Info om situationen i Mellemøsten Læs mere her
2 mdr.
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 22.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Mellemamerika har alt til jer, der søger eventyr: Regionen bugner af oplevelser: cykeltur gennem farverig street art, lækre tacos, smukke strande, gamle maya- og aztekerruiner og vilde vandfald.
Grupperejsen er sammensat, så I får det bedste af Mexico, Guatemala og Belize – med både planlagte ture og god tid på egen hånd, så I kan udforske og opleve i jeres eget tempo.

Unikt backpacker-koncept hos Jysk Rejsebureau
  • Grupperejse for unge backpackere
  • Frihed til at backpacke på egen hånd
  • Del oplevelserne med de andre i gruppen
  • Flybilletter, ankomstpakker og udvalgte aktiviteter er inkluderet
  • Dækning af pakkerejseloven på alle vores backpacker adventure-rejser


Hjælp inden, under og efter rejsen
  • Infomøde før afrejse med praktisk information og rejseinspiration
  • Rådgivning om forsikringer og flybilletter
  • Oplysning om visum og realistisk rejsebudget
  • Døgnbemandet nødtelefon under rejsen
  • Hjælp undervejs på rejsen fra Jysk Rejsebureau via mail og telefon
  • Hjælp undervejs på rejsen fra vores lokale samarbejdspartnere
  • Rabat på udstyr og guidebøger
  • Mulighed for at leje en backpacker-rygsæk for 100 kr. pr. måned


Dagsprogram

Fold program ud

MEXICO

1. dag: Ankomst til Mexico City
Velkommen til Latinamerika og velkommen til Mexico City! I bliver hentet i lufthavnen og kørt ind til jeres hostel, der er centralt beliggende i Mexico City. Brug resten af dagen på at vænne jer til tidsforskellen, den nye verden, de nye farver, lyde og ikke mindst maden.
2. dag: Street Art cykeltur
I dag skal I på en street art cykeltur bag facaden til nogen af de mest farverige områder af Mexico City. I vil opleve områder af byen, som ikke mange rejsende besøger. Jeres lokalguide vil give jer indblik i street art kunstscenen, med alt fra spraymaling til malerier på husmure. En god måde at se byens forskellige nabolag.
3. dag: Teotihuacán-ruinerne
Intet besøg i Mexico City er fuldendt uden en tur ud til Teotihuacán-ruinerne, som ligger ca. 1,5 time fra Mexico City. I vil sammen med guiden fordybe jer i Teotihuacán-ruinerne, hvor I har mulighed for at bestige sol- og månepyramiderne og få en fantastisk udsigt over hele ruinkomplekset. Soltemplet er den anden største pyramide i Mellemamerika. I besøger også et lokalt marked, hvor I kan få et indblik i den Mexicanske hverdag. I fortsætter til en lokal restaurant og spiser en typisk Mexicansk frokost. (F)
4-22. dag: På egen hånd i Mexico med Jysk Rejsebureau i ryggen
Efter en god start på rejsen er I nu på egen hånd sammen med gruppen, og I bestemmer selv, hvor I vil rejse hen. I kunne starte med at tage bussen til Oaxaca, hvor et besøg ved Hierve el Agua er et must see. Efter nogle dage i Oaxaca kan I tage bussen videre ud til Puerto Escondido. Byen er verdensberømt for sine ”waves”, og her afholdes store surf-konkurrencer, så selvfølgelig er det her, I skal have testet jeres talenter på et surfbræt. Der er god mulighed for surf-lektioner. Byen er festlig og farverig, og selvom du ikke mestrer surfbrættet, kan du sagtens blive hængende pga. den gode stemning. Efter nogle dage med gang i den, kan det være tiltrængt med nogle dages afslapning, det kunne I gøre ved de mindre turistede strandbyer, Mazunte og Zipolite. I kan så fortsætte ind i landet til San Cristobal de las Casas, som er smukt beliggende i bjergene og har en helt speciel charme med sine brostensbelagte gader, smukke kolonitidsbygninger og farverige indianermarkeder. Mange siger, at denne by afspejler det ”ægte” Mexico. Der venter jer mange oplevelser omkring San Cristobal de las Casas, som den storslående Sumidero Canyon, Agua Azul og Misol-Ha ruinerne ved Palenque.

