Du bor cirka 30 minutters kørsel fra Tórshavn, så efter en dag i den smukke natur kan du nyde en øl fra et af de to lokale bryggerier, Okkara og Føroya Bjór. For de fleste er det en stor del af rejseoplevelsen at smage lokale retter, og Tórshavn er det perfekte sted til en gastronomisk oplevelse. Byen byder på en lang række restauranter og caféer, hvor du kan prøve de lokale fiske- eller kødretter. Vi anbefaler bl.a. sushirestauranten Etika, Restaurant Áarstova og Barbara Fish House. Det er også muligt at handle i det lokale supermarked, da dit sommerhus har eget køkken.
Få information og fakta om Færøerne her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Færøerne her
Bedste rejseperiode
Sommerperioden er kendetegnet ved at der er meget lyst næsten hele døgnet og gennemsnitstemperaturer omkring 10-15 grader.
I vinterperioden ligger gennemsnitstemperaturen omkring frysepunktet, men opleves overraskende mildt.
Vejret på Færøerne er meget omskifteligt, og man kan opleve det unikke at have alle fire sæsoner på én dag. Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt til Færøerne er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.
Dagsprogram
Fold program ud- Mykines: Denne lille ø et sandt paradis for de fuglearter, som lever der. Mykines er helt bilfri, og der bor kun en lille snes mennesker fast her. Vandreturen fra den gamle Mykines-landsby til øens fyrtårn ved Mykineshólmur er virkelig helt særlig - her får man følelsen af at være ved verdens udkant. Stedet er i særdeleshed kendt for sine store kolonier af lunder - også kaldet søpapegøjer. De er kendetegnet ved de farverige næb, og sidder i hundredevis langs klipperne og i hulerne på Mykines.
- Gjógv: På øen Eysturoy findes den lille bygd, Gjógv. Denne smukke, rolige og velbevarede landsby er idyllisk beliggende med bjerge til alle sider. Her er samtidig flotte udsigter til Kalsoy. Med færre end 50 indbyggere, der alle bor i gamle træhuse med græsdækket tag, har Gjógv en overflod af charme.
- Sejltur til Vestmannabjergene: Fra bygden Vestmanna sejler man til Vestmannabjergene. Sejladsen går mellem klipper og lodrette kløfter - og endda i nogle af grotterne i området. Over hovedet flyver havfuglene fra området rundt, og der fortælles om, hvordan fuglefangst har været en vigtig del af livet for de lokale indbyggere i århundreder.
- Slættaratindur: Færøernes højeste bjerg ligger på den nordlige del af Eysturoy. Turen har sin start ved Eiðisskarð - bjergpasset syd for Slættaratindur. En slidsom tur er det mod toppen, men det er det hele værd - udsigten fra toppen af Færøernes højeste fjeld er fænomenal med udsigter ud over andre bjergtoppe og bølgende dale.
- Gásadalur: Bygden Gásadalur på øen Vágar var den sidste af de færøske bosættelser, der fik vejforbindelse. Et ganske isoleret sted, hvor det føles som om tiden har stået stille i et århundrede. Bag bygden rejser fjeldene sig, og foran er det ikoniske, ensomme vandfald, hvor vandet falder ud over klipperne og direkte ned i havet. Her nydes stilheden og en storslået udsigt over Tindhólm.
Overnatninger
Overnatningerne er baseret på sommerhus, men kan opgraderes mod merpris. Det er også muligt at booke hotel, guesthouse eller Bed & Breakfast.




















