Det er særligt stemningsfyldt at være i Palenque om aftenen, når der laves tacos i gadekøkkenerne og de lokale børn render og leger. Det er dog sjældent pga. byen at området trækker folk til. Tæt på Palenque findes et flodleje, som har nogle utroligt smukke vandfald: Agua Azul er bredt og brusende og Misol-Há er smalt og højt. Det er muligt at bade ved begge vandfald, og ved Misol-Há kan man gå bag om vandfaldet og få sig et naturligt og koldt dampbad.

Palenque er absolut mest kendt for ruinerne af samme navn. De smukke ruiner ligger skjult af junglen, og det er som at træde ind i en anden verden og en svunden tid, når du bevæger dig rundt på grusstierne på den arkæologiske plads. Særligt smuk og unik er monumentet El Palacio, hvor du tydeligt kan se mayaernes storslåede hieroglyffer. Det er muligt at gå rundt i paladset, og går du gennem de smalle gange og korridorer, kan du komme helt tæt på det høje tårn, som formodes at have været byens observatorium. Det er dybt fascinerende at mayaernes har haft en så enorm forståelse for og interesse i astrologi.

Område: Staten Chiapas

Klima: Tropisk klima

Highligts: Mayaruiner, vandfald, lokal stemning
Til top