Trekket fører os gennem Atlasbjergenes storslåede natur med flotte udsigter over både bjergene og langs golde ørkenlandskab. Der findes flere ruter til toppen af Mt. Toubkal (4.167m.); hos Jysk Rejsebureau har vi valgt at fokusere på en af de mindre turistede ruter, hvor vi kommer igennem de autentiske berberlandsbyer.
Turen er otte dage, og starter i den spændende by Marrakech. Her har vi mulighed for at opleve den gamle arabiske mystik og stemning. I centrum af Marrakech finder vi den gamle bydel Medinaen, med de fortryllende labyrinter af gader og farverige bazarer, hvor det er muligt at handle lædervarer, tæpper, lamper, smykker, krydderier og meget mere. På torvet bliver man hurtigt grebet af den arabiske mystik og fortryllet af de rytmiske toner fra mavedansere, spåkoner, akrobater og slangetæmmere.
Herefter går turen til Imi Oughlad, hvor vandreturen til toppen af Mt. Toubkal starter. Turen tager os igennem Atlasbjergenes meget varierede landskab med de smukkeste udsigter til både golde, frodige og sneklædte bjerge. Undervejs på vores vandring kommer vi igennem gamle berberlandsbyer og overnatter i lokale bjerghytter. Berberne lever stadig deres nomadeliv som for flere hundrede år siden. Her driver kvinderne deres får gennem marker og frodige olivenlunde. De næste par dage vandrer vi igennem skove, dale, forbi vandfald og farverige landsbyer, indtil vi når toppen af sneklædte Mt. Toubkal. Herefter går turen tilbage til Marrakech, hvor vi har mulighed for at slappe af og få shoppet et par souvenirs inden turen går hjem til Danmark
Der er afsat en ekstra nat ved Toubkal Base Camp, som giver mulighed for et ekstra topforsøg, hvis vejret er dårligt på den planlagte topforsøgsdag.
Bedste rejseperiode
Det bedste tidspunkt at trekke på Mt. Toubkal er i foråret og efteråret, og derfor ligger alle vores afgange i disse perioder. Her er vejret ikke for varmt og heller ikke for koldt. Temperaturen vil normalvis ligge omkring de 20-25 grader i bjergene, og varmere i Marrakech.
Dagsprogram
Fold program ud1. dag: Afrejse fra Kastrup og ankomst til Marrakech, Marokko
Vi mødes i Kastrup med den danske rejseleder, hvorefter der er afgang mod Marrakech, Marokko. Vi ankommer til Marrakech samme dag, hvor vi bliver kørt til hotellet. Efter check-in på det traditionelle, marokkanske riad hotel, har vi resten af dagen til at opleve byen og gøre klar til trekkingturen.
2. dag: Første trekking dag fra Imi Oughlad igennem skov til Tahliouine
Vi bliver hentet på hotellet i Marrakech og kørt til Imi Oughlad. hvor vi møder lokalguiden, kokken og muldyrene, der skal bære bagagen. Turen i dag går igennem en stor skov med fyrre- og egetræer. På vejen får vi en fantastisk udsigt ud over Ouirgane-dalen, inden vi kommer til første overnatning i bjergene ved et lokalt guesthouse også kaldet en gite. (
M,
F,
A)
Anslået trekkingtid: 5 timer, Højder: Imi Oughlad 1.340m Tahliouine 1.750m.
