Luang Prabang ligger der, hvor Khanfoden og Mekongfloden mødes og den smukke natur og velbevarede arkitektur i Laos ældste by er ikke til at tage fejl af. Luang Prabang er hovedstad i provinsen med samme navn, Luang Prabang provinsen.

Arkitektur og Wat Xieng Thong templet
Luang Prabang har været underlagt omfattende udvikling. Under blandt andet den franske kolonitid ændredes bybilledet markant. Alligevel står de velholdte buddhistiske templer stadig. De kan findes over hele byen, og de er også en del af grunden til, at byen har fundet vej til UNESCO’s Verdensarvsliste. Luang Prabang er nemlig særlig kendt for dens velbarede arkitektur.

En af byens kulturskatte er Wat Xieng Thong templet. Det majestætiske guldtempel er også kendt som Det Gyldne Træs tempel. Indenfor er det dekoreret med mosaik, som viser livets træ. En forbindelse mellem jord og himmel. Templet anses med sin smukke og rige udsmykning som et af Laos mest betydningsfulde templer.

Det Gyldne Palads (Nationalmuseum)
Selvom en simpel gåtur i byen vil berige dig kulturelt, har du mulighed for at blive endnu klogere på Laos historie. Luang Prabang er hjem for det tidligere royale palads, som i dag er Laos’ Nationalmuseum. Paladsets arkitektur afspejler, hvad det også kan findes indenfor. Det kombinerer nemlig fransk og laodisk stil og rummer en masse spændende historie.

Der er masser at opleve i den fredelige og naturskønne by, som også byder på store markeder, hvor der handles med både vådt og tørt.

Indbyggere: 103.000

Areal (Luang Prabang Provinsen): 16.875 km²

Klima: Tropisk monsunklima med regnsæson fra maj til november

Highlights: Arkitektur og Wat Xieng Thong templet, Det Gyldne Palads (Nationalmuseum)
Luang Prabang, Laos
Til top