Føl dig fornem under stribevis af smukke, gamle arkader, som er karakteristiske for Bologna. Lige så karakteristiske er byens røde mursten, og de ældgamle tårne, der stikker op fra bymidten som et levn fra middelalderen, hvor de italienske adelsfamilier skulle kunne beskytte sig imod hinanden. Mellem slidte, gamle bygninger strækker den korte Moline-kanal sig, hvilket du kan se fra et udsigtspunkt på Via Piella. Udover alle de historiske og arkitektoniske oplevelser, har Bologna alt det bedste fra Italien. Sol, scootere og flødeis. Og naturligvis den vanedannende, fede mad, som har givet Bologna et af sine mange kælenavne, La grassa, som betyder ’Den fede’.

Europas ældste universitet
Università di Bologna kalder sig Alta mater studiorum, som er latin for ’studiernes moder’. Og det har de en god grund til. Bolognas universitet kan nemlig dateres tilbage til 1088, hvilket gør det til det ældste fungerende universitet i Europa. De fleste af universitetets fakulteter er i den gamle bymidte, så de er oplagte at besøge på en historisk rundtur i Bologna.

Piazza Maggiore
Kryds Piazza Maggiore efter mørkets frembrud, hvor den smukt oplyste, gamle arkitektur stråler om kap med stjernehimlen. På denne store, centrale plads kan man virkelig mærke historiens vingesus og blive betaget af basilikaen San Petronio, hvis ufine murstensfacade aldrig er blevet færdigbelagt med marmor.

Tilnavn: La grassa (Den fede) eller La rossa (Den røde)

Indbyggere: 388.000

Areal: 141 km²

Klima: Subtropisk

Highlights: Moline-kanalen fra Via Piella, Università di Bologna, Piazza Maggiore og San Petronio
Udsigten over Bologna
Statue af Neptun på Piazza del Nettuno, BolognaSan Luca Bologna
Til top