16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 21.895,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Oplev uspoleret ø-natur på naturreservatet på Danjugan Island
På Danjugan Island venter der uspolerede strande, frodig natur og et spændende liv under havoverfladen. Rejsen starter med et besøg i Bacolod, hvor du oplever historiske seværdigheder, der beretter om Filippinernes koloniserede fortid. Herfra går rejsen sydpå, hvor et af højdepunkterne venter på Danjugan Island. Den lille ø er dækket af vild natur og er omringet af et stort beskyttet havområde, der er hjemsted for masser af farverigt liv under vandet. Du kan glæde dig til et bæredygtigt ø-eventyr, hvor du både lærer mere om Filippinernes unikke natur og kommer helt ned i gear på vidunderlige tropestrande.

Slap af og bliv forkælet på et boutiqueresort i Dumaguete
Rejsens andet stop er et boutiqueophold på et resort ved Dumaguete. Selve byen er et besøg værd i sig selv med masser af liv langs strandpromenaden, men det er den brede sandstrand og resortets søde personale, der er opholdets højdepunkter. Du kan bruge dagene på at dase ved poolen, eller du kan tilkøbe en spændende dagstur eller en omgang afslappende yoga i resortets skønne omgivelser.

Få information og fakta om Filippinerne her.
Se vores andre spændende rejseforslag til Filippinerne her.

Bedste rejseperiode

Turen kan gennemføres hele året.

Filippinerne har to årstider. Tørtiden ligger i perioden november til maj. Her er gennemsnitstemperaturen ca. 28 grader. Regntiden ligger fra juni til oktober, hvor gennemsnitstemperaturen stiger til ca. 32 grader. I regntiden forekommer der kraftige tropiske regnskyl, men der er sjældent tale om heldagsregn, og Filippinerne kan sagtens besøges i denne periode.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
I dag er der afrejse fra Danmark mod Filippinernes hovedstad, Manila, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være 1-2 mellemlandinger undervejs.
2. dag: Ankomst til Manila
Ved ankomst til Manila henter du din bagage og fortsætter til ankomsthallen. Her bliver du mødt af en lokal repræsentant, der kører dig til dit hotel tæt ved lufthavnen. Efter en lang flyvetur trænger du måske til at slappe lidt af på hotellets tagterrasse. Alternativt kan du tage en taxa ind til Manila og finde noget lækkert mad.
3. dag: Fra Manila til Bacolod (Negros)
Du starter dagen med en solid morgenmadsbuffet, inden din chauffør henter dig og kører dig den korte tur til lufthavnen. Flyvningen til Negros tager ca. halvanden time, og ved ankomst bliver du igen hentet og kørt til dit hotel i Bacolod. (M)
4. dag: Guidet dagstur i Bacolod, Silay og Talisay
Denne morgen bliver du hentet og kørt på opdagelse i Bacolod samt nabobyerne Silay og Talisay. Byerne har en spændende kolonihistorie drevet af den daværende sukkerrørsindustri, der blomstrede på Negros under kolonitiden. Du kommer til at besøge historiske kolonibygninger, gamle palæer, storslåede katedraler og flotte parker. Sammen med din guide vil du også besøge de tilbageværende dele af en sukkerbarons herskabelige palads samt et museum, der fortæller om baronernes ekstravagante livsstil. Du vil også besøge et lille apotek, hvor revolutionen mod det spanske styre blev planlagt. Undervejs kan du vælge at gøre stop til frokost – eller du kan nyde den tilbage på hotellet. Resten af dagen er fri til at slappe af ved poolen eller udforske mere på egen hånd. (M)
5. dag: Fra Bacolod til Danjugan Island
Efter morgenmaden er det blevet tid til at sige farvel til Bacolod og køre mod den lille ø og naturreservatet Danjugan. (M)
6-8 dag: Afslapning og oplevelser på Danjugan Island
Glæd dig! De næste dage har du på den vidunderlige ø Danjugan, der ligger ud for den sydvestlige kyst af Negros. Denne frodige ø er erklæret for hav- og naturreservat, og der venter dig nogle dage i ét med natur og strand. Danjugan er blot halvanden kilometer lang og en halv kilometer bred, så du kan let komme til at føle dig lidt som Robinson Crusoe på den lille ø. Øen har fem smukke laguner og er dækket af kalkstensformationer og skov, der er hjemsted for flere dyrearter, som har svært ved at overleve på det travle fastland. Området omkring øen var engang truet af overfiskeri, men takket være de naturbevarende initiativer er havområdet i dag fuld af liv, og du kan se frem til fantastiske snorkeloplevelser. Danjugan Island er ikke en resort-oplevelse (den venter dig senere), men et vaskeægte eksempel på bæredygtig turisme. På øen lærer både rejsende og skoleklasser om bevaring af naturen, og du har mulighed for at opleve et uspoleret ø-paradis. Under opholdet på Danjugan Island er alle måltider inkluderet. Der er ligeledes inkluderet leje af snokeludstyr og kajakker. (M,F,A)
9. dag: Fra Danjugan Island til Dumaguete
Efter nogle skønne dage på Danjugan er det tid til at rejse mod næste destination på rejsen. Du starter med en god morgenmad, så du er klar til den ca. 4-timer lange køretur til Dumaguete, hvor du checker ind på dit resort, hvor du skal bo de næste dage. (M)
10. dag: Halvdagstur i Dumaguete
Dumaguete er den største by på øen Negros, og i dag skal du derfor på en guidet tur, hvor du vil blive introduceret til nogle af byens største seværdigheder. Du kan bl.a. se frem til at opleve byens gamle klokketårn og den ældste stenkirke på Negros. Du kommer også forbi Rizal Boulevard, der er byens strandboulevard og et mødested for byens lokale. Undervejs på turen gør du stop til frokost med din guide. Resten af dagen har du på egen hånd til at slappe af på dit resort eller til at opleve mere af byen. (M,F)
11-13. dag: Afslapning på resortet i Dumaguete
De næste dage kommer du helt ned i gear, når du skal forkæles på et vidunderligt boutiqueresort ved kysten. På Atmosphere Resort and Spa kombineres filippinsk gæstfrihed med luksuriøse omgivelser. Samtidig går resortet ikke på kompromis med miljøet, og du vil bl.a. opleve et område fri for plastik. Resortet har lokal arbejdskraft og bruger en del af overskuddet på at hjælpe lokale projekter med fokus på både naturen og områdets mest udsatte. Dagene kan bruges med en bog i en liggestol ved poolen eller langs den spektakulære strand ud for resortet. Du kommer ikke til at kede dig, for resortet tilbyder både tilkøb af dykning, snorkelture, delfinsafari og meget andet. Du finder også et yogastudie bygget mellem trætoppene og med udsigt over havet. Her undervises der flere gange dagligt i yoga for alle niveauer. Alt i alt kan du se frem til et uforglemmeligt ophold i dit helt eget tempo. (M)
14. dag: Fra Dumaguete til Manila
Efter nogle dejlige dage - og med rygsækken pakket med gode minder - går rejsen i dag tilbage til hovedstaden Manila. Efter morgenmad og check ud vil det være muligt at slappe af på hotellet frem til, at du bliver hentet og kørt til lufthavnen. (M)
15. dag: Hjemrejse fra Manila til Danmark
Du har nu tilbragt to skønne uger på nogle af Filippinernes smukkeste strande og besøgt fjerne øer, som de færreste rejsende kommer forbi. I dag er det tid til at sige ’på gensyn’ til Filippinerne, og du vil blive kørt til den internationale terminal i Manila lufthavn, hvor dit fly afgår til Danmark. (M)
16. dag: Ankomst til Danmark
I dag ankommer du igen til Danmark. Ankomsttidspunktet afhænger af flyselskabet.

