Søg
Søg
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i De Forenede Arabiske Emirater (Dubai)

Dubai & De Forenede Arabiske Emirater

De Forenede Arabiske Emirater (Dubai) ligger kun 6 timers flyvetur fra Danmark og byder bl.a. på fantastiske storbyer, masser af kultur og lækre badestrande. De Forenede Arabiske Emirater (Dubai) er den ideelle feriedestination for familier, par og backpackere. Mange vælger at tage et stopover i landet på vej til Afrika, Asien eller Oceanien. Men De Forenede Arabiske Emirater (Dubai) byder på masser af kontrastfulde oplevelser, som berettiger til en rejse i sig selv. Så drømmer du om en forlænget weekend eller 7-14 dages rundrejse, så venter der dig et fantastisk rejseeventyr.

Fakta

Hovedstad: Abu Dhabi
Sprog: Arabisk
Klima: Tropisk ørkenklima
Valuta: Dirham (AED)
Religion: Islam
Tag på opdagelse med familien i den lokale souq (marked), nyd de gode badestrande, oplev den imponerende udsigt over Dubai fra toppen af Burj Khalifa, nyd en romantisk middag på et dhow cruise, overnat med beduinerne i ørkenen, nyd en vandpibe med de lokale eller tag på shopping i storbyernes enorme shoppingcentre. For de eventyrlystne er det muligt at leje bil og udforske en anden side af ørkenstaten: snorkel blandt farverige fisk og koraller ved Fujairah, mærk stemningen i Sheikh Zayed Grand Mosque, nyd de fantastiske strande ved Dibba, udforsk det enorme kamelmarked i Al-Ain, oplev solopgang over Al Jahili Fort og tag en svømmetur i Hatta Rock Pools.

Jysk Rejsebureau er specialister i at skræddersy rejser til De Forenede Arabiske Emirater (Dubai). Vi kan hjælpe med ørkenture, tur til toppen af Burj Khalifa, dhow cruises, billeje, overnatninger på alt fra familieresorts til luksushoteller, transport og meget mere.

Praktiske informationer om at rejse i De Forenede Arabiske Emirater


Klima og bedste rejsetidspunkt
Den bedste rejseperiode er fra november til og med marts, hvor temperaturen er behagelig og ikke for varm. I sommermånederne kan temperaturen komme op på 40-50°C, hvilket gør det ulideligt at opholde sig udenfor.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i De Forenede Arabiske Emirater (Dubai) er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.

Visumforhold
OBS! Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.

For danske statsborgere kræves der ikke visum til De Forenede Arabiske Emirater (Dubai) ved ophold på op til 90 dage. Man får automatisk 90 dages opholdstilladelse stemplet i passet ved ankomst.
Se flere oplysninger på www.um.dk

Transport
Bus og metro:
Den offentlige transport i byerne Dubai og Abu Dhabi er effektiv og billig og består af busser, metro samt vandbusser. De fleste ansatte taler engelsk, så det er nemt at få hjælp og vejledning. Du betaler med et rejsekort, som du køber i supermarkeder eller på de større stationer.

Taxa:
Du finder masser af taxaer i de større byer, som er en nem og sikker måde at komme fra a til b. Alle taxaer kører på taxameter, da det er ulovligt ikke at gøre.

Billeje:
Vejnettet i De Forenede Arabiske Emirater (Dubai) er godt, og derfor er landet velegnet til at tage på kør-selv-ferie i. Billeje er generelt billigt og alle større udlejningsfirmaer har depoter i lufthavnene. Opholder du dig kun i de større byer, så kan det ikke betale sig at leje bil - her er det billigst med offentlig transport eller taxa. Men drømmer du om at udforske landet på egen hånd eller tage på roadtrip til Oman, så er denne transportform den mest effektive.

Drikkepenge
I de fleste lande er drikkepenge en del af lønningerne for de ansatte i servicebranchen. Derfor er det god kutyme (og nogle gange direkte nødvendigt) at give drikkepenge til fx rengøringspersonale, tjenere, guider og chauffører. Vi anbefaler derfor, at du sætter dig godt ind i, hvor meget der er normalt at give i drikkepenge og til hvem, inden du tager af sted på din rejse. Find fx information om drikkepenge i Lonely Planets guidebøger.

Gratis rejseforedrag

Se mere her
Til top
Find os på: