SPAR 10% – book din rejse i juli Læs mere her
18 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 33.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Oplev Sydamerika og Caribien på én og samme rejse – og det med maner. På denne rejse gennem Colombia og Den Dominikanske Republik er der kræset om valget af indlogering. Det betyder, at du kan hvile ud og nyde de stemningsfulde omgivelser på særligt udvalgte hoteller og lodges. Rejsen er samtidig tilsat en række interessante ture, som hver især giver et unikt indblik i kulturen og naturen, mens du i Den Dominikanske Republik får fuld frihed i form af billeje.

Din rejse starter i Colombias hovedstad, Bogotá, hvor du vil fordybe dig i kunst, graffiti, og lokale drikke, inden rejsen fortsætter med fly til kaffeplantager og dybe dale i Salento. Du skal her vandre, smage kaffe og lære om produktionen, inden du rammer sidste stop i Colombia, nemlig den medrivende by Medellín, hvor du skal på en byrundtur med mere graffiti, dans, udsigter og attraktioner. Ligeså går turen til farverige Guatapé og den ikonsiske klippe, Piedra del Peñol, inden du flyver til Den Dominikanske Republik.

Første stop på den caribiske ø er den fine koloniale hovedstad, Santo Domingo. Du vil også opleve øens næststørste by, Santiago, som lokker med et vibrerende gadeliv og høj cigarføring. Dernæst rammer du nordkysten, hvor strandene synes at konkurrere om at være flottest. Det samme gør de lodges, du skal bo i, i Punta Rucia, Cabrera og Las Galeras. I Punta Rucia inviteres du på en skøn snorkeltur til en lille øde ø, mens du også har rig mulighed for at udforske øen og dens seværdigheder på egen hånd i din lejebil. Har du andre ønsker til rejsen, kan du naturligvis tale med din rejsekonsulent herom. Rejsen kan skræddersyes, så den matcher dine drømme.

Få information og fakta om Colombia og Den Dominikanske Republik.
Se alle vores andre spændende rejseforslag til Colombia og Den Dominikanske Republik.

Bedste rejseperiode

Colombia er et stort og varieret land, hvor topografien skaber store regionale forskelle i vejr og temperatur – dog har områder som Bogotá, Medellín og Cali typisk regntid fra april til maj og igen fra oktober til november.

