Tryghed på rejsen når verden ændrer sig Læs mere her
13 dage
Inkl. fly, hotel og oplevelser
Fra 35.950,-
FRA 26.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
✨ Glæd dig til oplevelser som:
    • Nairobi med Karen Blixens hus, giraffer og stærke lokale indtryk
    • Safari i Masai Mara med vilde dyremøder og The Big Five
    • Lake Nakurus flamingoer, næsehorn og smukke savannelandskaber
    • Oplevelser ved Lake Naivasha med bådtur og tæt dyreliv
    • Diani Beach med hvide strande, turkisblåt hav og afslappet stemning

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark til Nairobi, Kenyas livlige hovedstad, med ankomst næste dag.
2. dag: Nairobi
Du bliver afhentet i lufthavnen og kørt til din camp, hvor de næste to nætter tilbringes. Efter du har fået dit værelse, er der tid til at slappe af – måske ved poolen – efter en lang rejse. Resten af dagen er til fri disposition.
3. dag: Sightseeing i Nairobi
Efter morgenmaden venter en spændende dag i Nairobi og omegn. Første stop er Karen Blixens hus og museum, hvor du træder ind i baronessens afrikanske hjem, kendt fra filmen Out of Africa. Her kan du opleve de autentiske rammer, gå en tur i den smukke park med udsigt til Ngong Hills og få indblik i Karen Blixens liv i Kenya. Turen fortsætter til Giraffe Centre, hjem for de sjældne Rothschild-giraffer, hvor du kan fodre dem og lære om bevarelse af arten. Om eftermiddagen besøger du Kibera, en af Afrikas største slumområder, hvor du oplever livet i lokalområdet og besøger en lokal skole – et besøg der giver stof til eftertanke og perspektiv på livet hjemme i Danmark. Aftenen tilbringes i de rolige omgivelser ved campen. (M)
4. dag: Fra storby til Masai Mara Nationalpark
Efter morgenmaden forlader du Nairobi og kører mod Masai Mara. Undervejs stoppes der ved et udsigtspunkt, hvorfra du kan nyde de naturskønne panoramaudsigter over Great Rift Valley og Mt. Longonot. Ved ankomsten til Masai Mara venter en eftermiddags-/aftensafari, hvor du får mulighed for at spotte elefanter, leoparder, geparder, løver, bøfler og mange andre af parkens vilde dyr. Herefter går turen til din lodge, hvor middagen venter. (M,F,A)
5. dag: Safari i Masai Mara
Du vågner på Osero Camp med en skøn udsigt over savannen, omgivet af naturens egne lyde, hvor du skal nyde morgenmaden. Det er en god idé at starte tidligt om morgenen, hvor chancerne for at se løver, geparder og leoparder er størst. Efter morgenmaden tager du afsted på en heldagssafari i Masai Mara National Reserve, der strækker sig over 1.500 kvadratkilometer af levende savanne. Nationalparken er Kenyas førende safaridestination og hænger sammen med Serengeti-sletten i Tanzania. Nationalparken er verdensberømt for den spektakulære migration af hundredtusindvis af gnuer og zebraer. Fra juli begynder de at ankomme til Masai Mara i deres søgen efter føde, og i oktober starter de vandringen tilbage mod Serengeti-sletten. Masai Mara er også rig på fastboende dyr med over 95 forskellige arter. Du kan være heldig at spotte alle “The Big Five” – elefant, bøffel, løve, leopard og næsehorn – samt giraffer, flodheste, hyæner og utallige antiloper. Desuden er her et fantastisk varieret fugleliv med over 480 arter. Efter en dag fyldt med safarioplevelser vender du tilbage til lodgen. (M,F,A)
6. dag: Fra Masai Mara til Lake Nakuru National Park
Efter du har spist morgenmad, venter en køretur nordpå til Lake Nakuru National Park. Du ankommer til frokost ved dit overnatningssted. Efter frokost skal du på en eftermiddagssafari i parken, der har opnået international berømmelse som dyrereservat. Parken er desuden kendt for sit hav af lyserøde flamingoer, der dækker søens bredder. I parken kan du også opleve andre vilde dyr som løver, leoparder, hyæner, bøfler, zebraer, Rothschild-giraffer og mange forskellige fuglearter. Du kan også være heldig at spotte et næsehorn, som er beskyttet i området. (M,F,A)
7. dag: Lake Naivasha
Efter morgenmad går turen til Lake Naivasha. Her venter en bådtur til Crescent Island, hvor du kan opleve flodheste, giraffer, vandbukke, impalaer, gazeller samt mange trækfugle. Efter turen på vandet venter en middag og overnatning i luksustelt ved Lake Naivasha. (M,F,A)
8. dag: Sidste oplevelser ved Lake Naivasha og togrejse til stranden
Du starter dagen tidligt med en tur til Hell’s Gate National Park, hvor du kan cykle en tur og vandre gennem kløften og nyde de utroligt smukke klippeformationer. Fra Hell’s Gate kører du til banegården i Nairobi. Her skal du med toget kl. 15 til Mombasa. Togrejsen varer 5-6 timer, og fra din plads kan du nyde Kenyas smukke landskab, mens du slapper lidt af. På banegården i Mombasa bliver du hentet og kørt 2 timer til dit overnatningssted, hvor du skal slappe af og nyde livet ved vandet de næste 4 dage. (M,A)
9-11. dag: Afslapning ved Diani Beach
Nyd nogle afslappende dage ved den smukke Diani Beach, hvor turkisblåt hav og en dejlig strand med lokal charme venter. Her har du mulighed for at arrangere dykker- eller mountainbiketure i området eller tage på en dagstur til Shimba Hills – et safariområde beliggende omkring 35-40 km fra Diani Beach. Du kan også tage på bådture med snorkling til Wasini Island og Kisite Marine Park, hvor du kan opleve fascinerende undervandsliv og et farverigt koralrev. Dagene ved Diani Beach er på egen hånd. (M,A)
12. dag: Hjemrejse fra Mombasa
Nyd den sidste tid i Kenya, inden du bliver kørt til lufthavnen i Mombasa, hvorfra du flyver til Danmark. (M)
13. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst i Danmark efter masser af oplevelser i fantastiske Kenya.

Overnatninger

2 overnatninger på Wildebeest Eco Camp, Nairobi – Familie-safaritelt eller cottage-værelse
2 overnatninger på Osero Lodge, Masai Mara – Standard-safaritelt
1 overnatning på Flamingo Hill Camp, Lake Nakuru – Standard-safaritelt
1 overnatning på Lake Naivasha Crescent Camp, Lake Naivasha – Standard-safaritelt
4 overnatninger på The Sands at Nomads, Diani Beach – Standardværelse eller cottage-værelse
Klar på at tage med?🌍
Reserver din plads for 2.500 kr. i depositum👇

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.
Se hvad prisen inkluderer

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan sagtens lave tilpasninger på rejsen som eksempelvis forlængelse af rejse, opgradering af hotel, leje af bil eller tilkøb af dagstur mv. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du ønsker om større ændringer, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Dette er ikke en gruppetur, men for at vi kan tilbyde dig den bedste pris på rejsen, så vil du undervejs dele transport med andre gæster der rejser på samme tur, ligesom i også vil tage del i samme inkluderede udflugter.

Pakkeliste

  • Kamera
  • Solcreme
  • Solhat
  • Insektspray
  • Badetøj

Afrejsedatoer

Status Afrejsedato Tilmeldingsfrist Afrejselufthavn Pris pr. pers.
/v 1 voksen
Pris pr. pers.
/v 2 voksne
Børnepris
(2-11 år)
Udsolgt Afrejsedato10.07.26 - 22.07.26 Tilmeldingsfrist06-04-2026 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

10. jul. 26: København - Addis Ababa: 19:25 - 05:25 11. jul. 26: Addis Ababa - Nairobi: 10:45 - 13:10 21. jul. 26: Mombasa - Addis Ababa: 18:45 - 21:05 22. jul. 26: Addis Ababa - København: 00:35 - 08:40 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

1 voksen43.450,- 2 voksne37.450,- Barn (2-11)26.950,-
Udsolgt Afrejsedato24.07.26 - 05.08.26 Tilmeldingsfrist20-04-2026 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

24. jul. 26: København - Addis Ababa: 19:25 - 05:25 25. jul. 26: Addis Ababa - Nairobi: 10:45 - 13:10 04. aug. 26: Mombasa - Addis Ababa: 18:45 - 21:05 05. aug. 26: Addis Ababa - København: 00:35 - 08:40 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2 voksne35.950,- Barn (2-11)25.950,-

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København-Nairobi // Mombasa-København inkl. check-in-bagage og håndbagage
  • Togrejse fra Nairobi-Mombasa
  • Overnatninger på hele rejsen i Kenya
  • Morgenmad på hele rejsen i Kenya
  • Frokost på dag 4, 5, 6 og 7
  • Aftensmad på dag 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11
  • Alle transfers ifølge program
  • Besøg på Karen Blixen Museum
  • Besøg på Giraffe Centre
  • Besøg i Kibera-slummen
  • Safariture i Masai Mara
  • Safari i Lake Nakuru
  • Bådtur til Crescent Island
  • Minimum 15 % rabat på udstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje rygsæk for 100 kr. pr. mdr.
  • Afrejsegaranti
  • Ekspeditionsgebyr
  • Dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Enkeltværelsestillæg
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge – i Kenya er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Gebyr for besøg i Maasai Village (USD 20-25 per person)
  • Ved bestilling af rejsen er det ofte muligt at tilkøbe afrejse fra en alternativ lufthavn som f.eks. Billund, Aarhus eller Aalborg. Fraprisen pr. person er 1.450 kr. Det forudsætter dog at flyselskabet på den enkelte afgang tilbyder mulighed for provinstilslutning, samt at der er plads.

Prisbemærkning

På denne rejse er prisen fast og garanteret.

Børneprisen gælder for børn i alderen 2-11 år. Prisen varierer pr. afgang.

Spædbørnsprisen gælder for børn i alderen 0-1 år – Prisen på alle afgange: 2.950 kr.

Familieværelser og værelser til tre eller flere personer afhænger af ledig kapacitet – kontakt os for info.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Denne rejse er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt os, hvis du har særlige behov.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Denne rejse er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt os, hvis du har særlige behov.

Vær opmærksom på at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top