13 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 15.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På denne rejse bydes du velkommen i en helt anden verden. Cuba er på en og samme tid et spændende, medrivende og til tider udfordrende land at rejse i. Destinationen er for dig, som vil opleve autentisk kultur, interessante historiske forhold, smukke kolonialbyer, lokalt landliv og siden hvile ud på en betagende strand. På rejsen får du at opleve alle Cubas højdepunkter, når turen går til Havana, Viñales, Trinidad og Varadero.

Din rejse starter i Cubas hovedstad Havana, hvor der er arrangeret transfer til dig fra lufthavnen til dit casa particular i centrum. I Havana har du tre dage til at nyde den medrivende stemning, slentre i byens farverige gader, smage på lækre drinks og fordybe dig i landets spændende historie og kultur. Revolutionen sluttede ganske vist i 1959, men den er stadig at føle på hvert et gadehjørne i Havana.

Fra Havana fortsætter din rejse til Viñales, hvor du kan cykle og vandre i storslået natur kendetegnet af høje limstensklipper og blodrød jord, som egner sig storartet til dyrkningen af tobak. Viñales leverer tobakken til de famøse Cuba-cigarer, og mens du er her, kan du med fordel lægge vejen forbi de lokale tobaksbønder.

Næste stop i Cuba er historiske Trinidad, som rangerer på UNESCO’s Verdensarvsliste. Byens gamle, flotte og farverige bygninger tager dig tilbage i tiden, mens byens barer og caféer inviterer indenfor til en drink og en gang salsa. I Trinidad kan du også snuppe en afslappende dag på en caribisk strand eller en vandretur til et vandfald i den nærtliggende nationalpark.

Efter at have suget Cubas land- og byliv til dig er tiden inde til at lade op og fordøje de mange indtryk på en paradisisk strand. Sidste stop på din rejse er Varadero, som er kendt for sine kridhvide sandstrande, svajende palmer og komfortable resortliv. Her flytter du ind på et godt beliggende resort og kan nyde en all inclusive-oplevelse, inden turen går retur til lufthavnen i Havana.

På rejsen har Jysk Rejsebureau sørget for visum til Cuba samt alle fly, transfers og overnatninger. Langt de fleste overnatninger foregår i såkaldte casas particulares. Denne boligform giver dig en autentisk oplevelse og et unikt indblik i den cubanske kultur. Her flytter du ind hos en lokal familie under fine forhold. Har du andre ønsker til overnatning, kan din rejsekonsulent hjælpe dig. Rejsen kan skræddersyes, så den matcher netop dine ønsker. For eksempel kan du under hele rejsen vælge at bo på hotel i stedet for i casa particular.

Få information og fakta om Cuba her.
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag til Cuba her.

