Området omkring La Fortuna har det hele og mere til. Det er alt sammen meget anbefalelsesværdigt, og alene udsigten fra Arenal- vulkanen er en oplevelse ud over det sædvanlige.

La Fortuna
La Fortuna udgør stammen for fantastiske naturoplevelser og har en bred vifte af adventure aktiviteter i området. Det er muligt at prøve kræfter med zipline, ATV, kajak på Arenal-søen, eller udforske det flotte landskab på mountainbike.
Arenal-vulkanen og nationalparken er populært blandt eventyrlystne turister, men der findes også en masse andre muligheder. Oplev det høje og flotte La Fortuna vandfald og bad i søen under vandfaldet. La Fortuna vandfaldet ligger ca. 20-30 min uden for byen, som ligger i forlængelse af Chato-vulkanen, som er en sovende vulkan.

Navnet på byen er spansk for ’Formuen’, og det kommer sig netop af den trivsomme natur.

Arenal Volcano Nationalpark
Arenal-vulkanen er Costa Ricas mest aktive vulkan. Den er 1,670 meter høj og et vaskeægte naturfænomen, som er imponerende både tæt på og på afstand. Da vulkanen er aktiv, er det kun muligt at komme ca. 500 meter op ad den. Denne vandretur er kun muligt fra indgangen ved Ecological Park, og indgangen må ikke forveksles med Arenal Natura Ecological Park.
Der findes andre indgangen til Arenal Volcano Nationalpark, dog går stierne ikke på selve vulkanen, men i regnskoven ved foden af Arenal-vulkanen.

Vulkanen er dog kun en lille del af Nationalparkens mange naturoplevelser. Området omkring er nemlig et paradis, hvis du drømmer om at slippe din inde indre adrenalinjunkie løs. På din vej kan du også spejde efter sjældne fuglearter og betragte dovendyrene hænge i træerne.

Arenal Natura Ecological Park
Hvis du har mod på endnu flere dyr, kan du slå et smut forbi Arenal Natura Ecological Park. Parken er inddelt i mindre haver. Blandt andet frøhaven, krokodillehaven, slangehaven og skildpaddehaven. Hvis du er planteinteresseret, er der også en have fyldt med orkideer.


Indbyggere: (La Fortuna): 15.383

Areal: 225 km²

Klima: Tropisk med regnsæson fra april til november

Highlights: La Fortuna, Arenal Volcano Nationalpark, Arenal Natura Ecological Park
La Fortuna vandfaldet
Til top