Turen gennemføres året rundt dog er det bedste tidspunkt fra november - februar hvor det er tørt og ikke for varmt. Marts til maj er det varmeste tidspunkt med temperaturer over 40 grader.
1. dag: Afrejse fra Danmark
Læn dig tilbage i flyet og glæd dig til eventyr der venter dig.
2. dag: Ankomst Luang Prabang
Ved ankomst til Luang Prabang mødes du af vores lokale repræsentant og bliver kørt hen til dit hotel. Luang Prabang er omgivet af frodige bjerge og ligger langs Mekong floden og byder velkommen med en rolig nærmest lidt gammeldags stemning. Kolonibygninger blandet sammen med mere end 30 buddhistiske templer skaber en helt særlig atmosfære i byen. i 1995 blev Luang Prabang erklæret for World Heritage by. Du har resten af dagen og aftenen på egen hånd. (
M)
3. dag: Vandfald og byrundtur i Luang Prabang
Efter morgenmad går turen 30 km mod de smukke Kuang Sii vandfald. Nyd turen gennem det smukke laotiske landskab og husk badetøj så du kan få en dukkert. Tilbage i Luang Prabang skal du opleve nationalmuseet, der ligger i det tidligere kongepalads, besøge en skole for munke, hvor du kan få en snak med de unge munke omkring buddhisme og se nogle af landets smukkeste templer. Frokost serveres på Tamarind Restaurant, hvor vi anbefaler du smager deres lækre nudelsuppe og lækre forårsruller. (
M,
F)
4. dag: Luang Prabang på egen hånd
Tag en slentretur gennem den hyggelige by, slap af langs floden, nyd en kop te på den charmerende bogcafe L'Etranger og gå ikke glip af det farverige natmarked og "Buffet street" - et mekka for madelskere. (
M)
5. dag: Flodtur og besøg i traditionel fiskelandsby
Du skal idag nordpå gennem små landsbyer og smuk natur til Nong Khiew, hvor du tjekker ind på din lodge. Du boarder din egen båd og sejler forbi smukke klippeformationer inden du kommer til den traditionelle fiskelandsby Ban Sop Jam, hvor du kan nyde en frokost. Du bliver introduceret til laotiske fisketeknikker og kunsthåndværks traditioner inden du vender tilbage til din lodge og kan nyde roen ved floden. (
M,
F)
6. dag: Tilbage til Luang Prabang
Formiddagen er fri til at udforske området og nyde naturen inden du bliver hentet og kørt tilbage til Luang Prabang, hvor eftermiddagen er på egen hånd. (
M)
7. dag: Til Vang Vieng
Turen til Vang Vieng tager cirka seks timer og er en af de smukkeste veje i landet gennem H'mong og Kamu landsbyer. Efter tjek ind på hotellet skal du besøge den fantastiske Tham Chang Grotte, der ligger ved Nam Song floden og hvorfra der er enestående udsigt over bjergene og den hyggelige by. Du kan nyde aftenen og den unikke solnedgang som Vang Vieng er kendt for med en drink langs flodbredden. (
M,
F)
8. dag: Besøg kaffe/te plantager og sejltur på Nam Song floden
Efter morgenmaden og besøg på en kaffe og te plantage har du mulighed for at tage en tur i kajak på floden, hvor du glider med strømmen og kan nyde områdets skønhed fra vandsiden.
Tilbage i Vang Vieng er resten af dagen på egen hånd. (
M)
9. dag: Til Vientiane
Køreturen til Vientiane - hovedstaden i Laos tager cirka tre timer. Byen er kendt som den mindste hovedstad i sydøstasien men en rolig atmosfære, boulevarder og en blanding af kinesisk og fransk koloni arkitektur blandet med gamle buddhistiske templer. Efter tjek ind på dit hotel og frokost skal du besøge det ældste tempel i byen med over 6000 billeder af Buddha og Wat Simuang, der dagligt besøges af de lokale for at bringe dem held. Eftermiddagen og aftenen er på egen hånd. (
M,
F)
10. dag: Afrejse fra Vientiane
Der er transfer til lufthavnen der tilpasses din afgang retur mod Danmark.
11. dag: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark.