SPAR 10% – book din rejse i juli Læs mere her
17 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 26.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Oplev to berigende verdner, når rejsen går til Den Dominikanske Republik og Mexico. Førstnævnte indfanger essensen af Caribien. Her får du betagende sandstrande, turkist hav, svajende palmer, frodige kaffe- og tobakplantager samt en livlig og medrivende kultur, hvor musik, dans og livsglæde fylder. I Mexico kan du glæde dig til koloniale byer, ældgamle maya-ruiner, krystalklare cenoter, betagende laguner, flere smukke strande og et køkken, få nationer kan hamle op med.

Din rejse starter i Santo Domingos livlige gader og fortsætter mod de frodige bjerge i Jarabacoa. Dernæst går turen mod strande og hyggeligt byliv i Las Terranas på den attraktive Samaná-halvø, inden du finder til det krystalklare vand ved Bayahíbe. Undervejs giver en lejebil mulighed for at tage spontane afstikkere, stoppe ved skjulte perler og opleve Den Dominikanske Republik i eget tempo.

Rejsen fortsætter med et hop over Caribien til Yucatán-halvøen i Mexico, hvor du skal på roadtrip igen og nu opleve kolonial stemning i Valladolid, lagunernes farvespil i Bacalar og afslappet kystliv i Puerto Morelos. Glæd dig til medrivende destinationer, masser af frihed og selvfølgelig en rejse, som kan skræddersyes, har du andre ønsker til indholdet.

Få information og fakta om Den Dominikanske Republik og Mexico.
Se alle vores andre spændende rejseforslag til Den Dominikanske Republik og Mexico.

Bedste rejseperiode

Du kan besøge Den Dominikanske Republik og Mexico året rundt. I Den Dominikanske Republik er vejret mest stabilt fra december til april med masser af sol, behagelige temperaturer omkring 25–30 °C og lavere luftfugtighed. Vær dog opmærksom på køligere temperaturer i bjergene, især i nattetimerne. Maj, juni og november kan være gode alternativer med færre turister, mens juli til oktober byder på højere varme, mere fugtighed og øget risiko for regn samt tropiske storme og orkaner.

I Mexico er den tørre sæson fra november til april, mens maj til oktober er regntid – dog stadig en fin rejseperiode. Orkansæsonen ligger fra juni til november, hvor de fleste orkaner rammer i månederne august til oktober.

Både kysten i Den Dominikanske Republik og Mexico kan være påvirket af sargassum (tang) i perioden fra april til oktober.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret kan være omskifteligt og uforudsigeligt. Derfor er vores anbefalinger kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Den Dominikanske Republik
Du rejser fra Danmark til Den Dominikanske Republik med flyskifte undervejs. En privat chauffør henter dig i Santo Domingo Lufthavn og kører dig til dit hotel, som ligger i hjertet af byens koloniale zone. Aftenen er din til at råde over. For eksempel kan du besøge Plaza de España, hvor du finder flere gode restauranter. Her kan du nyde en middag med udsigt til Christopher Columbus’ søns hus og lade dig opsluge af den glade, livlige atmosfære.
2. dag: Velkomstmøde og udforskning af Santo Domingo
Efter morgenmad inviteres du til et velkomstmøde med vores lokale partner. Du vil her modtage vigtig info, insider-tips og personlige anbefalinger til din rejse rundt i Den Dominikanske Republik. Resten af dagen kan du udforske Santo Domingo i dit eget tempo. Landets hovedstad byder på en blanding af kolonial arkitektur, moderne byliv og tropisk atmosfære. I den historiske bydel, Zona Colonial, finder du brostensbelagte gader, farverige bygninger, hyggelige caféer og historiske seværdigheder. Her ligger katedralen Catedral Primada de América, som regnes for den ældste katedral i den nye verden. Du kan også gå en tur langs strandpromenaden, Malecón, eller nyde livemusik i gaderne, hvor især merengue og bachata fylder byens barer og pladser. (M)
3. dag: Afhentning af lejebil og kurs mod naturrige rammer
Du henter din lejebil og kører mod Jarabacoa – en tur på 165 kilometer, som fører forbi plantager med kakao, ris, bananer og kaffe og videre ad en bjergvej med betagende udsigter over Cibao-dalen, indtil du når Jarabacoa. Undervejs har du mulighed for at besøge et smukt vandfald, som indbyder til en forfriskende svømmetur. Resten af dagen kan du bruge ved hotellets pool eller nyde de frodige omgivelser langs floden. (M)
4. dag: Udforskning af de dominikanske alper
Mulighederne for aktiviteter er uendelige i Jarabacoa, og du bestemmer helt selv, hvor dine veje skal føre hen i dag. Du kan besøge vandfald, en kaffefabrik eller kaste dig ud i spændende aktiviteter som paragliding, river rafting og mountainbiking. For vandreentusiaster findes der en spændende rute op ad Jarabacoas lokale bjerg. (M)
5. dag: Videre rejse til den betagende Samaná-halvø
I dag går din rejse til den smukke Samaná-halvø, en køretur på cirka 165 kilometer. Undervejs kan du stoppe i San Francisco de Macorís for at besøge landets største økologiske tobaksplantage. Her kan du lære om den omhyggelige forarbejdning – fra høst til den færdige cigar. Stedet giver også et interessant indblik i chokoladeproduktion, som ligeledes bliver fremstillet i regionen. Dagens køretur ender i Las Terrenas, som er en livlig kystby med fantastiske strande, junglelignende omgivelser og en unik blanding af caribisk charme og international atmosfære – et sandt paradis. (M)
6. dag: Afslapning i Las Terranas
Denne dag kan du slappe af på Las Terranas’ smukke strand eller med lejebilen udforske Samaná-halvøen og dens frodige landskaber, bugter og vandfald. Du kan også tage på en bådtur fra Santa Bárbara de Samaná til Los Haitises Nationalpark og Cayo Levantado og opleve bugter, klippeformationer og indgraveringer lavet af det oprindelige Taíno-folk. Vil du have hjælp til at organisere turen, kan du tale med din rejsekonsulent herom. (M)
7. dag: Eventyr på vej mod Bayahíbe og sydkysten
Du kører retur til sydkysten, nu til Bayahíbe - en køretur på cirka 300 kilometer. Undervejs kan du stoppe ved det skjulte vandfald, Salto Socoa, eller besøge et af de største romdestillerier. Lige før Bayahíbe ligger der en forholdsvis ukendt grotte med en cenote, som indbyder til en forfriskende dukkert. (M)
8. dag: Afslapning og oplevelser i Bayahíbe
Nyd dagen i eget tempo i Bayahíbe. Du kan slappe af i dit hyggelige gæstehus, tilbringe dagen på den smukke nærliggende strand med turkist hav og svajende palmer. Alternativt kan du tage på en bådtur til øen Saona eller på eventyr under havets overflade. Havet omkring Bayahíbe er blandt de bedste steder i landet til snorkling og dykning med farverige koralrev og skibsvrag. (M)
9. dag: Afrejse fra Den Dominikanske Republik til Mexico
Fra Bayahíbe kører du 60 kilometer til Punta Cana Lufthavn. Køreturen følger den naturskønne sydøstlige kyst og går gennem små byer og tropiske landskaber, der giver et sidste glimt af Den Dominikanske Republiks mangfoldige skønhed. Ved ankomst til lufthavnen afleverer du din lejebil og fortsætter med direkte fly til Cancún i Mexico. Du henter en ny lejebil og fortsætter cirka 160 kilometer til et hyggeligt hotel i den charmerende koloniale by Valladolid. (M)
10. dag: Oplevelser i Valladolid og nærområdet
Valladolid huser en rig historie, en farverig arkitektur og en autentisk atmosfære. Byen bærer tydelige spor af sin koloniale fortid, blandt andet i form af sine velbevarede bygninger og fine brostensbelagte gader. Byens historiske centrum kan betragtes som et levende museum i form af sine pladser og kirker. Under et besøg bør du ikke gå glip af San Servacio-katedralen, som byder på spansk kolonitidsarkitektur. Lækre mexicanske retter fra byens restauranter samt lokalt håndværk og farverige souvenirs bør også udgøre indhold under et besøg i Valladolid. Desuden kan du besøge Cenote Zaci, der er en underjordisk og naturlig pool, mens du ikke langt fra byen finder et af verdens nye syv vidundere; maya-ruinen Chichén Itzá. (M)
11. dag: Videre rejse til de syv farvers lagune
Fra Valladolid fortsætter du 265 kilometer til Bacalar, som ligger nær grænsen til Belize. Bacalar er især kendt for sin lagune, som går under navnet de syv farvers lagune. I denne lagune kan du opleve klart vand, som skifter farve afhængig af dybde og sollys. Især de turkise farver hersker. Ved ankomst tjekker du ind på et dejligt hotel, som ligger lige ned til lagunen. (M)
12.-13. dag: Livsnyderi i Bacalar
Disse dage kan du nyde afslapning og aktiviteter i Bacalar. For eksempel kan du udforske lagunen med kajak, SUP eller båd, mens en svømmetur i det indbydende vand er et must. De smukke omgivelser - og ikke mindst lagunens mange hængekøjer og gynger - indbyder til ro og afslapning. Er du historieinteresseret, bør du ikke gå glip af Fuerte de San Felipe - en gammel spansk fæstning bygget for at beskytte området mod pirater. Har du mod et roadtrip, kan du også besøge de imponerende maya-ruiner Calakmul, som ligger midt i junglen nær Xpujil. (M)
14. dag: Videre rejse til hyggelige Puerto Morelos og Riviera Maya
Sidste stop på rejsen er hyggelige Puerto Morelos, som du når efter en køretur på lidt mere end 300 kilometer. Den gamle fiskerby ligger mellem Cancún og Playa del Carmen og tilbyder en af de mere autentiske oplevelser på Riviera Maya. Her flytter du ind på et lille hyggeligt hotel, en meget kort gåtur fra byens enorme badevenlige sandstrand. (M)
15. dag: Strandtid og selvvalgte aktiviteter i nærområdet
Din sidste fulde dag i Mexico kan bruges på stranden, hvor du kan nyde det turkise hav. Puerto Morelos huser også et nærliggende koralrev, som er en del af det Mesoamerikanske rev, og dette rev skaber ideelle rammer om snorkling og dykning. Ikke langt fra byen finder du flere cenoter, som er underjordiske drypstensgrotter med klart ferskvand. I disse kan du bade, snorkle og dykke. Ikke mindst kan du nyde Puerto Morelos’ byliv. Byen har en afslappet atmosfære og en fin bymidte, hvor du finder restauranter og butikker. På byens hovedtorv er der regelmæssigt et lille marked. (M)
16. dag: Afrejse fra Cancún mod Danmark
Nyd et sidste morgenmåltid på hotellet, inden du kører de knap 25 kilometer til Cancún Lufthavn, hvor du afleverer din lejebil og påbegynder din rejse med fly mod Danmark. (M)
17. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter en spændende roadtrip gennem Den Dominikanske Republik og Mexico.

Overnatninger

2 overnatninger på Hotel Villa Colonial i Santo Domingo
2 overnatninger på Hotel Pinar Dorado i Jarabacoa
2 overnatninger på Takuma Boutik Hotel i Las Terranas
2 overnatninger på Bayahíbe Guesthouse i Bayahíbe
2 overnatninger på Meson del Marques i Valladolid
3 overnatninger på Rancho Encantado i Bacalar
2 overnatninger på Amar Inn i Puerto Morelos

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budgethoteller til boutiquehoteller og luksusresorts. Har du andre ønsker til overnatninger, kan du tale med din rejsekonsulent herom.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.
Se hvad prisen inkluderer

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

November - april

Pakkeliste

  • Sommertøj og solhat
  • Snorkeludstyr
  • Godt fodtøj såsom vandresko
  • Sandaler og klipklappere
  • Solcreme
  • Kamera
  • Genopfyldelig vandflaske
  • Insektspray
  • En lun trøje til bjergene

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark – Santo Domingo / Punta Cana – Cancún / Cancún – Danmark (inkl. bagage)
  • Velkomstmøde i Den Dominikanske Republik og servicepakke (heraf lokalt simkort og concierge-service undervejs på rejsen)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program, heraf morgenmad alle dage
  • Privat lufthavnstransport på ankomstdagen i Santo Domingo
  • Syv dages billeje i Den Dominikanske Republik med fuld forsikring, ingen selvrisiko, ekstra chauffør og fri km
  • Otte dages billeje i Mexico med fuld forsikring, ingen selvrisiko, ekstra chauffør og fri km
  • Lokale skatter i Den Dominikanske Republik
  • Turistskat til Den Dominikanske Republik (inkluderet i flybilletten)
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Turistskat i Quintana Roo i Mexico
  • Eventuel afrejseskat i Mexico (normalt inkluderet i flybilletten)
  • Entréer til selvvalgte seværdigheder
  • Drikkepenge (i begge lande er det god skik at give drikkepenge til servicepersonale)
  • Måltider og drikkevarer ikke nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt os, hvis du har særlige behov.

Vær opmærksom på at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top