GUATEMALA & BELIZE

1. dag: San Cristobal de las Casas til Panajachel
I dag vinker I på gensyn til Mexico, og sætter kurs mod Guatemala. I hopper på bussen tidligt om morgenen, og kører herefter mod byen Panajachel ved Lake Atitlan. Her skal I bo de næste to nætter.
2. dag: Panajachel
Byen, der ligger ved Atitlán-søen og hvor vulkanerne rejser sig dramatisk i horisonten. Nyd jeres dag i “Pana”, hvor gaden Santander frister med shopping, smoothies og street food. I kan også bruge dagen på et paddleboard, en ATV, tage på vandretur eller besøge et udsigtspunkt. Når aftenen falder på, samles unge rejsende på barer med live musik, feststemning og udsigt over den glitrende sø.
3. dag: Bådtur på Lake Atitlan og homestay
På dagens sejltur får I et særligt indblik i livet omkring Atitlán-søen, hvor I besøger små landsbyer med farverige markeder, lokale snacks og traditionelt håndværk. Efter sejlturen fortsætter I til jeres homestay, hvor en lokal familie byder jer velkommen i deres enkle hjem. I spiser aftensmad sammen og får et unikt indtryk af hverdagslivet. Familierne er venlige, men ofte generte, og det er vigtigt altid at spørge om lov, før I tager billeder, da mange tror, at deres sjæl forsvinder ind i kameraet. (A)
4. dag: Panajachel til Antigua
Efter en morgen hos familien kører I mod Antigua, hvor farverige kolonibygninger, hyggelige caféer og tre dramatiske vulkaner sætter scenen. Byen summer af liv, kreative rejsende og gode vibes. (M)
5. dag: Pacaya Volcano
Dagen tager jer direkte ind i Guatemalas vilde natur med en vandretur til den aktive Pacaya-vulkan. Stigningen på halvanden time føles som et ægte mini eventy og går ad størknet lava, der knaser under skoene. Pulsen stiger, jo tættere I kommer på toppen, hvor varmen fra undergrunden rammer jer gennem skoene. Husk skumfiduser - det er næsten en tradition at riste dem over de varme vulkanrevner og få et billede, der helt sikkert bliver en af turens favoritter.
6-18. dag: På egen hånd i Guatemala og Belize med Jysk Rejsebureau i ryggen
Udforsk området omkring Lanquin med ture til de turkisblå vandfaldsterrasser Semuc Champey, grotten Grutas de Lanquin elller vandfaldene ved Salto del Cabro inden, I fortsætter til byen Flores i junglen ved bredden af søen Lake Peten Itza. I Flores kan I tage ud og se de historiske Tikal ruiner, som ligger midt i junglen. Udsigten fra toppen af ruinerne er helt ubeskrivelige; jungle så langt øjet rækker, lyseblå himmel, dis i horisonten og lyde fra aber og fugle. Det er så fascinerende, hvordan Maya-folket har været i stand til at bygge så store og solide templer uden nogen form for hjælpemidler andet end deres hænder. Flores og Tikal er et fantastisk sted at slutte jeres rundrejse i Guatemala inden, I fortsætter mod Belize. Belize er kendt for at have en meget afslappet caribisk stemning, og der er gode muligheder for at komme ud og snorkle eller dykke med rokker, hajer og fisk i alle farver. I kan også leje en kajak for en dag eller forsøge at lære at kitesurfe. Ca. 100 km fra Belizes kyst finder du det store spektakulære Great Blue Hole, som er et stort sinkhul med et farverigt marineliv, et sandt mekka for dykkere. Belize har også mange spændende mayaruiner bl.a. Xunantunich og Caracol. I grotten Actun Tunichil Muknal kan du se rester af menneskeofringer tilbage fra maya-tiden. Gå ikke glip af de smukke strande i det sydlige Belize og ved øerne Caye Caulker og Caye Ambergris, hvor du også kan opleve fantastisk dykning og snorkling i Hol Chan Marine Reserve. Slut dagene i Belize af på Caye Caulker.

