Farverige både glider over bølgerne for at finde den nærmeste klippegrotte. Malta ligger som en perle i det skønne Middelhav og er det ideelle ferieparadis.

Valletta
Selvom byen Birkirkara huser det største indbyggertal, har Valletta fået æren af at være Republikken Maltas hovedstad. Og denne titel bærer Valletta med stolthed. Fra kystsiden vil du se byens gamle, høje fæstninger og artilleribatteri i Den Øvre Barrakka Have. Sammen med den dominerende barokarkitektur har disse placeret Valletta på UNESCO’s Verdensarvsliste. Besøg ligeledes den sceniske Nedre Barrakka Have, hvor palmer, blomster og smukke skulpturer indhyller dig i en eventyrlig stemning.

Den Blå Grotte
Malta er omgivet af krystalklart Middelhav, så naturligvis skal du en tur i bølgen. Find de sikre steder, og hop i vandet fra de varme, sandfarvede klipper. Eller tag med en båd til Den Blå Grotte, som modsat navnet ikke bare er én men flere huler i klippeformationen. Her hjælper solstrålerne med at spejle havets dybblå farve på klippevæggene, hvilket er et fantastisk syn.

Indbyggere: 433.000

Areal: 246 km²

Klima: Subtropisk kystklima

Highlights: Valletta, Barrakka haverne og Den Blå Grotte
Malta
Til top