Rejsen starter med 2 overnatninger i San Jose inden du tager mod Manuel Antonio, hvor du kan kombinere badeferie ved de smukke stillehavsstrande med et bredt udvalg af spændende aktiviteter. Det er bl.a. muligt udforske de smukke vandreruter i Manual Antonio Nationalpark, hvor du også kan nyde landets flotteste strand, Playa Manuel Antonio. Du har 4 dage til at udforske dette smukke sted.
Efter dit ophold i Manuel Antonio venter en arrangeret flodbådstur på Tarcoles-floden på vejen mod Monteverde. Floden kendt for sine mange krokodiller, samt et smukt og farverigt fugleliv. Efter ankomst til Monteverde skal du opleve de spændende kabelbroer, der giver dig en enestående mulighed for at opleve regnskovens varierede dyreliv fra et fugleperspektiv. Under dit ophold har du mulighed for at tilkøbe en sjove ziplining-oplevelser, og alle kabelbanerne danner tilsammen verdens længste svævebane.
Efter 2 spændende og anderledes dage fortsætter du din rejse til La Fortuna ved den storslåede Arenal-vulkan. I området finder et stort antal adventure- og vandreoplevelser, samt Costa Ricas måske bedst kendte vandfald, som er opkaldt efter byen La Fortuna. Vi har arrangeret en smuk kajaktur på Arenal-søen i kombination med mountainbikeoplevelser i området.
Efter et skønt ophold ved et af Costa Ricas mest billedskønne områder kører du mod Rincón de la Vieja, som er et uspoleret naturområde. Her kan du slappe af i smukke opgivelser eller bruge din tid på at udforske Rincón de la Vieja Nationalpark på egen hånd ad de mange naturstier, der findes nationalparken. Det et specielt sted at vandre, og der findes flere flotte vulkaner, vandfald, og boblende vandhuller. Naturen her utrolig smuk og anderledes, og meget anderledes end resten af landet.
Dernæst kører du til Costa Ricas stillehavskyst og til Feriecentret Punta Leona, der, selvom det er af ældre dato, ligger smukt placeret mellem jungle og selve stillehavskysten.
Strandene ved hotellet er et dejligt og roligt åndehul, da det store pool-område ofte bruges til aktiviteter, og der kan høres musik fra pool-baren. Derfor anbefaler vi at du bruger fridagene på afslapning, badning og snorkling på den smukke strand i området ved Playa Blanca. Denne strand ligger i rimelig gåafstand fra dit værelse. I receptionen på feriecentret kan du booke en lang række aktiviteter til børnene.
Mens du opholder dig på Punta Leona har vi arrangeret en heldagstur til den smukke ø i naturresevatet, Isla Tortuga. Turen dertil er med katamaranbåd, og du får ca. 5 timer til at nyde stranden på hovedøen, snorkle eller gå på opdagelse af de små naturstier, der findes på bountyøen. Der hersker en afslappet fest-stemning på stranden, hvilket er en vigtig information.
Efter 4 skønne dage kører du mod lufthavnen og her afleverer du bilen, inden du flyver hjem. En væsentlig fordel ved at bo på Punta Leona er feriecentrets placering, idet det normalt kun tager ca. 3 timer at køre til lufthavnen. Det betyder, at din sidste tid i landet kan bruges på stranden eller i poolen. Du behøver derfor ikke overnatning i landets hovedstad, såfremt du har et aftenfly. Rejsen afsluttes i Danmark.
Få information og fakta om Costa Rica her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Costa Rica her
Du kan rejse i Costa Rica hele året.
November til april er den tørre sæson.
Fra maj til oktober er det regntid, men landet kan sagtens besøges i denne periode alligevel.
Vær opmærksom på at tropiske storme påvirker områderne ud til Stillehavskysten og til den caribiske kyst fra juni til november.
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til San Jose
Afgang fra Danmark mod Costa Rica, hvor du, afhængig af det valgte flyselskab, ankommer hen på aftenen. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel i San Jose. Resten af aftenen er til fri disposition.