MEXICO YUCATÁN HALVØEN

1-2. dag: Caye Caulker til Bacalar
I tager i dag videre fra Caye Caulker i Belize til Bacalar i Mexico. Her har I har de næste to nætter på et hyggeligt hostel til at starte jeres rejse op langs kysten af Yucatan-halvøen til Cancun.
3-20. dag: På egen hånd i Mexico med Jysk Rejsebureau i ryggen
Yucatán-halvøen i Mexico er et skønt sted med lækre strande, fantastisk mad og spændende kultur. Vi vil anbefale jer at gøre stop i Tulum og se den eneste mayaruin, der ligger ud til kysten, Templo Dios del Viento, og herefter tage videre op ad kysten og ud til øen Isla Mujeres, hvor det i nogle perioder vil være muligt at svømme med hvalhajer eller se verdens største undervandsmuseum. Hvis I ikke er alt for trætte af mayaruiner, så vil et besøg ved Chichen Itza, som er et af verdens syv nye vidundere, være et oplagt valg. Tag forbi nogle af de charmerende og historiske kolonibyer som f.eks. Merida, Campeche eller Valladolid. Slut af med caribisk ø-stemning og afslapning på den lille ø uden biler, Isla Holbox.
21. dag: Hjemrejse fra Cancun
Jeres rejse slutter her, og I flyver til Kastrup Lufthavn i København, hvor I lander dagen efter.

Bemærkninger

Backpacker Adventure-rejserne er delt op i forskellige alderstrin. Du kan se hvilke afgange, der passer til din alder, under afrejsedatoer længere nede. Aldergruppeinddelingen er vejledende. Jysk Rejsebureau forbeholder sig retten til at give dispensation til rejsende udenfor de oplyste aldersgrupper.

Det er muligt at kombinere denne rejse med andre Backpacker Adventure-rejser eller et højskoleophold. Du kan også vælge at begynde rejsen tidligere og/eller fortsætte på egen hånd efterfølgende.

Vælger du at kombinere to eller flere rejser, vil du få 500 kr. i rabat pr. rejse samt rabat på de flybilletter, som ikke benyttes.

Har du brug for at vide mere, inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Mexicos caribiske kyst kan nogle steder været påvirket af sargassum (tang) i perioden fra april til oktober, hvor juni og juli er højsæson for dette.

Denne tur vil være oplagt at kombinere med følgende Backpacker Adventure rejser:

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel ”pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Det er muligt at kombinere denne rejse med en anden Backpacker Adventure rejse eller vælge at begynde turen tidligere og/eller fortsætte på egen hånd.

Gruppestørrelse

Minimum 4, maksimum 18 personer

Næste: 24-09-2026
Se alle afrejsedatoer

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Udrejse Tilmeldingsfrist Aldersgruppe Pris
Ledige pladser Rejseperiode24.09.26 - 22.11.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist26-07-2026 AldersgruppeAlder: 18-28 år
22.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode13.10.26 - 11.12.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist14-08-2026 AldersgruppeAlder: 18-28 år
22.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode17.11.26 - 15.01.27 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist18-09-2026 AldersgruppeAlder: 18-28 år
22.995,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Mexico City // Cancun - København (inkl. bagage)
  • IYTC ungdomsrabatkort
  • Frihed til at opleve verden på egen hånd med din gruppe
  • Engelsktalende lokalguide på alle inkluderede ture
  • Online infomøde inden afrejse
  • Måltider ifølge program
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden
Mexico
  • Afhentning i lufthavnen i Mexico City
  • 3 overnatninger på hostel i Mexico City
  • Street art cykeltur i Mexico City
  • Dagstur i Mexico City til Teotihuacan
  • 2 overnatninger på hostel i Bacalar, Mexico
Guatemala
  • Bus fra San Cristobal de las Casas (Mexico) - Panajachel (Guatemala)
  • 2 overnatninger på hostel i Panajachal
  • 1 dagstur med båd rundt ved Lake Atitlan
  • 1 overnatning hos en lokal familie ved Lake Atitlan
  • Bus fra Panajachel til Antigua
  • 2 overnatninger på hostel i Antigua
  • Pacaya Volcano Trek
Belize
  • Færge og shuttlebus fra Caye Caulker til Bacalar, Mexico

Prisen er eksklusiv

  • Overnatninger, transport, ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkepenge - det er god skik at give drikkepenge
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Afrejseskat til Mexico, Guatemala og Belize
  • ETA-godkendelse, hvis flyrejsen går via Canada (søges online hjemmefra mod et gebyr)


Prisbemærkning

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Der opkræves et depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Ønsker du at annullere inden tilmeldingsfristen, kan du modtage et personligt gavekort på det indbetalte beløb eller benytte det til en anden rejse.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Elisabeth Thorsted, Rejsekonsulent

Elisabeth T.

Rejsekonsulent

elth|jr.dk
Mette Nielsen, Rejsekonsulent

Mette S.

Rejsekonsulent

meni|jr.dk
Emilia Kjær Højrup, rejsekonsulent i Odense

Emilia K. H.

Rejsekonsulent

emho|jr.dk
Til top