Op til 90 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 15.795,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Efter ankomst til Quito bliver du hentet i lufthavnen og har de første to nætter på et centralt beliggende hostel. Den gamle bydel byder på flotte historiske spanske kirker, brostensbelagte gader og masser af museer om landets historie. Den moderne bydel byder på shopping, restauranter og et livligt aften- og natteliv.
Fra Quito flyver du til Galapagos-øerne, hvor du skal på syv dages ø-hop til to af de mest interessante øer: Isabela og Santa Cruz. Der er rig mulighed for at dykke blandt hammerhajer, snorkle med legesyge søløver, trekke blandt kæmpeskildpadder og til toppen af enorme vulkankratere, udforske den fantastiske natur og det varierede dyreliv på egen hånd eller tage på dagsture til nogle af de omkringliggende øer.

Herefter har du frihed på egen hånd til at rejse rundt og opleve Ecuador.

Dette er et rejseforslag og turen kan udvides med flere dage og stop i Ecuador:
  • Tag på trekkingtur ved Quilotoa
  • Udforsk Amazonas vilde dyr
  • Rafting ved byen Tena
  • Svæv hen over brussende vandfald ved Baños
  • Cykel mountainbike ned af Cotopaxi-vulkanen
  • Surfing ved Montañita
  • Pluk, rist og smag din egen kaffe og oplev det unikke fugleliv i Mindo
  • Nyd den hyggelig stemning i byen Cuenca
  • og meget mere - book et uforpligtende møde med en af vores Sydamerika eksperter

    Få information og fakta om Ecuador her
    Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Ecuador her

    Bedste rejseperiode

    Ecuador er en helårsdestination. Landet har to sæsoner, den våde og den tørre, men pga. landets topografi er der store regionale forskelle i vejret. Højdeforskellene giver også store udsving i temperaturen.

    Højlandet
    Den tørre sæson er fra juni til slutningen af september, men i denne periode kan der forekomme mere vind. Der er mindre vind i perioden november til marts, men til gengæld også mere regn.

    Galapagos
    Den tørre sæson fra juni til december er køligere end den våde sæson. I perioden fra juli til oktober kan der forekomme høje bølger, så undgå disse måneder, hvis du har tendens til søsyge. Dagtemperatur ligger på ca. 20-25 grader og vandtemperaturen på ca. 16-22 grader.
    Den våde periode er fra januar til maj. Vejret er varmt og regnfuldt, men havet er ofte roligere. Dagtemperaturen ligger på ca. 30 grader og vandtemperatur på ca. 22-28 grader.

    Dagsprogram

    Fold program ud
    1. dag: Afrejse fra Danmark
    Afgang fra Danmark mod Ecuadors hovedstad Quito, hvor du ankommer samme dag. I Quito bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hostel, hvor du skal overnatte de næste to nætter.
    2. dag: På opdagelse i Quito
    Hovedstaden Quito ligger smukt placeret i Andesbjergene i ca. 3.000 meters højde. Byen er inddelt i en gammel og en moderne bydel. Den gamle bydel byder på flotte historiske spanske kirker, brostensbelagte gader og masser af museer om landets historie. Den moderne bydel byder på shopping, restauranter og et livligt aften- og natteliv. Byen ligger i en dal omringet af bjerge og der er flere muligheder for vandreture i området. Du kan bl.a. tage en lift op til udkigspunktet Cruz Loma i 4.100 meters højde. Herfra er der mulighed for at vandre op til 4.680 meters højde og få en fantastisk udsigt over byen. Et andet udflugtsmål kunne være ”Mitad del Mundo” (Verdens midte) nærmere bestemt ækvator, som ligger lidt nord for byen. Her kan du stå med det ene ben på den nordlige halvkugle og det andet ben på den sydlige halvkugle. Der findes også flere spændende seværdigheder i byen, der er et besøg værd. Det kunne være en tur til San Francisco kirken - den ældste kirke i Ecuador eller en tur til Plaza de la Independencia - det centrale torv i Quito som er omgivet af mange vigtige bygninger som f.eks. ærkebiskoppens palads og regeringsbygningen. (M)
    3. dag: Fly til Galapagos og transfer til Isabela
    I dag er der afrejse mod de fantastiske Galapagos-øer. Med fly flyver du til øerne i Stillehavet, som i 1835 fik Charles Darwin til at revolutionere hele verdens opfattelse af dyr og menneskers udvikling. Fra Baltra lufthavn går turen til øen Isabela, som den største ø på Galapagos. Øen har blot eksisteret 1 million år, hvorfor der her findes et anderledes flora og fauna end det du senere vil opleve. Med offentlig speedbåd ankommer du til Isabela og den lille idylliske by Puerto Villamil. Resten af dagen er på egen hånd. Byen har en rigtig hyggelig atmosfære, med sand i gaderne og befolkningen er meget imødekommende. De mange små restauranter serverer lækre fisk og hummer til gode priser. (M)
    4-5. dag: På opdagelse på Isabela
    Du har to hele dage til at udforske øen. Der findes et væld af aktiviteter og ture, du kan bl.a. snorkle blandt revhajer, rokker, pingviner og farverige fisk, tage på trekkingtur til det enorme vulkankrater Sierra Negra. Opleve flamingoer ved Laguna Salinas, prøve dine grænser af på en canyoning tur og meget mere.
    6. dag: Fra Isabela til Santa Cruz
    I dag går turen tilbage til Santa Cruz, hvor du har tre overnatninger på hostel i havnebyen Puerto Ayora. Du kan gå en tur langs havnepromonaden, hvor der er mange hyggelige restauranter og cafeer. Ved den lille fiskerihavn kan du se de lokale fiskere komme ind med deres fangst. Her møder du ofte både søløver, fregatfugle, pelikaner og andre fuglearter.
    7-8. dag: På opdagelse på Santa Cruz
    Du har to hele dage til fri disposition. Der er mulighed for at besøge Charles Darwin Research Station, kom tæt på de enorme kæmpespildpadder, tage en svømmetur ved Tortuga Bay, sejle havkajak, dyk med hammerhajer ved Gordon Rocks, surfe ved Ratonera Beach, cykle mountainbike i Santa Cruz Highlands, tage på rideture i det vulkanske terræn eller snorkle blandt hvidtippede revhajer, iguaner og søløver ved Punta Estrada.
    9. dag: Afrejse fra Galapagos - Rejs videre på egen hånd i Ecuador
    I dag er der afrejse fra Galapagos. Du tager selv i lufthavnen og flyver til Guayaquil. Guayaquil er et godt udgangspunkt for din rejse videre rundt i Ecuador.

    Overnatninger

    2 overnatninger på Selina Hostel i dobbeltværelse i Quito
    3 overnatninger på La Gran Tortuga i dobbeltværelse på Isabela (Galapagos)
    3 overnatninger på Mi Caleta Inn i dobbeltværelse på Santa Cruz (Galapagos)

    Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostels til boutique- og luksushoteller.

    Information

    Hvad betyder frapris?

    Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

    Hvad er med / ikke med?

    Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

    Kan rejseforslaget ændres?

    Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

    Afrejsedatoer

    Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

    Hele året

    Pakkeliste

    • Rejseforsikringspolice på engelsk
    • USD 120 pr. person i kontanter til betaling af nationalpark entré og transitkort ved ankomst til Galapagos
    • Let regn- eller skaljakke
    • Lommelygte eller pandelygte
    • Evt. guidebog
    • Badetøj
    • Evt. håndklæde
    • Snorkeludstyr
    • Evt. kikkert

    Prisen er inklusiv

    • Flybilletter Danmark - Quito - Galapagos - Guayaquil // Quito - Danmark (inkl. bagage)
    • Transfers ifølge program
    • Overnatninger ifølge program
    • Måltider ifølge program

    Prisen er eksklusiv

    • Rejse- og afbestillingsforsikring
    • Måltider som ikke er nævnt i programmet
    • Nationalpark gebyr (200 USD) og turistkort (20 USD) pr. person
    • Drikkevarer
    • Drikkepenge

    Prisbemærkning

    Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

    Det med småt

    Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

    Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

    Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

    Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

    Rejsekonsulenter

    Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

    Se alle vores gratis foredrag

    Tilmeld dig her
    Til top