Hvilket sprog tales i De Vestindiske Øer (Jomfruøerne)?
Det officielle sprog er engelsk, som tales af mere end 70% af befolkningen.
Hvor ligger De Vestindiske Øer (Jomfruøerne)?
De Vestindiske Øer (Jomfruøerne), ligger i det Caribiske Hav, 80 kilometer øst for Puerto Rico.
Hvor mange øer er der i De Vestindiske Øer (Jomfruøerne)?
De Vestindiske Øer (Jomfruøerne) består af tre øer. St. Croix er den største ø og byder på natur, afslapning og dansk kolonihistorie. St. Thomas er den næststørste ø, og her ligger øernes hovedstad, Charlotte Amalie. Den tredje og mindste ø, St. John, byder på muligheder for vandring og ægte caribisk idyl i Cruz Bay.
Hvilken valuta bruges i De Vestindiske Øer (Jomfruøerne)?
Du kan betale med USD på alle øerne.
Kan man leje en bil på øerne?
Ja, og vi anbefaler, at du lejer en bil et par dage på hver ø, da dette er den optimale måde at komme rundt og udforske øerne på. Din rejsekonsulent kan hjælpe med at booke billeje til dig.
Hvornår solgte Danmark De Vestindiske Øer (Jomfruøerne)?
Danmark solgte de tre caribiske øer, der tilsammen udgjorde kolonien De Vestindiske Øer (Jomfruøerne), til USA i 1917. De tre øer, Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt John kendes i dag som De Amerikanske Jomfruøer eller Jomfruøerne.