3,5 mdr.
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 47.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Hvis du drømmer om at opleve verden og samtidig gøre en forskel for lokalsamfundet og dyrelivet, så er denne rejse perfekt for dig! Her kommer du til at arbejde med rehabilitering af havskildpadder i Indonesien, hjælpe sværtstillede børn i fattige områder i Cape Town og hjælpe Afrikas mange dyr i arbejdet på rehabiliteringscentret nær Johannesburg. Derudover skal du prøve kræfter med trekking i junglen i Thailand. Der er selvfølgelig også tid til afslapning og til at gå på opdagelse i både Indonesien, Thailand og Sydafrika.

Unikt backpacker-koncept hos Jysk Rejsebureau
  • Grupperejse for unge backpackere
  • Frihed til at backpacke på egen hånd
  • Del oplevelserne med de andre i gruppen
  • Flybilletter, ankomstpakker og udvalgte aktiviteter er inkluderet
  • Dækning af pakkerejseloven på alle vores backpacker adventure-rejser


Hjælp inden, under og efter rejsen
  • Infomøde før afrejse med praktisk information og rejseinspiration
  • Rådgivning om forsikringer og flybilletter
  • Rådgivning om visumprocedurer og realistisk rejsebudget
  • Døgnbemandet nødtelefon under rejsen
  • Hjælp undervejs på rejsen fra Jysk Rejsebureau via mail og telefon
  • Hjælp undervejs på rejsen fra vores lokale samarbejdspartnere
  • Rabat på udstyr og guidebøger
  • Mulighed for at leje en backpacker-rygsæk for 100 kr. pr. måned


Dagsprogram

Fold program ud

INDONESIEN

1-2. dag: Ankomst til Bali
I bliver hentet ved ankomst til Bali og kørt til et hostel i Sanur. Dagen efter skal I med færgen til Nusa Panida, hvor I skal lave frivilligt arbejde med skildpadder.
2-15. dag: Frivilligt arbejde med skildpadder
Green Lion Turtle Conservation-projektet hjælper til med at forhindre udryddelsen af havskildpadder, der er klassificeret som en kritisk truet dyreart. På dette projekt hjælper man med rehabiliteringen af skildpadder og sørger for, at de sikkert bliver sat tilbage i deres vante omgivelser i naturen. Havskildpadder er ofte ofre for kommercielt fiskeri, og som frivillige vil I assistere i behandlingen af tilskadekomne og syge skildpadder. Ydermere hjælper I med at beskytte æggene i rederne, så disse kan udklækkes i sikre omgivelser og give de mest optimale overlevelsesbetingelser for de ny-udklækkede havskildpadder. (M,F,A)
15-29. dag: På egen hånd i Indonesien med Jysk Rejsebureau i ryggen
Her venter et spændende eventyr rundt på egen hånd. Indonesien passer ind i drømmen om det tropiske og eventyrlige paradis. Her er azurblåt hav, dejlige strande, dyb regnskov, eksotisk mad og åbne farverige folk, der har let til smil. Indonesien er, udover at være verdens største ørige, en nation med utroligt mange skønne og underfundige kulturer.
29. dag: Afrejse fra Bali
I dag flyver I videre fra Bali til Bangkok i Thailand.

