Nationalparken ligger kun ca. 1 times kørsel fra lufthavnen i Liberia, og har åben alle ugens dage på nær mandag.

Hiking
Når du bevæger dig rundt i nationalparken ad de mange smukke naturstier, skal du huske at løfte fødderne, så du ikke snubler over de store trærødder, som snor sig langs jorden. Hold fast i gelænderet på hængebroen, når du krydser bækken, men prøv samtidig at se, hvor mange forskellige fuglearter du kan tælle, når du kigger op. Der er nemlig over 300 arter i området, heriblandt den farverige smaragdtukanet.

Der er masser at se på en vandretur i nationalparken, men der er også mulighed for at tage den mere med ro.

Hot Springs
Der er flere Hot Springs at finde i nationalparken. Inden du træder ned i naturens egne badekar, skal du være sikker på, at kilden egner sig til at bade i. Nogle af kilderne er nemlig så varme, at de næsten koger.

Kilderne er langt fra det eneste vand, du støder på i nationalparken. La Cangreja vandfaldet er også et besøg værd. Både fordi det er et smukt syn, men også fordi du kan få dig en frisk svømmetur.

Mudderpøle
De boblende mudderpøle er ligesom de aktive vulkaner et bevis på, at naturen i området lever sit eget, uforstyrrede liv. Det kogende mudder er at finde flere steder i nationalparken, og det er fascinerende at overvære, hvordan den vulkanske natur opfører sig.

Indbyggere: (Guanacaste province) 354.154

Areal: 142 km²

Klima: Tropisk, med regnsæson fra maj til november

Highlights: Rincon de la Vieja vulkanen, hiking, Hot Springs, mudderpøle
Rincon de la Vieja Nationalpark
Til top