-2 stjernet budgethotel i San Jose
  • 2 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel i Cahuita
  • 2 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel i Tortuguero Village
  • 2 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel i La Fortuna ved Arenal Vulkanen
  • 2 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel i Monteverde
  • 4 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel af ældre dato i Manuel Antonio

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Entre på ca. 15-20 USD til Tortuguero Nationalpark
  • Drikkepenge - i Costa Rica er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top