7 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 9.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Tag med på en aktiv rejse, hvor du med vandreskoene på, i selskab med andre aktive vandrere får udforsket den sydlige del af skønne Kreta. Du kan naturligvis forlænge dit ophold på øen, hvis du ønsker dette.

Få information og fakta om Grækenland her.
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Grækenland her.






Bedste rejseperiode

Afgange på vandreturen starter i maj måned, og den sidste mulighed er i oktober. Henover højsommeren er der ikke afgange, da det her er for varmt.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Flyafgang til Chania
Du rejser i dag fra Danmark med kurs mod Chania på Kreta. Efter du har taget en taxa til dit hotel og er tjekket ind, kan du måske udforske den hyggelige by inden der er velkomstmøde om aftenen. Her vil du møde din lokale og erfarne vandreguide. Tjek mødetidspunktet i receptionen. Har du lyst kan din guide arrangere en lokal middag i byen. Overnatning på hotel i Chania by.
2. dag: Vandretur gennem Agia Irini-kløften
Dagen starter i bil til Agia Irini, hvorfra dagens hike begynder. Du går i dag ca. 7 km gennem den smalle Agia Irini-kløft. Kløften er mindre besøgt end den kendte Samaria-kløft. Du går omgivet af duften fra salvie, lyden fra cikader og passerer træer som cypresser, eg og fyr som også gør det meste af vandreruten dejlig skyggefuld. Ved turens mål køres du til Omalos-plateauet beliggende 1000 meter over sletterne. Du kan nyde aftenbrisen og stilheden fra dit hotel måske afbrudt af brægende geder. Overnatning på hotel i Omalos. (M)
3. dag: Vandring gennem Samaria-kløften
Snør dine vandrestøvler og begiv dig afsted til Europas længste kløft - Samaria. Dagens distance er ca. 16 km over små vandløb, gennem fyrreskove og gennem "Iron Gate" hvor du på turens smalleste sted går igennem 300 meter høje klipper. Dagen slutter ved kystbyen Agia Roumeli, der indbyder til et havbad med sit skønne klare vand. Husk i dag at pakke en mindre rygsæk til dagens overnatning, da resten af bagagen transporteres til overnatningsstedet på dag 4. Overnatning på hotel i Agia Roumeli. (M)
4. dag: Kystvandring til Loutro
I dag går turen langs den smukke kyst forbi strande med småsten. Første stop er St. Paul kapellet inden turen fortsætter til Marmara-stranden, hvor du kan nyde et kølende dyp i havet. Hvis du har lyst kan du her spise frokost på en lokal taverna. Sidste del af dagens vandretur er til landsbyen Loutro. Dagens vandredistance er i alt ca. 14 km. Overnatning på hotel i Loutro (M)
5. dag: Fridag i fiskelandsbyen Loutro
Nyd dagen i den lille landsby hvortil man kun kan komme til til fods eller i båd. Har du ikke fået nok kilometer i benene kan du gå tilbage via Foinikas til Marmara og gå i Aradena-kløften. Afskedsmiddagen, der er inkluderet, er en lokal græsk middag serveret med lokal vin og en græsk dans som akkompagnement. Overnatning i Loutro. (M,A)
6. dag: Vandring til Sfakia og transfer tilbage til Chania
Du følger i dag kysten til Sfakia hvor bjergene møder havet. Du kan nyde en svømmetur ved Glyka Nera også kendt som "Sweetwater Beach". Vandreturen er i dag på ca. 7 km. Dagen slutter med biltransport tilbage til Chania, hvor du kan nyde din sidste aften på skønne Kreta. Overnatning på centralt hotel i Chania. (M)
7. dag: Afgang fra Chania
I dag er det tid til at sige farvel til Grækenland og flyve tilbage til Danmark.

Overnatninger

6 overnatninger på lokale hoteller.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Afgangene ligger i de fleste måneder om søndagen. Forhør dig hos din rejsekonsulent.

Gruppestørrelse

Du rejser i en gruppe på max 14. deltagere.

Maj - Oktober

Pakkeliste

  • Kikkert
  • Ørepropper
  • Lille førstehjælpskit
  • Vabelplaster
  • Myggespray
  • Pandelampe
  • Vandresko/støvler
  • Kasket/hat
  • Vandflaske
  • Lille rejsehåndklæde
  • En mindre rygsæk, hvor du kan have oppakning til 1 nat

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Chania t/r inkl. bagage
  • Lokale vandreguide
  • Overnatninger, transfers og måltider som nævnt i programmet
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Transport til /fra lufthavnen
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Rejse og afbestillingsforsikring

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top