THAILAND

1-3. dag: Ankomst til Bangkok
Ved ankomst til Bangkok bliver I hentet i lufthavnen og indlogeret på jeres hostel i to nætter. I får også et bykort over Bangkok, og I kan altid søge hjælp og inspiration på servicekontoret, som ligger lige ved jeres hostel.
2. dag: Cykeltur i Bangkok
På denne cykeltur kommer I ind bag Bangkoks facade og oplever områder af millionbyen, som kun få rejsende finder frem til. På to hjul bliver I blandt andet guidet ad smalle gyder i ”Little Chinatown” og igennem Khlong Toey markedet. Afslutningsvis udfordres balanceevnen på de smalle stier over klongerne (kanalerne) i Phra Pradaeng - også kaldet 'Bangkoks lunger'. Omgivelserne her er grønne og frodige, luften er frisk og fuglene synger imellem palmerne.
3. dag: Start Umphang Trek: Natbus til Mae Sot
I dag starter jeres 6-dages trekkingtur til Umphang Wildlife Santuary. I mødes på jeres hostel (forhør jer dagen før hos serviceguiderne om det præcise tidspunkt). Herfra er der afgang med bil til busstationen, hvorfra I kører med natbus fra Bangkok til Mae Sot. Husk en varm trøje til natbussen, der ofte har en effektiv aircondition. I ankommer tidligt næste morgen. Overnatning: I overnatter delvist i pælehuse (eller lignende budget overnatning) og delvist i telt på turen. Soveposer samt liggeunderlag kan lånes i Umphang. Pak en lille taske med det nødvendige til junglen – husk, at I selv skal bære jeres ting. Resten af jeres bagage kan i mellemtiden opmagasineres i enten Bangkok, Mae Sot eller Umphang.
4. dag: Mae Sot til Umphang
I Mae Sot hentes I ved bussen af jeres lokale guide, og så får I mulighed for at sove et par ekstra timer på en madras i et gæstehus. Efter morgenmaden og et brusebad tager guiden jer med på en kort køretur til det thai-burmesiske grænsemarked ved floden Moi. Her foregår en livlig handel med bl.a. smykker, træhåndværk, tørrede svampe og billige kopicigaretter. Efter frokost kører I med offentlig songthaew (halvåben ladvogn) videre til Umphang i selskab med de lokale. Det er en meget smuk køretur (ca. 4 timer) gennem bjergene med over 1.000 vejkurver! Din rygsæk opbevares på taget af songthaewen, så tag din varme trøje og evt. regnslag ud inden afgang, da der kan være koldt i højderne. Det højeste punkt på køreturen er 1.400 meter over havet. Om aftenen er der indkvartering i den lokale landsby, hvorefter I mødes og spiser aftensmad med guiderne, der også giver en kort gennemgang af de kommende dage. (M,F,A)
5. dag: Rafting i gummibåd, trekking og Thi Lo Su-vandfaldet
Formiddagen byder på rafting i gummibåd ad Mae Klong-floden i sydlig retning (fra februar til maj benyttes bambustømmerflåder, hvis det er muligt). Floden veksler i hastighed afhængigt af årstiden. Det er en god idé at opbevare kameraudstyr i en plastikpose og have solcreme, hat og sandaler klar til sejlturen. Efter et par timer bliver jeres både trukket op på flodbredden, og I stiger ombord på en songthaew, der kører jer til lejrpladsen. Her kan I gå hen til det imponerende Thi Lo Su, der er Sydøstasiens største vandfald. Medbring et håndklæde og badetøj, så du kan tage en forfriskende svømmetur, og hvis vandstanden tillader det, springe ud fra toppen af vandfaldet. Thi Lo Su er også et populært udflugtsmål for thailænderne så vær forberedt på, at her kan være mange turister i højsæsonen. Efterfølgende vender I tilbage til lejrpladsen, hvor I sammen med jeres guider vil slå telte op og forberede aftensmaden. (M,F,A) Bemærk venligst, at afhængigt af regler fra nationalparkens myndigheder kan I vandre i 3-4 timer til lejrpladsen i stedet for at rejse med en songthaew. Hvis det er tilfældet, vil I besøge Thi Lo Su på den følgende dag.
6. dag: Trekking til Karen-stammelandsby
Trekkets fjerdedag starter med morgenmad, hvorefter I vandrer gennem store bambuslunde, over broer og gennem tæt jungle til Karen-landsbyen, Ko Tha, hvor I overnatter i et traditionelt pælehus bygget af teaktræ og bambus. Der er mulighed for, at I kan gå en tur i landsbyen og få et indtryk af Karen-stammens dagligdag og levevis. Kvinderne i Karen-stammen er kendt for at bære messingringe om halsen, der gør deres halse længere. Guiden vil forklare jer nærmere om stammens kultur og traditioner. Om eftermiddagen, afhængigt af vandstanden, vil der være mulighed for at vandre til et vandfald i nærheden. (M,F,A) Bemærk venligst, at hvis I besøger Thi Lo Su om morgenen inden jeres vandretur til Karen-landsbyen, vil I sandsynligvis ikke have tid til at vandre til det nærliggende vandfald.
7. dag: Umphang til Mae Sot
Dagen starter ud med morgenmad i landsbyen. Derefter begynder I jeres vandretur gennem junglen, der går over en lille bakke til en anden landsby. Herfra vender I tilbage til Umphang, hvor I har tid til en lille frokost, inden I stiger ombord på en songthaew tilbage til Mae Sot, hvor I overnatter på et simpelt hotel. (M,F,A)
8. dag: Mae Sot til Chiang Mai
I tager lokalbussen fra Mae Sot til Chiang Mai. På stationen i Chiang Mai bliver I hentet og kørt til jeres hostel, hvor I har resten af dagen på egen hånd.
8-10. dag: Overnatning i Chiang Mai
Chiang Mai er Thailands næststørste by, og her kan I blandt andet tage ud og opleve de mange autentiske templer eller den omkringliggende storslåede natur, som området er kendt for. Om det skal være med lokal bus eller på en guidet tur, hvor I kører jeres egen Tuk Tuk, er op til jer. I kan også udforske Chiang Mai på cykel, tage på thai madlavningskursus, dyrke yoga eller prøve kræfter med ziplining. Mulighederne er mange i denne pulserende storby.
10-28. dag: På egen hånd i Thailand med Jysk Rejsebureau i ryggen
Har I nået det, I gerne ville i Chiang Mai, kan I sætte kursen sydpå til en af Thailands mange smukke øer, hvor I kan slappe af på stranden, udforske øen og få fornemmelsen af rigtig ø-stemning, snorkle eller tage dykkercertifikat. Besøg Thailands ældste national park Khao Sok, hvor I kan tage en overnatning i et flodhus på Cheow Lan Lake søen. Brug de sidste dage i Bangkok på at få lavet tøj ved skrædderen eller besøg storcenteret MBK, hvor I kan købe alt, hvad hjertet begærer af tøj og souvenirs. Mulighederne er mange, og servicekontoret vil altid kunne hjælpe jer.
28. dag: Afrejse fra Bangkok
I dag rejser I videre fra Bangkok i Thailand til Cape Town i Sydafrika.

SYDAFRIKA

1-3. dag: Ankomst til Cape Town
Jeres eventyr i Sydafrika starter med to overnatninger i Cape Town. Den ene af dagene skal I på en byrundtur.
3-14. dag: Frivilligt arbejde i Cape Town
I bliver I udstationeret på en skole eller et uddannelsescenter i sværtstillede områder. Skolerne har typisk 30-50 børn i hver klasse, hvor uddannelsescentrene har fra 5-50 børn pr. klasse. Det er begrænset, hvad disse institutioner har af ressourcer, og lærerne alene kan ikke hjælpe de mange børn. I vil derfor være til stor hjælp i klasseværelserne. De daglige gøremål består i at hjælpe til i klasseværelserne samt at give en-til-en undervisning til særligt udsatte børn. Det er ikke nødvendigt at have forhåndsgodkendte kvalifikationer, da alle frivillige vil være under supervision af en underviser eller koordinator. Der vil også være mulighed for at undervise i klasserne. (M,F,A)
14-25. dag: På egen hånd i Sydafrika med Jysk Rejsebureau i ryggen og et Bazbus travel pass
Bazbus består af et 12-dages travel pass fra Cape Town til Jeffrey´s Bay. I har nu de næste 12 dage til at finde til Jeffrey´s Bay. Hvor og hvornår I stopper på ruten, er helt op til jer. I kan vælge mellem masser af hostels og logdes på 13 forskellige destinationer, hvor det er muligt at tage et stop og blive hængende lige så længe, I vil. Nogle af de spændende highlights på turen inkluderer bl.a. Hermanus, hvor I kan cage dive med hvidhajer, Wilderness, hvor I kan gå på vandfaldsjagt i den smukke nationalpark, og ikke mindst Plettenberg Bay, hvor I kan prøve et af verdens højste bungee jump (216 m) fra Bloukrans Bridge. Der er ingen overnatninger inkluderet undervejs, men chaufføren kan være behjælpelig med at reservere værelser, hvor I ønsker det.
26-28. dag: Privat bus fra Jeffrey’s Bay til Chintsa
I bliver i dag hentet i Jeffrey's Bay og kører herfra videre til Chintsa, hvor I har et par dage til at opleve det skønne område. Her er der mulighed for mange forskellige aktiviteter – alt lige fra safari til surfing og ridning på stranden. Overnatningerne i Chintsa er ikke inkluderet.
28-29. dag: Privat bus fra Chintsa til Umzumbe
I dag kører I videre til Umzumbe, hvor I skal overnatte én nat, inden turen går videre. Umzumbe er en smuk kystby med mulighed for bl.a. surfing og yoga. Overnatning i Umzumbe er ikke inkluderet.
29-31. dag: Privat bus til Dragensbjergene
De næste tre dage skal I opleve de smukke Dragensbjerge. Her kan I booke en masse ture på jeres overnatningsted, så I rigtig kan få oplevet, hvad området har at byde på. I kan bl.a. besøge den lille nation Lesotho eller tage på vandretur i bjergene. De to nætter i Dragenbjergene er inkluderet. På den sidste dag kører I videre til Johannesburg.
31-32. dag: Privat bus til Johannesburg
I ankommer i dag til Johannesburg, hvor der er booket overnatning til jer. I har tiden her på egen hånd. Dagen efter bliver I transporteret til Kimberly, hvor I skal arbejde frivilligt.
32-46. dag: Frivilligt arbejde med dyr
Som frivillig på dette dyreprojekt arbejder I med en lang række dyr; løver, geparder, mindre kattedyr og lignende. I bor tæt på selve projektet og arbejder sammen med et passioneret og engageret team. Her lærer I om bevarelse af Afrikas vilde dyr og opdræt af dyr fra Afrika. Opholdet er til tider hårdt arbejde, og I vil opleve alle aspekter af, hvad det vil sige at arbejde med dyr. Belønningen er, at I kommer tæt på dyr og steder, som rejsende normalt ikke oplever. Under hele projektet får I oplæring i det daglige arbejde, og der er selvfølgelig 24-timers support under projektet. (M,F,A)
46. dag: Hjemrejse fra Johannesburg
I dag er sidste dag på jeres rejse. Dagen bruger I på at flyve retur til Kastrup Lufthavn i København.

