Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
4,5 eller 8 dage
Ekskl. fly
Fra 7.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Aqua er en motorbåd med plads til 16 passagerer fordelt i otte kahytter. Båden er renoveret i 2018/2019 og er bygget til at skulle sejle ved Galapagos-øerne.
Fællesområdet består af en bar, et lounge-område med sofaer, tv, dvd og et spiseområde. Aqua har også mange udendørsområder, hvor du kan slappe af i en solstol og læse en bog eller nyde de skønne omgivelser.
Mandskabet består af otte personer og en dygtig engelsktalende guide.
Snorkeludstyr og håndklæder kan lånes gratis på båden.

Bådklassificering: turistklasse

Vælg mellem et 4, 5 og 8 dages cruise. Denne ene uge sejler båden som liveaboard-cruise (rute med fokus på dykning) og den anden uge sejler den rundt som nature-cruise (rute med fokus på natur og wildlife).

Få information og fakta om Ecuador her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Ecuador her

Bedste rejseperiode

Den tørre sæson fra juni til december er køligere end den våde sæson. I perioden fra juli til oktober kan der forekomme høje bølger, så undgå disse måneder, hvis du har tendens til søsyge. Dagtemperatur ligger på ca. 20-25 grader og vandtemperaturen på ca. 16-22 grader.
Den våde periode er fra januar til maj. Vejret er varmt og regnfuldt, men havet er ofte roligere. Dagtemperaturen ligger på ca. 30 grader og vandtemperatur på ca. 22-28 grader.

Dagsprogram

Fold program ud
En typisk dag om bord En dag om bord på en båd ved Galapagosøerne starter typisk med morgenmad omkring 7.30. Herefter vil guiden give en kort orientering om dagens program og de aktuelle vejrforhold, inden båden i sikker afstand lægger til ud for kysten af den udvalgte ø. Af hensyn til dyrelivet sejler du i en lille ”panga” (jolle) ind til selve øen. Når du vandrer på øerne, skal du holde dig til de afmærkede stier og følge din guide under hele turen. Du får sædvanligvis mulighed for to besøg om dagen, et om morgenen og et om eftermiddagen. Hvert besøg varer typisk 2½ til 3 timer. Frokosten serveres om bord, mens båden sejler videre til eftermiddagens destination. Efter frokosten er der mulighed for afslapning på dækket inden dagens andet besøg. Nationalpark-reglementet kræver, at alle besøgende har forladt øerne senest klokken 18.00. Middagen serveres om bord på båden ca. klokken 19.00, herefter vil guiden kort gennemgå næste dags program. Aftenerne er til fri disposition. Du kan slappe af og læse en bog, nyde en drink eller gennemgå dagens oplevelser med dine medpassagerer. Info om Galapagos Galapagosøerne er placeret ca. 1000 kilometer ud for den sydamerikanske stillehavskyst og tilhører Ecuador. Det er et sandt paradis for naturinteresserede og fotografer. Galapagosøerne har siden 1959 været erklæret nationalpark og den dækker et areal på næsten 5000 kvadratkilometer. Øgruppen består af mere end 20 øer, hvoraf kun fem er beboede. Galapagos-øerne er verdensberømte for det unikke dyreliv, og hver ø byder på sin helt egen flora og fauna. Kom også tæt på dyrelivet under havoverfladen, hvor du kan snorkle med hajer, delfiner, havskildpadder og legesyge søløver. Galapagosøerne har fortryllet opdagelsesrejsende siden Charles Darwin første gang lagde til under sin jordomsejling i 1835. Nu er det din tur til at få en smagsprøve på denne helt fantastiske natur og det imponerende dyreliv i selskab med en dygtig guide.

Overnatninger

3,4 eller 7 overnatninger i dobbelt- eller twin kahyt
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Der er afgang året rundt med Aqua. Forhør dig om startdatoer for de forskellige ruter hos din rejsekonsulent. Hvis der er udsolgt eller datoerne ikke passer med dine rejseplaner, finder vi en anden båd der passer til dine ønsker og budget.

Gruppestørrelse

Maks. 16 personer.

Hele året

Pakkeliste

  • Rejseforsikringspolice på engelsk
  • USD 120 i kontanter til betaling af nationalpark entré og transitkort ved ankomst til Galapagos
  • Mindre vandrerygsæk
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Evt. guidebog
  • Badetøj
  • Evt. håndklæde
  • Snorkeludstyr
  • Evt. kikkert

Prisen er inklusiv

  • Transfers ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • 4-dages Galapagos cruise på Aqua inkl. alle ture, oplevelser og engelsktalende guide
  • Lån af snorkel og maske

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Nationalpark gebyr (100 USD) og turistkort (20 USD)
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Evt. leje af våddragt

Prisbemærkning

Der er tillæg for cruiset på afgangene omkring jul og nytår samt juli og august.
Singletillæg er 100 %, men det er muligt at vælge at dele kahyt med en anden person, og betale prisen ved to personer. Det vil altid være en person af samme køn, man kommer til at dele kahyt med.

Dette er blot et udvalg af priser for denne tur. Ring ind og hør om flere priser, hvis du er interesseret i et længere cruise.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top