Dette rejseforslag er for den eventyrlystne, der vil leve som en mongolsk nomade i Gobi-ørkenen og nyde det simple liv hos en lokal familie ved den kinesiske mur.
Rejsen starter i Ulan Bator, Mongoliets hovedstad, hvor du har to dage på egen hånd. Herefter starter dit syv dages eventyr i Gobi, hvor du lever med nomaderne, mens du udforsker det imponerende ørkenlandskab. På din tur i Gobi vil du også opleve buddhistiske templer, små landsbyer, bjerge og en uforstyrret stjernehimmel. Turen slutter i Ulan Bator, hvor du efter en nat hopper på toget til Beijing. I Beijing kan du udforske byen på egen hånd, inden du tager på en to-dages vandretur til Den Kinesiske Mur. Du vandrer langs den ikke-restaurerede del af muren, og vil derfor ikke møde mange andre turister. Du bor undervejs ved en lokal familie, som giver dig mulighed for at opleve det simple liv uden for pulserende Beijing. Fra muren går turen tilbage til Beijing, hvor du har to nætter inden rejsen går tilbage til Danmark.
Turen kan også forlænges, så du fortsætter rundt i Kina på egen hånd og evt. slutter rejsen i Tokyo, Hong Kong eller Bangkok.
Få information og fakta om
Mongoliet og
Kina
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i
Mongoliet og
Kina
Mongoliet og det nordlige Kina har udpræget fastlandsklima, nedbøren er sparsom, og temperaturen svinger fra 30 grader på de varmeste sommerdage til mere end 30 minusgrader på de koldeste dage i vintermånederne. De fleste foretrækker derfor at rejse i området om sommeren. Mest attraktiv er perioden fra midten af maj til og med september.
1. dag: Afrejse Danmark
Du flyver fra Danmark til Ulan Bator, hvor du ankommer næste dag.
2. dag: Ankomst til Ulan Bator
Du bliver afhentet i lufthavnen og kørt til dit hostel, hvor du har to overnatninger. Resten af dagen har du på egen hånd i Mongoliets hovedstad - læs mere om
Ulan Bator.
3. dag: På opdagelse i Ulan Bator
På egen hånd i Ulan Bator. Det er en god ide at få provianteret til din 7 dage lange tur i Gobi-ørkenen. Du får stillet kogegrej til rådighed under hele turen.
4. dag: På eventyr i Gobi-ørknen
Du afhentes om morgenen ved dit hostel af din chauffør. Herefter går turen i russisk UAZ (firehjulstrukket militærkøretøj fra Rusland) til Gobi, som du skal udforske de næste syv dage.
Undervejs kan du stoppe, som du vil, og nyde den rå natur eller møde nomaderne. Der overnattes i gers (mongolsk telt) ved nomaderne eller i ger-camps i byerne. På turen får du et unikt indblik i nomadernes liv. Forvent at blive inviteret på varm gede- eller kamelmælk, gæret hestemælk og tørret gedeost. Hos mange nomadefamilier kan du også hjælpe med at samle geder til malkning, lege med børnene eller hygge omkring ildstedet i en ger.
Dagens rejse går til Middle Gobi. (
F,
A)
5. dag: På eventyr i Gobi-ørknen
I dag går turen gennem ørkenen til Dalanzadgad, som er hovedstad af den sydlige Gobi provins. (
M,
F,
A)
6. dag: På eventyr i Gobi-ørknen
Turen går gennem det rå ørkenlandskab og over bjerge til de enorme sandklitter ved Khongoryn Els. Der er mulighed for kamelridning eller for at udforske sandklitterne på egen hånd. (
M,
F,
A)
7. dag: På eventyr i Gobi-ørknen
I dag fortsætter turen til Bayanzag-området, hvor der igennem tiden er fundet mange dinosaur-fossiler. Området blev udgravet af Roy Chapman Andrews i 1920, som kaldte det Flaming Cliffs. (
M,
F,
A)
8. dag: På eventyr i Gobi-ørknen
Turen i dag går tilbage nordpå mod Middle Gobi. (
M,
F,
A)
9. dag: På eventyr i Gobi-ørknen
Turen fortsætter igennem ørkenen og der overnattes i Khairkhain området. (
M,
F,
A)
10. dag: På eventyr i Gobi-ørknen og overnatning i Ulan Bator
I dag går turen via de smukke stenformationer ved Baga Gazriin Chuluu og ankommer til Ulan Bator sidst på eftermiddagen. I Ulan Bator bliver du kørt tilbage til dit hostel. (
M)
11. dag: Med tog fra Ulan Bator - Beijing
Dette togstræk tager dig fra Ulan Bator til Beijing, en rejse på cirka 1,5 døgn. Strækningen er i bland en af de smukkeste på den transmongolske jernbane. Turens højdepunkt er klart hjulskiftet ved den mongolsk-kinesiske grænse - man har ikke samme skinnebredde i Mongoliet og Kina.
12. dag: Ankomst til Kina og på opdagelse Beijing
Du ankommer i dag til Beijing og kommer selv fra togstationen til dit hostel (det er muligt at gå eller tage en taxi), hvor du har to overnatninger. Resten af dagen kan du opleve imponerede Beijing - læs mere om
Beijing.
13. dag: På opdagelse i Beijing
På egen hånd i Beijing. (
M)
14. dag: Trekking på Den Kinesiske Mur
Efter morgenmad er der afgang med offentlig bus sammen med din guide. Det tager cirka 1 ½ time, at køre nordpå til dit udgangspunkt for turen. Guiden er engelsktalende, hvilket kun få kinesere er, så benyt lejligheden til at lære om Kina og den rivende udvikling, landet har været igennem. Vel fremme møder du din vært (du indkvarteres privat), som guider dig af små stier mod dit opstigningspunkt. Inden længe mødes du af et skilt med teksten: ”this part of the wall, is not open to the public”. Det er her, det virkelig spændende begynder. Du nærmest klatrer op af stejle stier, og får sved på panden. Højere og højere op med en fabelagtig udsigt over bjergene. I klart vejr kan du se helt til Beijing. Pludselig kan du se muren og efter i alt et par timers vandring er du på selve muren. Det er storslået. Du finder et sted med læ og nyder den medbragte frokost. Om eftermiddagen går du op og ned mellem de forskellige udsigtsposter på muren. Det er stejlt, og da det er den ikke-restaurerede del af muren, du besøger, er der ikke trapper så man skal passe på. Sidst på eftermiddagen når du frem til den mere besøgte del af muren, og landsbyen, hvor du skal overnatte hos en kinesisk værtsfamilie. Slap af, nyd en kold øl eller hjælp til med madlavning.
Overnatning hos en kinesisk værtsfamilie. Bemærk, at forholdene er simple. (
M,
F,
A)
Vores lokale samarbejdspartner har skaffet en speciel tilladelse, der giver os en unik mulighed for at besøge de ikke restaurerede dele af Den Kinesiske Mur.
15. dag: Trekking på den Kinesiske Mur og overnatning i Beijing
Næste morgen er der to valgmuligheder. Enten en cykeltur i landsbyerne langs muren eller endnu et trek i den ”ikke-offentlig tilgængelige” del af muren. Det er i et område, der er helt fantastisk smukt, hvor muren bugter sig langs en sø - det eneste sted, hvor vand og mur mødes. Det kan være et svært valg, da en cykeltur i området er en unik oplevelse. Både den flotte natur og mødet på cykel med den kinesiske befolkning er en oplevelse i særklasse. Tidligt på eftermiddagen kører vi tilbage mod Beijing. På vej til hotellet stopper vi ved 2008 Beijing Olympic Park, så der er mulighed for at tage billeder. (
M,
F)
16. dag: På opdagelse i Beijing
På egen hånd i Beijing. (
M)
17. dag: Afrejse fra Beijing
Afrejse fra Beijing efter et fantastisk eventyr med ankomst til Danmark samme dag. Det er muligt at forlænge rejsen og f.eks. flyve hjem fra Tokyo, Shanghai, Hong Kong eller Bangkok. (
M)
Overnatning i dette rejseforslag foregår på hostel og ger (traditionelle mongolske telte med senge). Det er muigt at opgradere til en bedre hotelstandard i byerne.
Der kræves visum til: Kina -
læs her om visumansøgninger
Lokalguiderne i Mongoliet og Kina er alle engelsktalende, men det er varierende, hvor godt de taler engelsk. Du kan derfor opleve at få en lokalguide, som taler begrænset engelsk.
Rejsen kan ikke anbefales til børn.