Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
Nyd, at italienerne har helt styr på brygningen af din latte macchiato på de tjekkede cafeer, og læg mærke til alle de lige så tjekkede mennesker, der kommer til Milano på grund af byens berygtede og anerkendte modeindustri. Milano er storbyferie med historie, velklædte mennesker og den umiskendelige italienske charme.

Domkirken og terrasserne
Duomo di Milanon er navnet på Milanos smukke, hvide domkirke, hvis størrelse og fortryllende detaljer har gjort den verdenskendt. Her er arkæologiske fund under kirken, et utal af monumenter, og mulighed for at komme op på kirkens tag og se ud over den smukke by.

Mode
På den umiddelbart ydmyge, smalle gade Via Monte Napoleone spærrer man øjnene op. Den glitrende, spejlblanke luksus stråler ud af alle udstillingsvinduer, og selv hvis du ikke har råd til det eksklusive tøj, er gaden et besøg værd. Via Monte Napoleones udstillingsvinduer er blot en lillebitte del af den omfattende modeindustri i Milano. Her har de italienske luksusmærker Dolce & Gabbana, Versace, Valentino, Armani og Prada hovedkvarterer, og i foråret og efteråret afholdes den verdenskendte Milan Fashion Week. Vær opmærksom på, hvornår modeugen afvikles, hvis du gerne vil undgå de mange turister.

Den Sidste Nadver og La Scala
Der er rigeligt af både finkultur og kulturhistorie i Milano. Værd at nævne er (udover domkirken) det berømte maleri Den Sidste Nadver af italienske Leonardo da Vinci, som er på UNESCOs Verdensarvsliste og kan ses i Milanos kloster Santa Maria delle Grazie. Også byens operahus, Teatro alla Scala, er kendt over hele verden, og et besøg værd for de musikinteresserede.

Fodbold
I kontrast til modeindustrien og finkulturen er Milanos stolte fodboldkultur, som støtter op om byens to Serie A-hold, Inter og A. C. Milan. Her kommer rejsende fra nær og fjern for at opleve holdenes hjemmebanekampe på det spektakulære stadion, San Siro, som de deler.

Tilnavn: Verdens mode-hovedstad (Fashion capital of the World)

Indbyggere: Ca. 1.351.000

Areal: 182 km²

Klima: Tempereret

Highlights: Duomo di Milanon, Via Monte Napoleone, maleriet Den Sidste Nadver, Teatro alla Scala og stadionet San Siro
Shopping i Milano
Ferrari in Milanos gaderVia Dante MilanoMilano katedralGalleria Vittorio Emanuelle II
Til top