15 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 19.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Tag med Jysk Rejsebureau rundt i den eventyrlige Yunnan-provins i Kina. Turen starter i Kunming, hvor du på egen hånd kan nyde byen og dets smukke parker. Efterfølgende går turen med tog til Dali, hvor du skal på madlavningskursus - her får du mulighed for at lave lokale specialiteter i gadekøkkener, handle på det lokale marked og lære at lave lokale kinesiske retter. Fra Dali går turen igen i tog videre til Lijiang. Her bor du i den gamle bydel, så du frit kan udforske byens mange hyggelige gader, butikker og templer. Efter Lijiang fortætter rejsen til Tiger Leaping Gorge, hvor du skal på to dages vandretur gennem bjerge og hyggelige små landsbyer. Turen går derefter videre med bus til Shangri-La, som på mange måder minder om Tibet med masser af buddhistiske templer omgivet af bjerge. Undervejs kommer du til at opleve masser af forskellige minoritetsgrupper, som hver især har sine egne traditioner. Efter et par dage i Shangri-La går turen tilbage til Danmark.

Få information og fakta om Kina her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Kina her

Bedste rejseperiode

Bedste rejsetidspunkt er forår og efterår. Klimaet i Yunnan er meget koldt om vinteren, hvor der fra midten af november til midten af marts bliver helt ned til minus 15 grader. I højsommeren fra juni til august ligger temperaturen på 30-35 graders varme, og kraftig regn må forventes. Vi anbefaler at undgå den første uge af maj, da kineserne har ferie, og der er rigtig mange lokale turister i denne periode.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Du flyver fra Danmark til Kunming, hvor du ankommer næste dag.
2. dag: Ankomst Kunming
I Kunming bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit guesthouse. Resten af dagen er til fri disposition. Benyt lejligheden til at udforske byens smukke parker, templer og smag på nogle af de lokale retter.
3. dag: Nattog fra Kunming til Dali
Du har hele dagen i Kunming, inden du skal med toget videre til Dali om aftenen. Der er en restaurant på toget, men udvalget er yderst begrænset. Om aftenen sætter toget i bevægelse og påbegynder sin rejse gennem den kinesiske nat.
4. dag: Ankomst til Dali
Du bliver afhentet om morgenen på togstationen og kørt til dit guesthouse. Du har hele dagen til at udforske den gamle bydel, hvor du kan opleve Bai minoriteten. Du kan også leje en cykel og udforske de hyggelige landsbyer udenfor Dali, Erhai Lake, Yunnan Shaxi Ancient Town og Chongsheng Three Pagodas. I Dali kan du lave din egen te og være med i hele processen fra at plukning til at smage din egen te.
5. dag: Madlavningskursus i Dali
Du bliver afhentet på dit hotel og kører sammen med din guide til en mindre landsby. Her har du mulighed for at smage på lokale specialiteter og lave mad i lokale gadekøkkener. På det lokale marked lærer du om de lokale råvarer, inden du tager tilbage til din guides hjem, hvor du skal tilberede lokale retter.
6. dag: Tog fra Dali til Lijiang
Der er afgang med toget til Lijiang om morgenen Ved afrejsen sørger du selv for transport til togstationen. Efter et par timers togrejse ankommer du til Lijiang, hvor du bliver hentet på togstation og kørt til dit guesthouse. Resten af dagen har du på egen hånd. Byen er multinational da 58 % af befolkningen udgøres af etniske minoriteter som Naxi, Bai, Puml, Tibetanere, Lisu, Yi og Mao folk.
7. dag: Lijiang på egen hånd
Du har hele dagen til at opleve Lijiang i dit eget tempo. Den gamle bydel er i dag UNESCO fredet, og her finder du masser af små butikker, imponerende templer, hyggelige gader og masser af gode restauranter. Nyd udsigten over bjergene fra Black Dragon Pond Park.
8. dag: Lijiang til Tiger Leaping Gorge
Du bliver afhentet om morgenen af din engelsktalende guide, som tager dig til Tiger Leaping Gorge, en af de dybeste kløfter i verden. Bjergene rejser sig cirka 3.800 meter fra Jinsha floden i bunden af kløften. Vandreturen i dag går op i bjergene ad små stier og gennem små landsbyer. Du overnatter i et hyggeligt guesthouse med en fantastisk udsigt over kløften. (F,A)
9. dag: Vandring i Tiger Leaping Gorge
I dag fortsætter vandreturen gennem hyggelige minoritetslandsbyer, og undervejs kan du nyde den fantastiske udsigt til sneklædte bjerge og Jinsha floden. Trekkingturen slutter ved et guesthouse, hvor du overnatter. (M,F,A)
10. dag: Bus fra Tiger Leaping Gorge til Shangri-La
Om morgenen er der afgang med bus til Shangri-La. Ved ankomst til Shangri-La bliver du afhentet ved busholdepladsen og kørt til dit guesthouse. Du har fire dage til at udforske Shangri-La og de mange seværdigheder omkring byen.
11-13. dag: Shangri-La på egen hånd
Du har de næste par dage til at udforske Shangri-La og området udenfor byen. Du føler virkelig, du er ankommet til Tibet, da du befinder dig på et høj-plateau omgivet af bjerge, tibetanere og buddhistiske templer. Besøg den gamle bydel med sine hyggelige gader, hvor du finder små butikker og templer. Brug en dag på at udforske Ganden Sumtseling Gompa et kæmpe tempel kompleks fyldt med buddhistiske munke, stupaer, klostre og hyggelige små gader. Udenfor byen finder du flere nationalparker bl.a. Potatso National Park og Napa Hai Nature Reserve, som byder på gode vandremuligheder og rideture. Nyd udsigten fra toppen af Shika Snow Mountain, hvor du nemt kan komme i højderne via en skilift og nyde udsigten fra cirka 4500 meters højde. Er du til bjergbestigning, så forlæng dit ophold i Shangri-La, hvor du kan bestige Haba Snow Mountain (cirka 5400 meter højde). Det er også muligt at tage på pilgrimsvandring ved Meili Snow Mountain.
14. dag: Afrejse fra Shangri-La
Efter en spændende rejse rundt i Yunnan går turen hjemad. Du tager selv en taxi til lufthavnen, tidspunktet afhænger af, hvornår dit fly afgår. Det er muligt ar forlænge rejsen eller gøre stop i f.eks. Chengdu, Beijing eller Shanghai.
15. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet.

Overnatninger

1 overnatning på guesthouse i Kunming
1 overnatning på tog mellem Kunming og Dali
2 overnatninger på guesthouse i Dali
2 overnatninger på guesthouse i Lijiang
2 overnatninger på guesthouse ved Tiger Leaping Gorge
4 overnatninger på guesthouse i Shangri-La

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostels til boutique- og luksushoteller.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet starter hver dag.

April, maj, september og oktober

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Solhat eller kasket
  • Vandresko
  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Let regn- eller skaljakke
  • Solbriller
  • Solcreme
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Evt. egen vandflaske
  • Evt. mad og snacks til tog- og busrejserne

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Kunming // Shangri-La - Danmark (inkl. bagage)
  • Transfers ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Tog og busbilletter ifølge program
  • Ture og oplevelser ifølge program med engelsktalende guide

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Visum

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Resserver

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top