Denne rejse vil tage dig langs nordkysten af Sicilien, der beskrives som solens ø. Den nordlige del imponerer med sine brede strande, klippefyldte vige, vulkanøer, blomsterdækkede villaer og de indbydende Æoliske øer. Nyd Palermo på egen hånd og fra sædet af en lokal ape (tuktuk), mens du suger byens charme, historie og mystik til dig. Hop på toget og bliv betaget af den panoramiske kystudsigt på rejsen mod smukke Lipari, som er den største af de Æoliske øer. Fra Lipari er der arrangeret en bådtur til øen Vulcano, hvor et besøg hos en lokal osteproduktion er blandt dagens højdepunkter. Nyd øen ved at besøge de varme kilder eller trek på de gamle vulkaner, som øen er opkaldt efter. Herudover er der god tid til blot at nyde denne del af landet - hvad enten det er fra en cykel, en båd, på gåben eller fra strandkanten.
Få information og fakta om Italien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Italien her
Sicilien har middelhavsklima med lange, varme somre samt korte, milde vintre og er derfor velegnet til en solferie. Det bedste rejsetidspunkt til øen er fra maj til oktober, hvor temperaturen er varm og behagelig, og der falder næsten ingen til minimalt nedbør. Hvis rejsen til Sicilien ikke er ment som en badeferie, kan det anbefales at rejse dertil i forårsmånederne fra marts til maj samt efterårsmånederne september til oktober.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt på Sicilien er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret på Sicilien kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Palermo
Afrejse fra Danmark og ankomst til Palermo lufthavn senere samme dag, hvor de næste to overnatninger er arrangeret. Resten af dagen er på egen hånd til at nyde Siciliens hovedstad Palermo, som vil give dig en stor kulturel og historisk oplevelse. Palermo er kendt for sin historie, der involverer mafiaen, hvor én af de helt store møder mellem den sicilianske og amerikanske mafia i oktober 1957 angiveligt skulle have fundet sted på Grand Hotel et Des Palmes i Palermo. Mødet er stadig omgivet af mystik, hvilket i dag er blevet en del af Palermos fortælling. Byen byder også på storslået arkitektur og flotte bygningsværker, hvor særligt Palermos domkirke og teater er noget helt specielt.
Vil du opleve en anden side af byen, skal du tage på opdagelse i det underjordiske Palermo. Her vil du finde de gamle gader og kirker, som i dag ligger under det nuværende gadeniveau. En anderledes oplevelse, er det også at tage til Cappuciner-katakomberne. Sicilien havde tidligere en tradition for at balsamere de døde, og der findes kældre med disse udstillede mumier flere steder på Sicilien, men langt den største findes i cappucinerklostret i byens vestlige udkant. Så ønsker du at opleve denne gravkælder med cirka 8000 lig, skal du besøge dette sted, som kan virke makabert, menmeget fascinerende. Siciliens hovedstad er uden tvivl en utrolig by, og et besøg her er uforglemmeligt.
2. dag: Oplev Palermos historiske centrum fra en Ape.
I byen, der aldrig slapper aldrig af, står indbyggerne tidligt op og mødes på de mange små og hyggelige caféer for at få den første espresso i de tidlige morgentimer, mens de diskuterer alt mellem himmel og jord. Deres diskussioner indebærer også fagter, hvor hver hånd- og armbevægelse betyder noget specielt, og de har ikke altid den samme betydning, når den bruges af indbyggerne i Palermo som hjemme i Danmark.
Til at opleve byens særlige blandingslyd af de lokales summen og trafikken fra biler og motorcykler, må du bevæge dig ud i morgentrafikken. Senere i dag får du også mulighed for at opleve Palermo fra en Ape-scooter på den inkluderede tur rundt i Palermos gader. Ape-scooteren er en lille trehjulet varebil med knallertmotor, som siden 1948 har været en fast del af det italienske gadebillede. På dennne 1-times lange tur kommer du til at opleve Palermos historiske centrum og får dermed få et godt overblik over byens vigtigste monumenter. Du vil blandt andet køre omkring Piazza Politeama, Teatro Massimo (kendt fra den sidste af Godfather-filmene), Museo del Carrettino Siciliano (de historiske sicilianske vogne), Palermos katedral og Vucciria markedet.
Netop byens markeder er en oplevelse for sig selv. Her møder du alt fra husmoderen, der gør sine daglige indkøb, til forretningsfolk, som tager en pause fra dagens arbejde. Slå også gerne et smut forbi Ballaró markedet, der er det ældste madmarked i Palermo, hvor du kan prøve nogle af de lokale specialiteter, som de lokale er meget stolte af. Specialiteter, som du absolut skal prøve, er arancini siciliani (friturestegte riskugler med fyld) og de berømte Cannoli Siciliani til den søde tand. (
M)
3. dag: Togtur langs kysten fra Palermo og flyvebåd til Lipari.
Du begynder dagen med morgenmad på hotellet, og senere siges der farvel til Palermo, da du skal med toget til Milazzo. Toget kører langs kysten, og turen er fantastiske flot med flotte panorama-udsigter undervejs. Det vil være muligt at forlænge oplevelsen ved kysten med et pitstop i byen Cefalú, der er kendt for sin charme, autentiske sicilianske stemning og skønne historiske bydele. Ønsker du at gøre et kort ophold her, inden du samme dag fortsætter togturen til Milazzo, skal I blot gøre din rejsekonsulent opmærksom på det, så de korrekte togbilletter bliver booket til dig. Ved ankomst til Milazzo sejler du cirka 1 time med flyvebåd, inden du er ved dagens slutdestination; Lipari. (
M)
4. dag: Oplev Lipari og omegn på egen hånd
I dag har du mulighed for at tage på eventyr på øen Lipari eller måske besøge én eller flere af de omkringliggende øer – mulighederne er mange. Hvis du bliver på øen Lipari, kan du udforske hovedbyen, der også hedder Lipari, hvor der er masser af liv. I Marina Corta kan du se, når havnens småskibe sejler ud på havet samt handle i de små butikker og delikatesseforretninger. Er du kulturelt interesseret, kan du besøge Citadellets største seværdighed; Museo Archeologico Regionale Eoliano, hvor man kan se en fantastisk samling af historiske genstande. Skt. Bartholomeus' Katedral er også et besøg værd, mens du er i Lipari.