2. dag: Oplev San Jose
Efter morgenmaden venter dig et velkomstmøde i byen. Det foregår enten på hotellet eller på vores lokale samarbejdskontor. Byen byder på en lang række seværdigheder som farverige lokale markeder, historiske museer og grønne parker, der giver byens befolkning et hyggeligt pusterum i landets hovedstad. Der er en livlig gågade i centrum, og i hovedstaden finder du også Plaza de la cultura, som er fuld af små boder, butikker og gadesælgere, som tjener deres penge på at sælge tøj, smykker og tæpper. I centrum er det ofte også godt at købe surfudstyr til rejsen. Resten af dagen er til fri disposition.
3. dag: San Jose – Manuel Antonio
Denne formiddag kører du videre med fælles minibus til Manual Antonio, en køretur på ca. 4-5 timer. Her møder du den frodige regnskov, og nogle af Costa Ricas mest eksotiske sandstrande. Der ligger 2 smukke strande inde i nationalparken, hvor stranden Playa Manuel Antonio er den flotteste, og den strand med det roligste vand. Junglen går helt ned til stranden, og samtidig er denne strand lidt afskærmet i forhold tiil de høje bølger, der rammer de andre strande, der vender direkte ud til Stillehavet. Stranden Playa Espadilla ligger udenfor nationalparken, og kan besøges uden at du skal betale 16USD.
Nationalparken kan besøges alle ugens dage på nær mandag, hvor alle landets nationalparker altid holder lukket. Det er vigtigt at vide, at det koster 16USD at komme ind i nationalparken pr. person, og at myndighederne max lukker 1000 mennesker ind om dagen. Derfor anbefaler vi, at du møder op ca. ved 08:00 ved indgangen for at være næsten sikker på at komme ind.
I nationalparken findes et meget varieret dyreliv, og i regnskoven lever ca. 184 fuglearter og ca. 109 arter af pattedyr, heriblandt brøleaber, næsebjørne, dovendyr, og den lille egernabe, som bl.a. kendes fra Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe film. Den smukke nationalpark er forbundet af et stort antal moderne naturstier og gå-broer, som danner de perfekte rammer for vandreture blandt junglens eksotiske dyrearter. Efter ankomst er resten af dagen til fri disposition. (
M)
4-6. dag: På egen hånd i Manuel Antonio
Der venter nogle vidunderlige dage ved Manuel Antonio, hvor du kan kombinere badeferie ved de smukke stillehavsstrande med et bredt udvalg af spændende aktiviteter. Det er blandt andet muligt at vandre i nationalparken Manuel Antonio, som allerede nævnt, samt tage på en lang række sjove dagsture, der byder på alt fra bådture, havkajak langs kysten, til riverrafting, tubing og rappelling.
På den offentlige badestrand, Playa Espadilla, er der rig mulighed for at leje paddleboards og ride med bølgerne ind mod land. Dagene her er til fri disposition.
7. dag: Manuel Antonio - Flodbådstur på Tarcoles-floden - Monteverde
Denne morgen skal du selv bestille en taxa i reception 07:00. Taxaen skal køre dig til biludlejningsstedet i Quepos, der ligger ca. 8 km. fra Manuel Antonio, hvor du skal afhente din lejebil. Her udfylder du de formelle papirer og kører selv til Tarcoles-floden - en køretur på ca. 2 timer op langs stillehavskysten. Her venter en smuk 1,5 times flodbådssafaritur på Tarcoles-floden, der er opkaldt efter en gammel indianer-høvding. På bådturen ses krodíller, og hvis du er heldig, kan du spotte nogle helt store af slagsen på op mod 6 meter. Derudover findes et smukt og spændende fugleliv ved floden, og en lang række af Costa Ricas fuglearter kan spottes her, heriblandt papegøjearten Scarlet Marcaw. Efter dejlig tur på floden slutter turen af med frokost.
Dernæst kører du selv videre mod den unikke tågeregnskov, der findes i Monteverde, og selve køreturen dertil er på ca. 2-3 timer. De sidste 1,5-2 timer af køreturen foregår på en primitiv og lidt dårlig grusvej, som godt kan give en del bump på vejen. Du ankommer sidst på eftermiddagen til Sante Elena, 8-10 km fra Monteverde. Her er det en god idé at handle lidt i et af supermarkerne, så du kan spare lidt penge ift. at købe alt på overnatningsstedet. Du ankommer til dit budget-lodge i smukke omgivelser sidst på eftermiddagen. Da du er lidt oppe i højden, kan vinden godt ruske lidt i bygninger om natten, og det er derfor en god ide at medbringe ørepropper samt lidt varmt tøj til aftenen og til at sove i om natten. Resten af dagen er til fri disposition. (
F)
8. dag: Oplev tågeregnskoven I Monteverde fra hængebroerne
Efter morgenmaden venter dig spændende gåtur på den berømte ”Sky-walk”. Denne gåtur i den gamle urskov på ca. syv hængebroer fordelt over en distance på ca. 3 km og på ruten vandrer du også i junglen. Fra regnskovens top kan du betragte alt fra et fugleperspektiv. Og på turen kan du høre om nogle af de mere end 2500 plantearter og 400 fuglearter, som lever inde i Monteverdes tågeregnskov. Derudover findes verdens største koncentration af orkideer i denne smukke regnskov, som desuden er hjemsted for kolibrier, tukaner og den farvestrålende quetzal, som af flere kendte ornitologer beskrives som en af verdens smukkeste fugle. Efter en billedskøn gåtur i toppen af regnskoven aflsluttes turen. Derefter er det muligt at tilkøbe et oplevelsesrigt zip-lining eventyr, som først tager dig med på en nødvendig instruktion. Herefter bliver du spændt i diverse seler, inden du svæver henover tågeregnskoven. På denne tur prøver du ca. 12 forskellige zip-lines, som tilsammen danner en af verdens længste kabelbaner. Hvis du tilkøber denne oplevelse lokalt, starter du i små højder, og på den sidste zip-line befinder du dig på højeste punkt og i over hundrede meter over jorden, hvilket er en eventyrlig oplevelse, som dog ikke egner sig til personer med højdestræk.
Du er tilbage på dit budget-lodge hen på eftermiddagen. Resten af dagen er til fri disposition. (
M)
9. dag: Monteverde – La Fortuna
Efter morgenmaden kører du fra Monteverde og ned til lavlandet, og kører dernæst vest om Arenal-søen til La Fortuna, en køretur på ca. 4-5 timer. Du ankommer til dit hotel i løbet af eftermiddagen. Her venter fire overnatninger ved Costa Ricas måske mest billedskønne vulkan, som sidst var i udbrud i 1968 efter århundreders inaktivitet. Her blev to landsbyer udslettet og skovene samt mange landbrug dækket af lava. På en klar dag og hvis du er meget heldig, kan du se Arenal-vulkanen sende små askeskyer mod himlen.
Siden 1995 har området omkring vulkanen været erklæret nationalpark, og der er i dag restriktioner i forhold til at vandre i området, hvilket betyder at man bl.a. ikke kan trekke til toppen af Arenal-vulkanen. Dit hotel kan være behjælpelig med rådgivning omkring tilladte vandreruter ved foden af vulkanen, og om det store udvalg af spændende aktiviteter i området. Efter ankomst til dit hotel, er resten af dagen på egen hånd. (
M)
10. dag: Kajakoplevelser på Arenal-søen & mountainbiking i området
Efter morgenmaden venter en sjov tur på ca. 5 timer i området, som starter med at du bliver hentet og kørt til centret for kajak og mountainbiking. Her møder du din guide, der kører dig til bredden af Arenal-søen, og du tilbringer ca. 1,5 time på søen. På en skyfri dag kan du se den fabelagtigt smukke vulkan i baggrunden af søen. Turen afsluttes med 1-2 timers mountainbiking i området. Du er tilbage på dit hotel omkring 14:30. Resten af dagen er til fri dispositon. (
M)
11-12. dag: På egen hånd i La Fortuna ved Arenal vulkanen
Dagene ved Arenal-vulkanen er til fri disposition, idet området rummer et utal af spændende aktiviteter og oplevelser for enhver smag. Byen La Fortuna ligger smukt placeret ved siden af vulkanen, og her finder du små Sodas, som Costa Ricas lokale restauranter kaldes. Herfra kan du opleve vulkanerne, storslået natur, La Fortuna vandfaldet, varme kilder og en lang række adventureoplevelser. Trekking ved og omkring Arenal-vulkanen er blandt områdets mest populærere aktiviteter, og selvom du ikke længere kan se lava fra vulkanens top, er den stadig blandt Centralamerikas mest betagende vulkaner. Ved foden af den 1633 meter høje Arenal-vulkan findes flere forskellige trekkingruter og af varierende sværhedsgrad. Den eneste rute, der går lidt på selve vulkanen, er ruten 1968, som tager dig ca. 500-600 meter op til et naturligt og vildt udsigtspunkt, der består af store sten. Selve turen op og ned tager ca. time fra startpunktet. Vandreturen 1968 og er opkaldt efter årstallet på det kraftige udbrud, der dræbte ca. 80 mennesker og titusindvis af kvæg. Denne vandresti tager dig med til den nederste del af vulkanen, hvor lavastrømmen i 1968 destruerede flere landsbyer og landbrug på dens vej ned ad vulkanen. På trekkingturen ses stadig noget af det månelandskab, lavaen forårsagede under udbruddet, og turen aflsluttes ved en bunke store vulkansten. Den sidste del af turen, skal der klatres lidt, så derfor anbefales godt fodtøj til denne tur. Vulkanen monitoreres idag af vulkaneksperter, og området anses for være helt sikkert.
I nærheden af Arenal-vulkanen ligger Cerro Chato, som kun er åben for trekking når myndighederne tillader det. Er vulkanen åben i din rejseperiode, så findes her en vandrerute af mere udfordrende karakter, idet dette trek er på ca. 6-8 timer. Her vandrer du igennem den tætte regnskov, og efter flere timers udfordrende trekking når du kraterkanten, der omkranser vulkanens azurblå krater-sø. Dette trek kan være mudret og til tider glat, og derfor anbefaler vi gode vandresko eller støvler.
Fra La Fortuna kan du desuden tage på flere oplevelsesrige mountainbiketure, rideture, kajakture samt udforske det vulkanske landskab på ATV. Der findes også flere andre adventureoplevelser såsom rappelling, svævebaner, bungy-jump fra 40 meters højde og riverrafting. Mulighederne er mange, og synes du flere af oplevelserne lyder interessante, kan din rejsekunsulent uden problem skræddersy ture og evt. forlænge dit ophold imod et gebyr. Disse 2 dage er du på egen hånd. (
M)
13. dag: La Fortuna – Rincón de la Vieja
I dag forlader du La Fortuna og kører mod Rincón de la Vieja Nationalpark, en køretur på tager ca. 4 timer (afhængig af antallet af stops på vejen). Rincón de la Vieja Nationalpark er mest kendt for sine aktive vulkaner, varme kilder, mudderbade, billedskønne floder og mange smukke naturstier, der kan udforskes på egen hånd. Efter tjek-ind er resten af dagen til fri disposition. (
M)
14. dag: På egen hånd i Rincón de la Vieja Nationalpark
Denne dag kan bruges efter dit eget ønske. Det er muligt at bruge dagen på dit lodge, hvor du kan nyde omgivelserne eller slappe af ved poolen. Du kan også benytte dagen til at gå på opdagelse i nationalparken til fods. I denne smukke nationalpark finder du vulkanen Rincon de la Vieja, som er en af landets mest aktive vulkaner. Den måler 1916 meter og har i alt 9 sammenhængende kratere, hvor du ofte kan opleve røgskyer og dampe, der stiger op mod himlen. I Rincón de la Vieja Nationalpark og i det nærliggende område, finder du, udover aktive vulkaner, vandfald, varme kilder, mudderbade, boblende vulkanske småsøer, billedskønne floder og mere ørkenagtige omgivelser, der giver dig en stor kontrast til resten af landet. Her findes desuden et varieret dyreliv, hvor du bl.a. kan spotte bæltedyr, næsebjørne, aber og mange af Costa Ricas reptiler, samt et bredt udvalg af Costa Ricas eksotiske fuglearter.