Bedste rejseperiode

Cuba har et tropisk klima og kan besøges året rundt. Det bedste tidspunkt at besøge landet er fra november til april, hvor vejret er mest tørt, og risikoen for orkaner er mindst. Fra april til november er det regntid, hvor temperaturen og luftfugtigheden stiger, men det bør ikke afholde dig fra at besøge landet, da Cuba uanset klima, er fantastisk.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Cuba er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Cuba kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Havana
Du rejser fra Danmark til Havana med et enkelt stop undervejs på din rejse. Ved ankomst i lufthavnen bliver du hentet og fragtet til dit casa particular, som ligger centralt i Havana. Find ud i byens gader og nyd en bid mad, inden du kryber til køjs efter en lang rejse.
2.-3. dag: Tid på egen hånd i forførende Havana
Farverige kolonialhuse mænger sig med henrivende pladser, historiske kirker og en imponerende havnefront med en kilometerlang strandpromenade. Dette er Havana. Glæd dig til at udforske den smukke hovedstad på egen hånd. Indtag byen til fods eller snup en uforglemmelig køretur i en antik Chevy. De gamle amerikanerøser sætter deres unikke præg på byen. Efterfølgende kan du finde til La Bodeguita del Medio, som disker op med livemusik og cocktails i massevis. Faktisk var det denne bar, som opfandt mojito’en, mens La Floridita var Ernest Hemingway’s favoritbar. Har du mod på en aktiv eftermiddag, kan du snuppe en salsalektion hos den lokale danseskole. Den forførende dans er essensen af Cuba, og Jysk Rejsebureau hjælper gerne med at booke en lektion.
4. dag: Fra Havana til idylliske Viñales
Om morgenen bliver du hentet af en privat transfer, som fragter dig fra Havana til idylliske Viñales. Køreturen er på ca. tre til fire timer, hvor du undervejs kan suge Cubas betagende landskab til dig. Ved ankomst til Viñales bliver du mødt af et slående syn. Høje limestensklipper omfavner den frodige dal, hvor tobakken gror i massevis. Du bydes velkommen i en verden, hvor tiden nærmest har stået stille. Her bliver markerne stadig pløjet på den gode gammeldags måde, og det er ikke unormalt at se hestevogne køre på vejene. Din transfer fragter dig til dit casa particular, hvorefter du har resten af dagen på egen hånd.
5. dag: På opdagelse i Viñales
Nyd en dag omgivet af Cubas landidyl. Denne dag vælger du selv indholdet. For eksempel kan du leje en cykel eller tage på vandring i de smukke omgivelser. Coco Solo Palmarito er en af områdets bedste vandreruter. Turen går langs tobaksmarker over den røde jord, som området er så kendt for. Undervejs kan du besøge en tobaksproducent og få en introduktion til den legendariske cubanske cigar og det landlige liv. I Viñales kan du også besøge Cuevos del Indio, hvor du kan komme tæt på de smukke limestensklipper. En anden mulighed er at lægge vejen forbi Mural de la Prehistoria, som er et gigantisk maleri, der fylder en hel bjergside. Et godt tip her er at lægge vejen forbi stedets bar, som serverer (hvis ikke verdens så i hvert fald) Cubas bedste Piña Colada. Ikke mindst kan du suge landlivet til dig fra verandaen af dit casa particular, eller snuppe en bid mad på en tapasbar i den lille landsby. I Viñales handler det om at geare ned og lade op.
6. dag: Fra Viñales til historiske Trinidad
I dag venter en lang rejse forude. En privat transfer bringer dig fra Viñales til Trinidad, en køretur på ca. syv til otte timer. Du vil efter ankomst til Trinidad hurtigt finde ud af, at køreturen var det værd. Den historiske by er på UNESCO’s Verdensarvsliste. En gåtur i byens gader er som at træde tilbage i tiden. Her bliver du mødt af brostensbelagte gader og gamle farverige huse, som står side om side. Over alt i byen får du lyst til at finde kameraet frem og tage fotos i massevis. I Trinidad tjekker du ind hos et casa particular, hvorefter du har tid til at hvile dig oven på den lange rejse.
7.-8. dag: Oplevelser i og nær Trinidad
Du har to fulde dage til at nyde Trinidads hyggelige byliv og besøge de mange attraktioner i nærområdet. Glæd dig til lyden af hestevogne mens du spadserer i Trinidads farverige gader. Find vej til Canchanchara-baren, som serverer en særlig drink af samme navn. Hør livemusik og dans salsa hos Casa de la Musica eller snup et hvil på en af byens charmerende pladser. Mulighederne er mange i Trinidad, men du kan også søge ud i nærområdet, som ligeledes byder på store oplevelser. For eksempel kan du besøge nationalparken Topes de Collantes, hvor du kan vandre til et vandfald og snuppe dig en forfriskende dukkert. Nationalparken ligger blot en kort køretur fra Trinidad. Alternativt kan du besøge Playa Ancón, som byder på en smuk caribisk sandstrand og indbydende badevand. Fra Playa Ancón kan du sejle en tur med katamaran. Denne tur kan Jysk Rejsebureau også være behjælpelig med at booke, hvis du ønsker det.
9. dag: Fra Trinidad til Varaderos paradisiske strande
Indtrykkene har været talrige de seneste mange dage. Nu er tiden inde til at bearbejde indtrykkene og lade op under magelige forhold i smukke rammer. Fra Trinidad kører en privat transfer dig til Varadero. En køretur på knap fem timer. I Varadero flytter du ind på et komfortabelt resort, hvor du kan glæde dig til en all inclusive-oplevelse de næste dage. (F, A)
10.-11. dag: Afslapning og strandtid i Varadero
Varadero byder på nogle af de bedste strande i Cuba. Her kan du bruge tiden på at dykke, snorkle og bare slappe af. Hotellet er all inclusive, så alle måltider samt et stort udvalg af drikkevarer er inkluderet i dit ophold. Lad batterierne op og nyd resortlivet for en stund. (M, F, A)
12. dag: Retur til Havana og hjemrejse til Danmark
Din rejse i Cuba er så småt ved at være nået til vejs ende. Du bliver hentet på dit resort i Varadero og fragtet til lufthavnen i Havana. Du kan forvente en køretur på knap tre timer. Fra lufthavnen i Havana rejser du med fly mod Danmark. (M)
13. dag: Ankomst til Danmark
I dag ankommer du til Danmark. Tidspunktet for ankomst i Danmark er afhængig af, hvilket flyselskab du flyver med.

Overnatninger

3 overnatninger i casa particular i Havana
2 overnatninger i casa particular i Viñales
3 overnatninger i casa particular i Trinidad
3 overnatninger på all inclusive resort i Varadero

Casas particulares giver dig en god og autentisk oplevelse i Cuba. Foretrækker du at bo på hotel under hele rejsen i Cuba, kan det bookes for en merpris. Tal med din rejsekonsulent herom.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Dette er en individuel rejse.

November - april

Pakkeliste

  • Euro i kontanter til hele opholdet i Cuba
  • Rejseforsikring på engelsk
  • Sommertøj og solhat
  • Badetøj og evt. eget snorkeludstyr

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Havana t/r (inkl. bagage)
  • Visum til Cuba
  • Overnatninger ifølge program
  • Transport ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge (i Cuba er der tradition for at give drikkepenge til servicepersonale)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top