Overnatninger

2 overnatninger på Belmont Hotel i Manila
2 overnatninger på L’Fisher Hotel i Bacolod
4 overnatninger på Danjugan Island
5 overnatninger på Atmosphere Resort and Spa i Dumaguete

Bemærkninger

Ønsker du at kompensere for flyrejsens CO2-aftryk, tilbyder Jysk Rejsebureau klimakompensation gennem vores samarbejde med myclimate. Læs mere her. Prisen afhænger af flybilletten - tal med din rejsekonsulent om mulighederne.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet gennemføres hver dag. Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse til Filippinerne, præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores personlige favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at hjælpe med din drømmerejse.

December - april

Pakkeliste

  • Håndklæde og badetøj
  • Evt. eget snorklingsudstyr
  • Evt. langærmet badetrøje til at snorkle i
  • Sandaler eller klipklapper
  • Penge i form af kontanter, idet ATM-hæveautomater primært findes i de større byer
  • Husk at det er god skik at give drikkepenge til guider/chauffører

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Manila / Manila - Bacolod / Dumaguete - Manila / Manila - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Transfers og transporter ifølge program
  • Måltider ifølge program (inkl. fuldpension på Danjuang Island)
  • Dagstur med guide i Bacolod
  • Halvdagstur med guide i Dumaguete
  • 60-90 min. yogasession på resortet ved Dumaguete
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - i Filippinerne er det god skik at give drikkepenge til guider/chauffører
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top