JAPAN
1. dag: Afrejse fra Danmark
I dag starter jeres rejse med afgang fra Kastrup Lufthavn i København.
2-5. dag: Tokyo
Jeres Japan-eventyr starter i Tokyo! Når I ankommer, bliver I mødt af jeres engelsktalende rejseleder, som vil give jer nogle uforglemmelige oplevelser på jeres rejse rundt i Japan. I vil sammen med jeres rejseleder tage hen til jeres hostel, hvor I skal bo de næste 3 nætter. Om aftenen samles I til en velkomstmiddag, hvor I kan lære hinanden at kende. Hvis I lander sent, rykkes velkomstmiddagen til dag 3. (
A)
3. dag: Harajuku-kvarteret, Yoyogi Park og Akihabara
Begynd dagen med at blive lidt klogere på landets skikke og sprog. Derefter går turen til det livlige Harajuku-kvarter, der er særligt kendt for sin farverige og eksperimenterende street fashion. Herefter tager I videre til Yoyogi Park, hvor én af de største attraktioner er den imponerende Meiji Shrine. I kommer også til Akihabara, som ofte kaldes "Tokyos elektriske by". Bad i neonlysenes skær, prøv arkade-spil, eller hop forbi en temacafé på jeres vej gennem dette farverige område.
4. dag: Udforsk Tokyo og Shibuya Crossing
Tokyo ligger for jeres fødder, og det er op til jer, hvordan I vil bruge den første del af dagen. Jeres guide er klar til at hjælpe, hvis I har brug for idéer. I kan f.eks. besøge Imperial Palace, tage på cykeltur eller udforske byen til fods. Senere på aftenen tager I til Shinjuku for at se den spektakulære udsigt over Tokyos skyline, udforske Omoide Yokocho Alley og selvfølgelig opleve det ikoniske fodgængerfelt, Shibuya Crossing.
5. dag: Hakone og Mt. Fuji
I dag sætter I kurs mod bjergbyen Hakone. Når I ankommer, tjekker I ind på jeres guesthouse og tager derefter toget videre op i bjergene for at udforske området. Hakone byder på lækker mad og – hvis vejret er med jer – en vild udsigt til Mt. Fuji. Efter en dag med eventyr slutter I af med fællesspisning på jeres overnatningssted. (
A)
Har du astma eller andre vejrtrækningsproblemer, bør du undgå det korte stop i Owakudani. Tal med din guide for et alternativ.
6. dag: Bullet train til Kyoto og gåtur i Gion
Pak rygsækken og hop på Shinkansen – Japans højhastighedstog – til Kyoto, landets gamle hovedstad. Efter I har tjekket ind på jeres overnatningssted, er det tid til at gå på opdagelse i byen.
Om aftenen tager guiden jer med på en gåtur gennem Gion, Kyotos berømte geishakvarter. Hvis heldet er med jer, spotter I måske en ægte geisha på vej til aftenens optræden.
7. dag: Fushimi Inari-helligdommen og Kiyomizu-dera
I starter dagen tidligt med at tage metroen til Fushimi Inari-helligdommen. Her kan I gå gennem de endeløse røde torii-porte, hvilket nærmest føles som at træde ind i en anden verden – en helt magisk oplevelse. Bagefter går turen videre til Kiyomizu-dera, som er et af Japans mest ikoniske templer, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Kyoto. Hvad der skal ske resten af dagen, er helt op til jer.
8. dag: Det Gyldne Tempel, Daitoku-ji og Samurai-træning
I starter dagen med et stop ved det ikoniske Gyldne Tempel (Kinkaku-ji). De to øverste etager af bygningen er dækket med ægte bladguld, og da templet ligger ved en sø, reflekteres templets spejlbillede i søen. Det er et magisk syn, man ikke lige glemmer! Herefter går turen videre til Daitoku-ji, som er et stort zenbuddhistisk tempelkompleks. Gå gennem de rolige stenhaver og mærk den ægte japanske atmosfære, der findes her.
Om eftermiddagen på enten dag 7 eller 8 skal I prøve kræfter med en samurai-træning. I får en intens og spændende introduktion til denne ældgamle japanske kampkunst, hvor respekt og disciplin er i centrum. Jeres underviser er en ægte Bushido-instruktør, som faktisk er efterkommer af en japansk samurai.
9. dag: Bambusskov, Monkey Mountain og Hiroshima
I dag skal I på en togtur til Arashiyama, hvor I skal udforske bambusskoven, bestige Monkey Mountain og på en traditionel japansk bådtur gennem dalene. Efter frokost skal I endnu engang med højhastighedstog – denne gang til Hiroshima. Her er inkluderet et guidet besøg i Hiroshima Peace Memorial Park, der er en vigtig mindepark dedikeret til ofrene for atombomben, der blev kastet over byen den 6. august 1945. Oplevelsen i Hiroshima vil gøre et stort indtryk på jer.