Hvis du ønsker at slappe lidt af på strandene med det bløde sand og det varme blågrønne vand, skal du tage på opdagelse på den vestlige del af øen eller tage til Marina Lunga-stranden. En anden mulighed er også at tage til den sydvestlige kyst, hvor landskabet består af dramatiske skrænter og klippeskær; ved den øde sorte Valle Muria Strand, kan du undervejs nyde en svømmetur.
Søger du aktive oplevelser, så pak en taske med håndklæder, frokost samt rigeligt med vand og tag på et cykeleventyr rundt på øen. Skal der være lidt mere fart på, vil det være oplagt at leje en scooter og køre ud i det blå, hvor du fuldt ud bestemmer, hvad dagen skal byde på. (
M)
5. dag: Bådtur til den naturskønne ø Vulcano
I dag er der inkluderet en bådtur til øen Vulcano, som ligner et levn fra en fjern fortid - evigt rygende af boblende, gaskogende slam. Du vil på denne tur nyde den smukke sejltur til Vulcano, hvor man blandt andet sejler forbi den sorte strand, som øen er særlig kendt for. Derudover besøges en osteproduktion, hvor du på tætteste hold ser, hvordan de producerer og lagrer de forskellige oste. Hver region i Italien har deres egne ostespecialiteter, og er altid meget stolte af den lokale gastronomi.
På øen finder du desuden også store områder med helbredende svovl- og mudderbade, hvor svovlholdige dampe siver op fra spalter i jorden. Når den græske smedegud Hefaistos i Romerriget kom til at hedde Vulcan, skyldes det, at man troede, smedeguden havde sit værksted på øen Vulcano. Desværre er disse offentlige mudderbade af og til lukket på grund af uenigheder blandt lokale politikere, men har du ikke mulighed for et mudderdyp, så er der varme kilder i nærheden, som bestemt også er et besøg værd. Kan du ikke få nok af øen Vulcano, kan du tage tilbage til øen i morgen for at bestige den aktive vulkan. (
M)
6. dag: Oplevelser på og omkring Lipari
Ved nordkysten ligger de indbydende Lipariske eller Æoliske øer, der er rester af det land, der engang forbandt Italien med Nordafrika. Lipari er den største af 7 større øer, men derudover findes der også mange mindre øer, som alle er af vulkansk oprindelse.
Ønsker du at udforske nogle af disse øer, kan det passende være i dag. Tag på en tur for krop og sjæl til de to skjulte juveler; Alicudi og Filicudi, som ligger langt væk fra de kommercielle turistruter. Det betyder, der er rig mulighed for undervejs at snorkle i fred og ro, eller sole sig på dækket af båden og blot lytte til naturen, mens du bevæger jer mod øerne. Øen Filicudi imponerer med fascinerende grotter og skønne bugter i fortryllende nuancer samt imponerende klippeformationer, der står som dekorationer i vandet. Øen Alicudi er rig på lyng og repræsenterer den perfekte forening mellem hav og bjerge, og du fortrylles straks af øens farver samt dufte. I år 2000 blev Alicudi sammen med de øvrige øer i øgruppen optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af øernes enestående geologi og natur.
Ønsker du at opleve en aktiv vulkan, skal du tage en sen aftentur til øen Stromboli, da ildskæret fra krateret opleves bedst i mørke. Netop derfor kaldes Stromboli også det Thyrrenska Havs fyrtårn. Historien bag denne ø er, at det var her filmen “Stromboli”, med Ingrid Bergman og Roberto Rosselini, blev indspillet, og deres kærlighedshistorie begyndte. Har du lyst til at komme tættere på vulkanen, er det også muligt at trekke på øen og dermed opleve vulkanen fra en anden vinkel. Generelt er der rig mulighed for at prøve kræfter med trekking i alle sværhedsgrader på de forskellige øer, så slå hjernen fra, nyd naturen og lad fødderne vise vejen.(
M)
7. dag: Transport fra Lipari til Palermo og derfra retur til Danmark
Rig på fantastiske rejseminder og skønne oplevelser, bliver du i dag hentet på hotellet og kørt til flyvebåden, som sejler jer tilbage til fastlandet. Herfra rejser I videre med toget til Palermo. Ved ankomst til togstationen i Palermo, skal du selv hoppe i en taxi og køre til lufthavnen, hvorfra flyveren tager dig tilbage til Danmark. Beregnet rejsetid er sammenlagt 4-5 timer fra hotellet i Lipari til lufthavnen i Palermo.
Du ankommer senere på dagen til Danmark (
M)
Har I ønsker om at besøge den blomstrende by Taormina, der ligger i en højde på 200 m. over havet med en betagende udsigt mod vulkanen Etna, kan denne rejseplan også udvides og ændres således, at I flyver hjem fra Catania i stedet for Palermo. Ønsker I denne ændring, skal I blot gøre jeres rejsekonsulent opmærksom på det.
Bemærk, at deltagelse i trekking, ture og vandsportsaktiviteter er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter.