På denne tur får du, udover flybilletten, en guidet 4-dages vandretur i det nordlige Grækenland samt alle transfers og hoteller.
Du oplever Athen og den underskønne nationalpark Vikos-Aoos med verdens dybeste kløft, Vikos Gorge. Naturen her er betagende smuk. Du vandrer forbi små landsbyer, overnatter både på refugier og på små hoteller i bjergene. Efter et par fysisk udfordrende dage er det tid til afslapning på den dejlige ø, Lefkada.
Glæd dig til at
- Overnatte i traditionelle græske landsbyer
- Opleve Vikos kløften - verdens dybeste kløft
- Vandre op ad Vradeto trappen
- Vandre til Alpinsøen Dragon Lake
- Athens hyggelige Tavernaer
- Afslapning på den skønne ø, Lefkas
Det sydlige Grækenland og øerne har subtropisk middelhavsklima, som lover varme og tørre somre med bagende sol. Vinden fra havet gør varmen behagelig i kystområderne, men hvis du ikke er til for høje temperaturer og foretrækker lidt færre mennesker, er de milde forårs- og efterårsmåneder at foretrække.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt til Grækenland er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Athen
Velkommen til Athen, antikkens hovedstad! Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Efter du er tjekket ind, er det tid til udflugt til Monastiraki-området, det ældste og mest charmerende loppemarked i byen, samt en tur til det hyggelige område, Plaka, med de små, bilfri, krogede gader. Middagen serveres på en hyggelig lokal taverna.
Overnatning på centraltbeliggende 3* hotel i Athen (
A)
2. dag: Rejs til Zagori området, hike på Vradeto trappen og besøg lokale landsbyer
Efter morgenmad går turen mod Zagori-regionen, hvor dagens hike begynder fra den lokale landsby, Vradeto - den højestbeliggende by i området, bygget i 1340m. Indtil 1974 var den eneste forbindelse til omverdenen den berømte Vradeto-trappe. Undervejs på dagens hike, kommer du forbi Beloi - et naturligt udsigtspunkt, hvorfra du kan se den fantastisk smukke Vikos kløft. Frokost spiser du i landsbyen Kapesovo inden du går videre til Dilofo, hvor dagen slutter.
Overnatning på hotel i lokal landsby (
M,
A)
3. dag: Besøg Monodendri landsbyen og kryds Vikos kløften
Efter morgenmaden skal du besøge landsbyen Monodendri, hvor du får indblik i den lokale kunsthåndværkstradition. Senere på dagen krydser du den spektakulære Vikos kløft, og efter ca. 7 timers vandring, når du frem til landsbyen Vikos, der ligger på toppen af kløften. Frokost spiser du på en lokal taverna, inden du køres til landsbyen Papigko, hvor du skal overnatte.
Overnatning på hotel i lokal landsby (
M),
A)
4. dag: Vandredag til Dragon Lake og overnatning på bjerg refugie.
I dag skal du tidligt op og vandre mod Dracolimni. Dagens vandring starter op ad bakke, og det første stop er Astracas-refugiet i 1930 meters højde. I løbet af den første del af turen vil du passere gennem skovområder. Snart derefter vil landskabet ændre sig, da du kommer ind i den alpine del af Mount Tymfe. Undervejs kommer du forbi et par naturlige, forfriskende kilder. Turen til det første stop ved refugiet vil vare cirka fire timer. Her er der frokost og tid til at hvile lidt. Du går herefter videre i ca. 1,5 time, indtil du når den endelige destination, Dracolimni. Udsigten her er en af de mest imponerende, der kan nydes fra de smukke, græske bjergtoppe. Der venter en velfotjent middag inden det er tid at gå til ro.
Overnatning på bjergrefugie i flersengsværelse (
M)
5. dag: Landsbyen Pades og trekking ved Aoos floden
Efter morgenmaden går det ned ad bjerget mod Pades. Du kommer forbi naturlige pools, hvor du kan tage et svalende dyp, inden det er frokosttid i landsbyen Konitsa, hvor der også er tid til, at du selv kan udforske byen. Du fortsætter i bil til Pades - en lille isoleret bjergby, hvorfra der er et kort hike til Aoos floden ved en fin lille strand. Efter et forfriskende floddyp er det tid til lækre delikatesser i byen.
Overnatning på guesthouse i flersengsværelse(
A)
6. dag: Rafting i Voidomatis floden og videre til den skønne ø, Lefkas
Du skal afsted til Voidomatis floden fra morgenstunden og prøve kræfter med rafting. Floden er den reneste i Europa, og er velegnet til begyndere og familier. Nyd den rolige padletur i det turkisblå, klare vand. Turen går senere på dagen videre til den skønne ø, Lefkas, hvor der er tid til afslapning.
Overnatning på hotel(
M)
7.dag: Afslapning på Lefkas og tur i havkajak
Dagen i dag byder på en tur i havkajak langs øens smukke kyst. Undervejs er der masser af tid til badestop og snorkling, inden du når dagens hovedattraktion, "Den Blå Grotte", der ligger skjult i spektakulære omgivelser. Du kan i dag også glæde dig til afslapning og hvile til dine trætte muskler. Lefkas byder på strande af caribisk kvalitet, hyggelige byer med charmerende sejlermiljø og lækre restauranter - lige hvad du trænger til efter de seneste dages vandring.
Overnatning på hyggeligt hotel (
M)
8.dag: Retur til Athen
Inden turen går retur til Athen, er det tid at besøge de smukke vandfald i Nydri samt et sidste havbad. Retur i Athen kan du nyde et måltid og måske en drink på den gamle traditionsfyldte bar, Brettos, i Plaka - bydelen på bjergsiden af Akropolis med små, krogede, bilfri gader.
Overnatning på hotel (
M),
F)
9. dag: Hjemrejse
Det er tid til at sige farvel til Grækenland for denne gang.
Dette er blot et forslag, og turen kan, hvis den bookes privat, tilrettelægges præcis som du ønsker. Det er muligt at opgradere til højere eller lavere standard på overnatningerne samt tilkøbe ture.