3. dag: Trekkingdag med udsigt til smukke Azzadan-dalen og Atlasbjergkæden
I dag vandrer vi med udsigt over den smukke Azzaden-dal med farverige landsbyer. Derudover passerer vi også Tazaghart-plateauet, hvor vi har fantastisk udsyn over Atlasbjergkæden. Vi ender dagen i Tamsouit, som ligger i 2.700m højde. Her overnatter vi enten på refuge eller i telt, alt afhængig af forholdene. (
M,
F,
A)
Anslået trekkingtid: 6 timer, Højder: Tamsoult 2.700m
4. dag: Trekking forbi vandfald til Imlil
Vi starter dagen med at gå ned til vandfaldet Azib Tamsoulte, og vandrer herfra op og krydser Tizi’n Mzik passet. Herefter følger vi hoveddalen til Toubkal og gør stop ved Imlil for natten i 1900m højde. (
M,
F,
A)
Anslået trekkingtid: 5 timer, Højder: Azib Tamsoult 2.250m, Tizi´n Mzik passet 2.500m, Imlil 1.900m
5. dag: Ad snoede bjergstier til Toubkal Base Camp
Efter morgenmaden vandrer vi langs Ait Mizane dalen. Her passerer vi landsbyen Aremd og fortsætter til helligdommen Sidi Chamarouch, som bliver besøgt af mange pilgrimsvandrere. Herfra vandrer vi op i bjergene langs de snoede bjergstier og kommer op til snegrænsen, inden vi når Toubkal Base Camp, hvor vi gør stop for natten. (
M,
F,
A)
Anslået trekkingtid: 5 timer, Højder: Sidi Chamarouch 2.350m, Toubkal Refuge/Base Camp 3.206m
6. dag: Topforsøg til Nordafrikas højeste bjerg Mt. Toubkal
Tidligt om morgenen før solen står op starter topforsøget af Mt. Toubkal - Nordafrikas højeste bjerg. Vandringen er moderat til hård, og det tager cirka tre timer til toppen. Det ujævne stenunderlag og højden gør dagen krævende. Når vi kommer til toppen, venter der fantastiske panorama udsigter helt fra det flade landskab ved Marrakech til de høje Atlasbjerge i nord og langt syd til Sahara. Hvis vejret tillader det, tager vi os god tid til at nyde udsigten, inden turen går retur til Toubkal Base Camp, hvor vi spiser frokost og overnatter. (
M,
F,
A)
Anslået trekkingtid: 6 timer, Toppen af Mt. Toubkal 4.167m
7. dag: Sidste trekking dag tilbage til Marrakech
På trekkets sidste dag returnerer vi til Imlil af den samme rute, som vi gik op til Toubkal Base Camp. Her spiser vi frokost inden turen går tilbage til Marrakech, hvor vi har den sidste overnatning. Skulle vejret på dag seks være for dårligt til at nå toppen, har vi en ekstra mulighed for et topforsøg på denne dag, inden vi vandrer til Imlil og bliver kørt til Marrakech. (
M,
F)
Anslået trekkingtid: 5 timer, Højde Marrakech 466m
8. dag: Afrejse fra Marrakech, Marokko
Afrejse fra Marrakech efter et fantastisk eventyr i Atlasbjergene. Samme dag ankommer vi til Kastrup lufthavn. (
M)
Overnatninger
2 overnatninger i Marrakech på et riad hotel
5 overnatninger i på trekket i forskellige gite og mountain refuges
Et riad hotel i Marrakech er et mindre hotel, som er bygget op om en atriumgård i traditionel marokkansk stil.
Et mountain refuge er en primitiv hytte med sovesale, fælles opholdsstue og fælles bad og toilet.
En gite er et lokalt primitivt guesthouse med værelser med plads til 4-5 gæster, fælles bad og toilet.
Bemærkninger
Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om de anbefalede retningslinjer på området overholdes (For yderligere information henvises til
Statens Serum Institut).
Ligeledes skal det bemærkes, at en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedrørende for eksempel overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres.
Alle Jysk Rejsebureaus trekkingture er gennemprøvede, og vi oplever sjældent, at vores rejsende får højdesyge. Dog er det særdeles vigtigt, at du søger ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge (for eksempel hovedpine, åndenød og opkast). Højdesyge er en akut tilstand, der skal tages meget alvorligt.
Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Jysk Rejsebureau refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt på grund af højdesyge.
Hvad kræver det af dig?
Mount Toubkal definerer vi som et moderat trek, der kan bestiges af alle i god fysisk form. Topforsøget beskrives som hårdt på grund af højden og det ujævne stenunderlag. Bestigningen er ikke teknisk svær, og alle har gode chancer for at komme til toppen. Vi anbefaler, at du træner op til trekket minimum tre uger før turens start, hvis du ikke er vant til at vandre.
På trekket vil vores bagage blive båret af mulddyr, og vi skal derfor kun selv bære vores dagsrygsæk.
Denne rejse er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede.