9 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 20.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Denne rejse tager jer med på en eventyrlig sejltur i Maldivernes øhav, hvor I besøger smukke strande, snorkler, møder befolkningen og nyder den lokale mad.

Jysk Rejsebureau kan arrangere privat leje af forskellige størrelser af både i Maldiverne. Bådlejen inkluderer mandskab, helpension, mulighed for en masse aktiviteter og meget mere. Rejseforslaget her er et eksempel, som er baseret på 10 rejsende sammen, men der kan lejes både større og mindre både. Rejsens varighed og sejladsens rejseplan kan ligeledes tilrettes efter jeres ønsker.

Maldiverne er kendt som et paradis på jorden, og I har nu muligheden for at tage med på en sejltur, hvor I oplever mange af de smukkeste steder i dette fantastiske øhav. Hver dag vil I vågne op til en ny smuk strand, besøge de blå laguner, møde de lokale, som bor på små isolerede øer. Alt imens slapper I af sammen, og nyder livet langt væk fra Danmarks dagligdag.

Få information og fakta om Maldiverne her
Se alle vores andre fantastiske turforslag til Maldiverne her

Bedste rejseperiode

Maldiverne har et tropisk klima med næsten samme gennemsnitstemperatur på 27-29 grader året rundt. Vejret er bedst fra midten af december til slutningen af april. Herefter starter regntiden.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Maldiverne er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Maldiverne kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Der er typisk 1-2 mellemlandinger til Maldiverne.
2. dag: Ankomst Maldiverne og hop på båden til et fantastisk eventyr på vandet
I bliver mødt i lufthavnen af en lokal repræsentant, som sørger for, at I kommer frem til båden, der ligger klar. Når alle har fundet sig til rette i kahytterne, sippet af en velkomstdrink og fået sikkerhedsinstrukser begynder eventyret, der starter med en sejltur igennem Vaadhoo kanalen. Allerede i dag får I muligheden for at tage snorklingmaskerne på, og I får mulighed for at svømme blandt farverige koraller fyldt med undervandsliv (F,A)
3.-7. dag: Sejl mellem Maldivernes atoller
De næste fem dage sejler I rundt mellem de sydlige Male- og Felidhu-atoller. Undervejs kastes der anker ved lokale øer og små sandbanker, som bliver udforsket til fods. På Felidhoo kan du snakke med de lokale indbyggere og opleve det traditionelle trommespil, mens Ambaraa Island byder på idylliske ubeboede strande. Ved de sydligste atoller er hovedindustrien fiskeri, og der er typisk en mulighed for at se traditionel bådebygning på mindst én af øerne. Ved godt vejr vil der også blive arrangeret en barbequeaften på en ubeboet ø, hvor I får et lækkert grillmåltid serveret i skæret af faklernes ilddans. Ombord på båden kan du bruge tiden, som du ønsker. Nyd varmen på soldækket med udsigt over det krystalblå hav, slap af med en god bog eller tag et slag Uno med dine rejsefæller eller et medlem af bådens mandskab. På dhonibåden (den lokale bådtype), som dette rejseforslag baserer sig på, er der fem kahytter, hvor nogle er med køjesenge, og andre er med dobbeltsenge. Af andre faciliteter er en lille bar og et fællesområde med musikafspiller og fjernsyn. Båden medbringer desuden snorklingudstyr, fiskestænger og en lille gummibåd (dinghy), som tager jer rejsende ud på øer og til koralrev. På båden er der inkluderet besætning, og kokken sørger for lækker lokal seafood. Hver dag er der mulighed for at svømme og nyde snorkling blandt Maldivernes spektakulære undervandsliv. Maldiverne har et fantastisk koralrev, som udgør en vigtig kilde af føde for mange arter af tropiske fisk, og sørg for at holde øje med mantarays, skildpadder, revhajer, stingrays og blæksprutter. (M,F,A)
8. dag: Afrejse fra Male eller forlængelse af rejsen
I dag er den sidste dag ombord på båden, og turen går nu retur til Male Lufthavn, hvor fra I flyver retur til Danmark. Hvis I ikke er helt parat til at tage tilbage, så kan rejsen nemt forlænges med et ophold på et lækkert resort eller alternativt kan I flyve til Sri Lanka for en spændende rundrejse. (M)
9. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet

Overnatninger

6 overnatninger i kahyt på Dhoni-båden. Der er fem kahytter på denne båd som beskrevet i rejseforslaget.

Bemærkninger

Bådturen på Maldiverne har ikke end decideret minimumsalder på børn, men vi anbefaler, at børn har en minimumsalder på 5 år for at deltage.

Programmet er genstand for ændringer lokalt, hvis vind og vejr ikke tillader den planlagte rute. Kaptajnen har fuldmagt til at lægge en alternativ rute for at give dig den bedste oplevelse i Maldiverne.

Det anbefales kraftigt, at man booker i rigtig god tid for at sikre sig en bådleje. Især i højsæsonen (december-april og juli-august) er der meget høj efterspørgsel på bådleje.

Ønsker I at låne snorklingsudstyr på båden, skal der oplyses størrelse inden afrejse.

Jysk Rejsebureau kan arrangere forskellige størrelser af lejebåde, som spænder fra seks til fjorten sengepladser. Ligeledes kan varigheden af lejen laves fra fire nætter og fremefter. Spørg din rejsekonsulent efter mulighederne i forhold til jeres gruppestørrelse.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne tur kan starte hver dag.

Gruppestørrelse

Rejseforslaget er privat leje af båd, og I er dermed ikke en del af en større gruppe.

December - April

Pakkeliste

  • Søsygetabeletter
  • Bøger
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Egne håndklæde
  • Kamera (evt. undervandskamera)
  • Læse/skrive materiale samt kort og spil
  • Eget snorkeludstyr (Hvis du vil låne på båden skal str. oplyses inden afrejse)

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Male t/r (inkl. bagage)
  • 7 dages leje og sejlads med Dhonibåd ifølge program
  • Eget mandskab i form af kaptajn, kok med flere
  • Daglige snorkelture og besøg på lokale øer ifølge program
  • Lån af snorkeludstyr (Husk at oplyse str. inden afrejse)
  • Måltider ifølge program inkl. vand, te og kaffe
  • Lokal skatter
  • Afhentning ved ankomst
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - i Maldiverne er det god skik at give drikkepenge til guider og mandskab
  • Drikkevarer, der ikke er nævnt under inklusiv
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top