Bemærkninger

Finder du ikke en rejseperiode, som passer dig, så har vi en anden tilsvarende rejse, der blot er tilrettelagt omvendt, og derfor starter i Sydafrika. Se rejseafgange for SYDAFRIKA, THAILAND, INDONESIEN OG FRIVILLIGT ARBEJDE her.

Backpacker Adventure rejserne er delt op i tre alderstrin: 18-24 år, 18-30 år og 24-30 år. Hvis du er 24 år, kan du selv vælge, hvilket alderstrin du ønsker at melde dig på. Du kan se hvilke afgange, der passer til din alder, under afrejsedatoer længere nede. Aldergruppeinddelingen er vejledende. Jysk Rejsebureau forbeholder sig retten til at give dispensation til rejsende udenfor de oplyste aldersgrupper, men du skal dog være mellem 18-30 år.

Det er muligt at kombinere denne rejse med andre Backpacker Adventure-rejser eller et højskoleophold. Du kan også vælge at begynde rejsen tidligere og/eller fortsætte på egen hånd efterfølgende.

Vælger du at kombinere to eller flere rejser, vil du få 500 kr. i rabat pr. rejse samt rabat på de flybilletter, som ikke benyttes.

Har du brug for at vide mere, inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel ”pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Det er muligt at kombinere denne rejse med en anden Backpacker Adventure rejse eller vælge at begynde turen tidligere og/eller fortsætte på egen hånd.

Gruppestørrelse

Minimum 4, maksimum 18 personer

Næste: 15-08-2025
Se alle afrejsedatoer

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Udrejse Tilmeldingsfrist Aldersgruppe Pris
Ledige pladser Rejseperiode15.08.25 - 26.11.25 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist13-06-2025 AldersgruppeAlder: 18-30 år
54.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode05.09.25 - 17.12.25 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist04-07-2025 AldersgruppeAlder: 18-30 år
54.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode14.08.26 - 25.11.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist12-06-2026 AldersgruppeAlder: 18-30 år
54.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode04.09.26 - 16.12.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist03-07-2026 AldersgruppeAlder: 18-30 år
54.995,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København København - Bali / Bali - Bangkok / Bangkok - Cape Town // Johannesburg - København (inkl. bagage)
  • IYTC ungdomsrabatkort
  • Frihed til at opleve verden på egen hånd med din gruppe
  • Engelsktalende lokalguide på alle inkluderede ture
  • Online infomøde inden afrejse
  • Måltider ifølge program
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden
    • Indonesien
      • 14 dages frivilligt arbejde med skildpadder - inkl. introdage og overnatning i sovesal og alle måltider
      Thailand
      • Afhentning i lufthavnen i Bangkok
      • 2 overnatninger på hostel i Bangkok
      • Cykeltur i Bangkok
      • 6 dages Umphang Trek
      • 2 overnatninger på hostel i Chiang Mai
      Sydafrika
      • 18 dages frivilligt arbejde i Cape Town – inkl. afhentning fra lufthavn, overnatning i sovesal, alle måltider og introweekend med bl.a. city walk og BBQ
      • 14 dages frivilligt arbejde med dyr – inkl. overnatning i sovesal og alle måltider
      • 1 overnatning i Johannesburg ved ankomst
      • 2 overnatninger i Drakensberg
      • Bazbus travel pass

Prisen er eksklusiv

  • Overnatninger, transport, ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkepenge. Det er god skik at give drikkepenge
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Vaccinationer
  • Visum til Indonesien: e-VOA kan søges online hjemmefra mod et gebyr. Alternativt kan visum (VOA) købes lokalt ved ankomst.
  • Turistskat til Bali på 150.000 IDR pr person (cirka 70 kr.). Betales inden ankomst.

Prisbemærkning

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Der opkræves et depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Ønsker du at annullere inden tilmeldingsfristen, kan du modtage et personligt gavekort på det indbetalte beløb eller benytte det til en anden rejse.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Maja Hermann Pedersen, rejsekonsulent i Sign-up

Maja Hermann Pedersen

Rejsekonsulent

bpa|jr.dk
Mathilde Staal, rejsekonsulent i Sign-up

Mathilde Staal Jørgensen

Rejsekonsulent

bpa|jr.dk
Kasper Curran Vestergaard, rejsekonsulent

Kasper Curran Vestergaard

Rejsekonsulent

bpa|jr.dk
Til top