NB. Nationalparken er altid lukket om mandagen.(
M)
15. dag: Rincón de la Vieja Nationalpark – feriecentret Punta Leona ved Stillehavet
Denne formiddag kører du fra dit hotel ved Nationalpark Rincón de la Vieja mod Stillehavskysten og feriecentret Punta Leona, som er af ældre dato. Køreturen dertil tager ca. 4 timer. Den sidste 10-12 min. før du ankommer til feriecentret, kører du gennem smuk jungle, som sammen med de mange store og gamle træer er med til at give stedet en eksotisk kulisse.
Her venter 4 overnatninger på det familievenlige feriecenter, der rummer et stort antal aktiviteter for børn og voksne. Derudover finder du i gåafstand 2 badestrande, hvoraf stranden Playa Blanca er den smukkeste. Efter ankomst er resten af dagen til fri disposition.
NB. Se flere detaljer om restauranter, pool og tips til opholdet under bemærkninger til programmet.(
M)
16. dag: Punta Leona – Katamarantur til øen Isla Tortuga – Punta Leona
Tidligt denne morgen hentes du i feriecentrets reception og køres ca. 20-25 min til kystbyen Herdurra. Herfra sejler du i par timer ud til den billedskønne ø, Isla Tortuga. Øen er fredet, så det ikke tilladt at tage noget med derfra. Efter ankomst venter der ca. 5 timer på stranden med smukt azurblåt vand. Når båden har lagt til, kan du deltage i en arrangeret gruppesnorklingtur omkring en klippe, der ligger ca. 600 meter fra stranden.
På stranden hersker der en afslappet feststemning, og du finder mest ro i de to yderste ender af stranden, da restauranterne midt på den 500-600 meter lange strand godt kan spille lidt latinamerikansk musik.
Der findes flere naturstier på øen, som du har mulighed for at udforske på egen hånd.
Du sejler tilbage sidst på eftermiddagen, og kan ved en skyfri himmel se en smuk solnedgang fra båden på vejen tilbage. På bådturen vil der vil blive serveret lidt forfriskeringer, og du ankommer til feriecentret efter solen er gået ned. Resten af aftenen er fri disposition. (
M)
17-18. dag: Dejlige stranddage og aktiviter ved Punta Leona på egen hånd
De næste 2 dage er du på egen hånd, og det er altid en god idé at få udleveret en liste i receptionen over de mange gratis aktiviteter, som Punta Leona tilbyder.
Playa Blanca er ofte mindre besøgt af de lokale fra mandag til fredag, da området er et populær sted for de lokale i San Jose at tage til i weekenderne.
Der findes en stor pool med bar på Punta Leona. Dog kan der godt være høj musik i løbet af dagen fra pool-området, og derfor er stranden Playa Blanca et dejligt åndehul under dit ophold. Der findes klipper langs Playa Blanca, og derfor er det godt medbringe svømmesko. Hvis du har dit eget snorkleudstyr med, kan du på egen hånd svømme ud og se flotte klipper under vandet og spotte eksotiske fiskestimer langs kysten. Og hvis du er rigtig heldig, kan du spotte havskildpadder i vandet. Er du til dykning, kan dette arranges via receptionen eller fra dykkerforretningen i Herradura. Dagene er til fri disposition. (
M)
19. dag: Punta Leona - San Jose - Lufthavnen
Det er blevet tid til at tage afsked med Costa Rica efter en eventyrlig og oplevelsesrig ferie rundt i det vestlige Costa Rica med mange storslåede stande, samt dyre- og naturoplevelser i bagagen.
Afhængig af afrejsetidspunktet kører du efter frokost mod lufthavnen, og det tager som regel ca. 3 timer. Du skal påtænke tid til at aflevere bilen, og tjek-ind i lufthavnen er ca. 2,5 timer før afgang. Når du nærmer dig San Jose, bliver trafikken normalt tættere, og der kan være trafikkøer på vejene.
20. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst tidspunkt i Danmark er afhængig af dit valgte flyselskab.