10. dag: Paradisøen Miyajima og Itsukushima-helligdommen
Dagens transportmidler består af metro, færge og jeres to ben. I skal nemlig til den smukke ø Miyajima, som ligger cirka en time uden for Hiroshima. Øen er særligt kendt for sin 16 meter høje orange Torii-port, som står delvist under vand ved højvande, hvilket giver en fornemmelse af, at porten er flydende.
Resten af eftermiddagen er det op til jer, hvad I har lyst til at lave – måske udforske dette ø-paradis yderligere?
11. dag: Tempelophold i Koyasan
For at nå frem til jeres næste overnatningssted dybt inde i bjergene, skal I både med højhastighedstog, kabelbaner og busser. Herefter ankommer I til Koyasan, som er en lille, smuk tempelby.
Her venter jer en helt unik oplevelse. Dette er jeres chance for at leve som en munk i et rigtigt, fungerende tempel. Udforsk templerne, helligdommene og lær om munkene, der dedikerer deres liv til dette sted. Aftensmaden vil bestå af en vegetarret med ingredienser, munkene selv har skaffet lokalt. (
A)
12. dag: Koyasan til Osaka
Vågn op til naturens lyde og tag del i morgenbønnerne med munkene. Morgenmaden vil være en traditionel "temple style"-ret lavet af munkene selv. Sørg for at nyde den sidste morgen dette uforglemmelige sted, inden I sætter kurs mod Osaka.
Eftermiddagen er fri til at udforske Osaka på egen hånd. I kan f.eks. besøge Universal Studios, gå shop-amok i Shinsaibashi eller fordybe jer i manga- og anime-butikkerne i Den-Den Town. Om aftenen mødes I igen for sammen at gå på opdagelse i den farvestrålende bydel, Shinsekai. (
M)
13. dag: Osaka Castle, street food-tur og karaoke
Dagen er fri, indtil I mødes om aftenen og sammen tager til Osaka Castle. Det er en smuk bygning i centrum af byen, omgivet af grønne haver. Her vil I se solnedgangen, før I tager videre til det berømte Dotonbori-område. Området er et must-see, da det virkelig fanger byens livlige energi og madkultur. Jeres guide vil vise jer de bedste streetfood-steder, hvor I kan smage nogle af de lækre retter, der gør Osaka til et kulinarisk paradis. Aftenen slutter af i bedste japanske stil – med karaoke. (
A)
14. dag: Afrejse fra Osaka
I dag vinker I farvel til Japan og flyver videre til Seoul i Sydkorea. Transport til lufthavnen er inkluderet.
Sydkorea
1. dag: Ankomst til Seoul
I lander i Sydkoreas pulserende hovedstad, Seoul, hvor jeres engelsktalende rejseleder står klar til at tage imod jer. Sammen tager I til jeres hostel og får tjekket ind. Om aftenen mødes I til en hyggelig velkomstmiddag, hvor I lærer hinanden bedre at kende. Bagefter går turen op til Namsan-bjerget, hvor I nyder den vilde udsigt over byen og ser det ikoniske N Seoul Tower lyse op i pink, blå og grøn. (
A)
2. dag: Vagtskifte ved Gyeongbokgung-paladset
I skal i dag se det ikoniske vagtskifte ved Gyeongbokgung-paladset – et af de fem historiske paladser der stadig står fra Joseon-tiden, og som har en særlig betydning for folk i Seoul. Gå på opdagelse i de gamle gårdhaver og mærk historiens vingesus. (
M)
3. dag: Street food-tur
I dag har I lidt tid på egen hånd til at udforske Seoul sammen. Måske er der et kvarter, I stadig gerne vil opleve, en café, der skal testes, eller nogle souvenirs, der skal købes. Senere på aftenen mødes I igen med jeres guide, som tager jer med på en street food-tur gennem det berømte Gwangjang-marked, hvor I skal smage jer gennem nogle af Seouls bedste lokale specialiteter. (
M),(
A)
4. dag: Fridag i Seoul
Dage er jeres, og I står selv for at planlægge og booke de aktiviteter, I har lyst til. I kan f.eks. tage i forlystelsesparken Lotte World, shoppe i Myeongdong, udforske det trendy Hongdae-kvarter med sine mange butikker, caféer og kreative miljø eller opleve den historiske side af Seoul i Bukchon Hanok Village. Mulighederne er mange, og Seoul ligger for jeres fødder. (
M)
5-6. dag: Hjemrejse fra Seoul
I dag slutter jeres grupperejse for unge til Japan og Sydkorea. I sørger selv for transporten til lufthavnen, og afhængigt af jeres flytider lander I i København enten senere i dag eller i morgen. Men rejsen behøver ikke stoppe her. Der er mulighed for at forlænge turen og fortsætte eventyret i Sydkorea eller et andet sted i verden. Kontakt os for at høre om de forskellige muligheder. (
M)