I Den Dominikanske Republik er vejret mest stabilt fra december til april med masser af sol, behagelige temperaturer omkring 25–30 °C og lavere luftfugtighed. Vær dog opmærksom på køligere temperaturer i bjergene, især i nattetimerne. Maj, juni og november kan være gode alternativer med færre turister, mens juli til oktober byder på højere varme, mere fugtighed og øget risiko for regn samt tropiske storme og orkaner, især i sensommeren og det tidlige efterår. Landets kyst kan være påvirket af sargassum (tang) i perioden fra april til oktober.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret kan være omskifteligt og uforudsigeligt. Derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Colombia
Du rejser fra Danmark til Colombia med flyskifte undervejs. Du ankommer til lufthavnen i Bogotá, hvor en chauffør og engelsktalende guide står klar med et skilt og kører dig til dit komfortable og charmerende hotel, som ligger godt placeret i hovedstaden. Her kan du hvile ud ovenpå rejsen eller snuppe et måltid mad i byens gader.
2. dag: Graffiti, chicha og øl i Bogotá
Du bliver hentet af en privat chauffør og kørt til graffiti-galleriet, hvor du deltager i en tur og workshop. Konceptet blev grundlagt af en australsk streetkunstner og en canadisk graffitiudøver for at fremvise Bogotás unikke urbane kunstscene og støtte lokale kunstnere. I dag er det en af byens mest populære oplevelser, med engagerede guider fra miljøet. Du deltager også i en graffitiworkshop med en erfaren kunstner, hvor du lærer grundlæggende teknikker, prøver spraymaling og får en hands-on introduktion til Bogotás street art-kultur. Siden venter endnu en spændende tur, når du skal på en rejse gennem chichaens historie – fra dens oprindelse som gudernes drik til dens rolle i nutidens forbrug af fermenterede drikke. Siden kom øl til, og i dag oplever Colombia en genopblomstring af håndværksøl drevet af innovation og teknik. Det vil dagens tur også fokusere på, og du kan glæde dig til at skulle smage begge dele. (M)
3. dag: Fly til Zona Cafetera og kaffeplantager
Fra den travle hovedstad skal du nu opleve en anden side af Colombia i det smukke kaffeområde Zona Cafetera. Colombia har et perfekt klima til at dyrke kaffebønner og huser den tredje største eksport af kaffe i verden. Mange af kaffefarmene, som kaldes fincas, viser stolt deres kaffeproduktion frem. Høstsæsonen er fra april til maj og oktober til december. Her er der ekstra meget aktivitet på farmene. Du bliver hentet på dit hotel i Bogotá og kørt til lufthavnen. Der venter en lille flyvetur til byen Armenia, hvorfra der er cirka en times køretur til dit stemningsfulde hotel, som ligger centralt i den lille by Salento med gåafstand til restauranter. (M)
4. dag: Vandretur i den betagende Cocora-dal
I dag kan du se frem til en to timers vandretur gennem den imponerende Cocora-dal, som er hjemsted for Colombias nationaltræ – vokspalmen. Disse majestætiske palmer, der kan blive op til 70 meter høje, er blandt de højeste i verden. Mens du går ad dalens smukke stier, vil du betages af det spektakulære landskab. Om eftermiddagen besøger du en kaffeplantage, hvor du lærer om produktionen i området. Din guide vil dele sin viden om alt fra at plante og høste til at vaske og tørre bønnerne, og så skal der smages på noget af det bedste kaffe i verden - nemlig den colombianske. (M)
5. dag: Videre rejse til Medellín
Du bliver hentet på dit hotel og kørt til busstationen i Salento. Herfra skal du med lokalbus til Medellín. Turen tager cirka seks timer, og det er altid en oplevelse at køre med bus i Sydamerika, hvor du møder lokalbefolkningen i øjenhøjde. Ved ankomst til Medellín bliver du kørt til dit hotel, og resten af dagen er på egen hånd. Medellín har fået tilnavn som byen med det evige forår grundet det behagelige klima året rundt. Det er den by i landet, der har undergået den største forvandling igennem de sidste 25 år. Fra at være en af de farligste byer i verden under Pablo Escobar, som gjorde Medellín til verdens kokainhovedstad i 80erne og 90erne, til i dag at være én af de sikreste byer i Colombia. (M)
6. dag: En givende byrundtur i Medellín
En spændende byrundtur venter forude i Medellín. Ifølge med en guide vil du opdage, hvordan urban kunst, graffiti og vægmalerier har forvandlet kvarterer til åbne gallerier. Du vil også opleve den livlige energi fra breakdance og hiphop samt en af områdets mest ikoniske attraktioner; de udendørs rulletrapper. Under turen vil du nyde panoramaudsigter fra udvalgte udsigtspunkter samt besøge kulturelle steder og få lokale oplevelser, der gør dit besøg endnu rigere. Turen afsluttes i Poblado Park, hvorfra du kan finde videre ud i byen eller retur til dit hotel på egen hånd. (M, F)
7. dag: Guatapé og Piedra del Peñol
Dagen byder på en heldagstur til Guatapé ledet af erfarne guider, som undervejs vil dele regionens historie og skjulte fortællinger. Du vil nyde de smukke omgivelser på en sejltur og besøge den ikoniske Hacienda La Manuela, hvor du kan tilkøbe aktiviteter som ATV, jetski og paintball. Desuden kan du tilvælge en vandretur til toppen af et af Colombias mest ikoniske vartegn, El Peñol-klippen. Du vender siden retur til Medellín, hvor du kan nyde en sidste aften på egen hånd. (M, F)
8. dag: Flyrejse til Den Dominikanske Republik
Du bliver kørt til lufthavnen i Medellín, hvorfra du flyver direkte til hovedstaden Santo Domingo i Den Dominikanske Republik. En privat chauffør venter på dig med et skilt og kører dig til dit indbydende hotel, som ligger i hjertet af byens koloniale zone. Resten af dagen er din til at nyde. For eksempel kan du besøge Plaza de España. Her kan du spise en middag med udsigt til Christopher Columbus’ søns hus og lade dig opsluge af byens glade, livlige atmosfære. (M)
9. dag: Velkomstmøde og med lejebil til Santiago
Efter morgenmad inviteres du til et velkomstmøde med vores lokale partner. Du vil modtage vigtig information, insider-tips og personlige anbefalinger til din rejse rundt i Den Dominikanske Republik. Din lejebil leveres til hotellet, hvorefter du kører mod Santiago de los Caballeros, en tur på cirka 164 kilometer. Undervejs passerer du rismarker, små landsbyer samt kakao-, kaffe- og tobaksplantager. Landskabet bliver mere imponerende, når du nærmer dig Cibao-dalen og de bølgende bakker. Du ankommer til Santiago, hvor du tjekker ind på et dejligt hotel med udsigt over landskabet. (M)
10. dag: Charmerende Santiago og cigarproduktion
Udforsk i dag Santiago i dit eget tempo. Byen er landets næststørste og byder på en autentisk atmosfære langt væk fra de typiske turistruter. Et besøg ved det berømte Monumento a los Héroes de la Restauración kan anbefales. Det ikoniske vartegn rager højt over byen og giver en imponerende panoramaudsigt. Oprindeligt opført i 1944 står monumentet som et vigtigt symbol på dominikansk historie og national stolthed. Santiago er også verdenskendt for sin tobak og cigarer. De frugtbare jorde i Cibao-dalen producerer noget af det fineste tobak i verden, og byen er hjemsted for flere prestigefyldte cigarfabrikker. Med lejebil kan du besøge en af disse for et indblik i håndværket bag håndrullede dominikanske cigarer. Alternativt kan du nyde den livlige, lokale atmosfære, udforske charmerende caféer og restauranter eller slentre gennem byens travle gader og markeder. (M)
11. dag: Med kurs mod nordkysten
Strandtid og afslapning venter forude. I dag kører du cirka 100 kilometer mod landets nordkyst og den rolige fiskerby Punta Rucia. Her tjekker du ind hos en stemningsfuld lodge lige ved havet. Nyd resten af dagen på den kridhvide sandstrand med en cocktail i hånden og udsigt til turkist hav. (M)
12. dag: Båd- og snorkeltur til Cayo Arena
Om morgenen sejler en fiskerbåd dig til en lille ø med en 200 kvadratmeter hvid sandstrand. Den største oplevelse finder dog sted under vandet, hvor koralrevene tiltrækker et væld af farverige fisk, og du kan snorkle iblandt. Turen går siden tilbage gennem nationalparkens mangrover, hvorefter du returnerer til hotellet og kan slappe af på stranden om eftermiddagen. (M)
13. dag: Roadtrip langs nordkysten til Cabrera
Du fortsætter din rejse langs den smukke nordkyst mod Cabrera. Undervejs har du mulighed for flere valgfrie stop. Du kan prøve canyoning ved Damajagua-vandfaldene eller udforske Puerto Platas charmerende gamle bydel, herunder det historiske San Felipe-fort. En anden oplevelse er svævebaneturen til toppen af Puerto Plata-bjerget, som byder på en spektakulær panoramaudsigt over kysten og landskabet. Fortsætter du østpå, passerer du Playa Grande, som anses for at være en af øens smukkeste strande. Efter 189 kilometer ankommer du til Cabrera - en fredelig kystby omgivet af tropisk natur og dramatiske havudsigter. Her venter din indkvartering i rolige omgivelser – perfekt til at slappe af og afslutte dagen med ægte nordkyststemning. (M)
13. dag: Oplevelser i Cabrera og nærområde
I dag har du mulighed for at udforske området omkring Cabrera på egen hånd. Her finder du mange uspolerede strande med gode bademuligheder samt krystalklare laguner til en forfriskende dukkert. I centrum af Río San Juan ligger Laguna Gri Gri, og hvis du går forbi lagunen gennem mangroven, kommer du til en smuk strand, som du med stor sandsynlighed vil have for dig selv. Fra Laguna Gri Gri kan du også tage på bådture gennem de fascinerende mangrover. (M)
14. dag: Videre rejse til Las Galeras og Samaná-halvøen
Næste stop er Las Galeras - en idyllisk fiskerlandsby, som ligger yderst på Samaná-halvøen, cirka 140 kilometer fra Cabrera. Ruten går gennem små, typiske landsbyer, som giver et autentisk indblik i det dominikanske hverdagsliv. Las Galeras byder dig velkommen med sine betagende omgivelser og smukke strande – og her skal du bo helt unikt i en fortryllende ecolodge med havudsigt og delvist åbne værelser, så du får naturen helt ind. (M)
15.-16. dag: Afslapning og eventyr på Samaná-halvøen
Disse dage kan du udforske omgivelserne omkring Las Galeras. Dette inkluderer besøg til Playa Rincón - en smuk caribisk strand, samt Playa Frontón - en skjult Robinson Crusoe-strand, som kun kan nås med båd. Du kan også besøge den lokale strand Playita, hvor du kan nyde en lækker frokost. For de aktive anbefales en guidet vandretur langs syv afsidesliggende bugter og strande. Tal eventuelt med din rejsekonsulent for booking af denne tur. (M)
17. dag: Retur til Santo Domingo og afrejse mod Danmark
Din rejse lakker mod enden. Du kører cirka 188 kilometer til Santo Domingo, hvor du afleverer lejebilen i lufthavnen og påbegynder din flyrejse mod Danmark. Hvis der er tid til det, kan du stoppe undervejs ved det skjulte vandfald, Salto Socoa. (M)
18. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter en uforglemmelig rejse gennem Colombia og Den Dominikanske Republik, hvor du har kunnet nyde udsøgte hoteller, mindeværdige ture og venlige lokalbefolkninger.

Overnatninger

2 overnatninger på Hotel Masaya Collection Camelia i Bogotá
2 overnatninger på Hotel Salento Real i Salento
3 overnatninger på Dix Hotel i Medellín
1 overnatning på Kimpton Las Mercedes i Santo Domingo
2 overnatninger på Camp David Ranch i Santiago de los Caballeros
2 overnatninger på Punta Rucia Lodge i Punta Rucia
2 overnatninger på Catalina Tropical Lodge i Cabrera
3 overnatninger på Casa El Paraiso i Las Galeras

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budgethoteller til boutiquehoteller og luksusresorts. Har du andre ønsker til overnatninger, kan du tale med din rejsekonsulent herom.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.
Se hvad prisen inkluderer

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

December - april

Pakkeliste

  • Sommertøj og solhat
  • Snorkeludstyr
  • Godt fodtøj såsom vandresko
  • Sandaler og klipklappere
  • Solcreme
  • Kamera
  • Vejkort som kan bruges offline på mobilen
  • Insekspray
  • Lidt lunt tøj til bjergene

Prisen er inklusiv

  • Fly Danmark - Bogotá / Bogotá – Armenia // Medellin – Santo Domingo / Santo Domingo – Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program, heraf morgenmad alle dage
  • Transport ifølge program
  • Graffiti-tur og workshop i Bogotá med engelsktalende guide
  • Chicha- og øl-smagning i Bogotá med engelsktalende guide
  • Vandretur og kaffeplantagebesøg i Salento med engelsktalende guide
  • Stor byrundtur i Medellín med engelsktalende guide
  • Tur til Guatapé med engelsktalende guide
  • Velkomstmøde og servicepakke i Den Dominikanske Republik (heraf lokalt simkort og concierge-service)
  • Ti dages billeje med fuld forsikring, ingen selvrisiko, ekstra chauffør og fri km
  • Båd- og snorkeltur til Cayo Arena
  • Lokale skatter
  • Turistskat til Den Dominikanske Republik (inkluderet i flybilletten)
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Entréer til selvvalgte seværdigheder
  • Drikkepenge (i Den Dominikanske Republik er det god skik at give drikkepenge til servicepersonale)
  • Måltider og drikkevarer ikke nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt os, hvis du har særlige behov.

Vær opmærksom på at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top