5 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 10.895,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Island byder på masser af adventure-oplevelser, og det har vi forsøgt at samle i én samlet rejse. Du får Reykjavik som base på rejsen, hvor du kan nyde godt af byens mange fantastiske restauranter, hyggelige cafeer og livlige natteliv. Fra Reykjavik har du inkluderet tre unikke dagsture: Golden Cirkel og snorkling i Silfra Fissure, 4WD og vulkantrekking i Thorsmork Valley samt hvalsafari.
Det er muligt at forlænge turen og få oplevelser som rideture, paraglidning, gletsjertrekking, snescooter og helikopterture.

Få information og fakta om Island her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Island her

Bedste rejseperiode

Det er muligt at rejse til Island hele året rundt. Takket være Golfstrømmen har Island et køligt, tempereret oceanklima med kølige somre og forholdsvis milde vintre. Om sommeren ligger gennemsnitstemperaturen på 12-20°C. I denne periode er dagene lange, og i juni og juli måned går solen stort set aldrig ned. I januar ligger gennemsnittemperaturen på -1°C, og her er det muligt at opleve nordlyset danse på nattehimlen.

Vejret på Island er meget foranderligt, og du bør være forberedt på uventede vejrforhold.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt til Island er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Island
Afgang fra Danmark mod Reykjavik, hvor du ankommer samme dag. Ved ankomst kan du tage bussen fra Keflavik til Reykjaviks bymidte, hvor dit hostel ligger. Resten af dagen har du på egen hånd til at udforske byen. Reykjavik omtales som en af Europas hotteste byer og byder på et rigt kulturliv, masser af koncerter, gode restauranter og et livligt natteliv. Det er nemt at udforske byen og dens seværdigheder til fods eller på cykel.
2. dag: Golden Circle og snorkling i Silfra Fissure
Der er afgang om morgenen til tre af Islands største attraktioner: Thingvellir National Park, Gullfoss og Geysir. Disse tre must-sees går under navnet Golden Circle. Første stop er ved Thingvellir National Park, hvor du får mulighed for at snorkle i det krystalklare vand i sprækken mellem kontinentalpladerne. Mens du flyder mellem Europa og Nordamerika kan du opleve klippeformationer og en sigtbarhed på 100 meter. Fra Thingvellir går turen til Islands smukkeste vandfald, Gullfoss. Her kan du vandre til forskellige udkigspunkter og nyde den imponerende natur. Sidste stop på turen er ved Geysir, et geotermisk område med varme kilder, boblende mudder og kraftfulde gejsere. Turen slutter sidst på eftermiddagen ved dit hostel i Reykjavik.
3. dag: Pukkelhvaler, vågehvaler og delfiner
Du mødes om morgenen med din lokalguide ved havnen i Reykjavik. Efter en sikkerhedsbriefing lægger skibet for kaj for at søge efter havets kæmper. I perioden april til oktober kan du spotte op til 20 forskellige hvalarter i farvandene udenfor Islands kyst, bl.a. pukkelhvaler og vågehvaler. Det er også muligt at spotte delfiner. Skibet har tre udendørs observeringsdæk og en indendørs saloon, hvor du kan købe snacks og drikkevarer. Turen varer cirka tre timer, så du er tilbage i Reykjavik igen ved middagstid. Resten af dagen har du på egen hånd til at udforske byens museer og gallerier. Du kan også vælge at tage en tur i Blue Lagoon udenfor byen. Nyd en svømmetur i det geotermisk opvarmede turkisblå vand, som står i kontrast til de rå lavaklipper, der danner kulisse for lagunen.
4. dag: Vulkantrekking og 4WD i Thorsmork Valley
Du bliver afhentet på dit hostel tidligt om morgen af din trekkingguide, som er med dig og resten af gruppen på hele turen. Fra Reykjavik kører I i 4WD til Thorsmork Valley. Undervejs gøres der stop ved Islands mest ikoniske vandfald, Seljalandsfoss. Det sidste stykke af køreturen går af grusveje og over floder i dale omringet af gletsjere og vulkaner. Trekket starter fra Basar og går til Fimmvorouhals vulkanen, en aktiv vulkan der sidst var i udbrud i 2010. Landskabet er råt med lavamarker, gletsjere, vulkankratere og kløfter. Ruten er udfordrende og cirka 20 kilometer lang. Din guide vil under trekket fortælle om de enorme kræfter, der har formet landskabet. Der gøres flere stops undervejs på trekket, og den medbragte frokost (inkluderet) nydes i det fri. Efter 6-8 timers trekking kommer du tilbage til Basar og kører tilbage til Reykjavik. (F)
5. dag: Afrejse fra Keflavik
I dag går turen tilbage til Danmark. Du sørger selv for at komme i lufthavnen og ankommer samme dag til Danmark.

Overnatninger

4 overnatninger på Fron Hotel i Reykjavik.

Det er muligt at opgradere overnatningerne i Reykjavik til hoteller eller b&b.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag i sommermånederne.

Gruppestørrelse

Alle dagsture i dette rejseforslag er gruppeture. Disse ture kan laves som privatture mod merbetaling.

Hele året

Pakkeliste

  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Let regn- eller skaljakke
  • Vandresko
  • Badetøj
  • Vandflaske

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Keflavik t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Ture og oplevelser ifølge program med engelsktalende guide
  • Måltider ifølge program
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top