Ønsker du at opleve Namibias rå og storslåede landskaber på en guidet eventyrrejse, hvor fokus er på oplevelser, fællesskab og ægte natur – så er denne tur et oplagt valg.
Turen giver dig det bedste af Namibia i én sammenhængende rute, fra ørkenens endeløse vidder til ikoniske nationalparker og dramatiske kyststrækninger.
Rejsen starter og slutter i Windhoek og tager dig gennem nogle af landets mest spektakulære områder. Du oplever Namib-ørkenen med Sossusvlei og Deadvlei, hvor kæmpemæssige sandklitter og forstenede træer skaber et næsten surrealistisk landskab. Herefter fortsætter turen til Swakopmund og Skeleton Coast til Spitzkoppe og Brandberg – hjemstedet for den berømte White Lady-klippemaling.
Afslutningen byder på safarikørsel i Etosha National Park, hvor du har gode chancer for at se elefanter, løver, næsehorn og et rigt dyreliv omkring parkens vandhuller.
Konceptet og turen er for dig, der vil være en aktiv del af rejsen. Det er ikke en luksusferie, men et autentisk eventyr. Du rejser i en specialbygget adventure truck og bor primært i telt; dog også med enkelte lodge-overnatninger undervejs. Alle deltagere forventes at bidrage til fællesskabet – opsætning af camp, madlavning og praktiske opgaver er en naturlig del af hverdagen. Netop dette skaber en stærk gruppedynamik og gør oplevelsen mere nærværende og mindeværdig.
Få information og fakta om Namibia her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Namibia her
I Namibia er årstiderne modsat de danske. Fra maj til oktober er det tørtid og vinter med behagelige dagtemperaturer omkring 20–25 grader og kølige aftener. Det er den mest populære rejseperiode og ideel til safari, da dyrelivet samles omkring vandhullerne og er lettere at spotte – særligt i områder som Etosha Nationalpark.
November til april er sommer og regntid, hvor temperaturerne er højere, og landskabet bliver grønnere og mere frodigt. Regnen falder typisk som korte, kraftige byger, og dyrelivet er mere spredt, hvilket kan gøre safari mere udfordrende. Til gengæld er der færre besøgende og ofte bedre priser. Uanset årstid byder Namibia på storslået natur og en imponerende biodiversitet.
Tal med din rejsekonsulent for at få den bedste rådgivning om, hvornår din rejse bør finde sted.
1. dag: Danmark – Namibia
Der er afrejse fra Danmark mod hovedstaden i Namibia, Windhoek.
2. dag: Ankomst Windhoek, Namibia
Der er ingen større tidsforskel mellem Danmark og Namibia, så efter en god nats flyvning ankommer du til Windhoek, hvor du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Her kan du slappe af og lade op, inden selve rundrejsen starter dagen efter.
3. dag: Turen starter i Windhoek
Dit eventyr begynder i Windhoek, Namibias hovedstad. Du møder din guide og dine medrejsende om eftermiddagen, hvorefter du tager med på en kort introduktionstur i byen. Om aftenen kan du nyde middag for egen regning på det legendariske Joe’s Beerhouse, inden du går til ro og får en god nats søvn. (
M)
4.–5. dag: Windhoek til Namib Desert Reserve
Du forlader Windhoek og rejser ud i den enorme og uberørte vildmark i Namibørkenen. Du ankommer til Greenfire Desert Reserve – et fredfyldt naturområde på 20.000 hektar med sjældne og ikoniske dyr samt mere end 1.000 plantearter. Du overnatter i en afsides ørkencamp, hvor aftenen afsluttes med stjernekiggeri under en kulsort himmel fyldt med stjerner.
Næste morgen vågner du op til et spektakulært syn, når de bølgende klitter forvandles i solopgangen. Sammen med en erfaren naturguide tager du på vandretur, hvor du lærer om livet i ørkenen, følger dyrespor og får indblik i, hvordan planterne og dyrene overlever i det barske miljø. Senere kan du slappe af i lejren eller udforske området til fods, inden du om eftermiddagen kører ud over de imponerende klitter. Dagen afrundes med en sundowner, mens solen går ned over ørkenen. (
M,
F,
A)
6. dag: Namib Desert Reserve til Sossusvlei
Du starter dagen tidligt og kører i 4x4 ind i Sossusvlei, hvor du oplever nogle af verdens højeste sandklitter. Op til 300 meter høje står de ildrøde klitter i smuk kontrast til den klare blå himmel. Du besøger også Deadvlei, en udtørret saltslette med forstenede kameltornstræer, som skaber et næsten surrealistisk landskab.
Senere fortsætter du til Sesriem Canyon, hvor du udforsker den dybe kløft, som Tsauchab-floden har udformet gennem tusinder af år. Efter en dag fyldt med naturoplevelser overnatter du i campen. (
M,
F,
A)
7.–8. dag: Sossusvlei til Swakopmund via Namib-Naukluft Nationalpark og Walvis Bay
Rejsen fortsætter gennem Namib-Naukluft Nationalpark, som byder på nogle af Afrikas mest dramatiske ørkenlandskaber. Undervejs passerer du Kuiseb Canyon, før du når kystbyen Walvis Bay og videre til Swakopmund, der er kendt for sin tyske arkitektur, hyggelige caféer og afslappede stemning.
Her har du tid til at udforske byen på egen hånd. Du kan vælge mellem en række aktiviteter som sandboarding, quad biking, bådture eller blot nyde atmosfæren og spise på en af byens mange restauranter. (
M,
F)
9. dag: Swakopmund til Spitzkoppe via Skeleton Coast
Du kører nordpå langs den rå Skeleton Coast, hvor Atlanterhavet møder ørkenen i et dramatisk og ofte tåget landskab. Du besøger Cape Cross, som er hjemsted for en af verdens største kolonier af pelssæler.
Herefter bevæger du dig ind i landet mod Spitzkoppe – ofte kaldet ”Namibias Matterhorn”. De imponerende granitformationer rejser sig dramatisk over landskabet og er særligt smukke ved solnedgang. (
M,
F,
A)
10. dag: Spitzkoppe til Brandberg
Efter en rolig morgen blandt klippeformationerne ved Spitzkoppe fortsætter du mod Brandberg, Namibias højeste bjerg. Undervejs stopper du for at møde et lokalt Himbafolk, som er kendt for deres traditionelle livsstil, karakteristiske frisurer og røde okkerfarvede hud.
Ved Brandberg deltager du i en guidet vandretur til de berømte White Lady-klippemalerier, som er mellem 2.000 og 4.000 år gamle og regnes blandt de vigtigste arkæologiske fund i det sydlige Afrika. (
M,
F,
A)
11. dag: Damaraland til Etosha National Park
Du rejser videre mod Etosha National Park, et af Afrikas mest kendte safariområder. Allerede under indkørslen i parken begynder du at holde udkig efter dyreliv, og senere på dagen tager du på din første safari med mulighed for at se elefanter, giraffer, zebraer, antiloper og rovdyr. (
M,
F,
A)
12. dag: Etosha National Park
Hele dagen er afsat til safari i Etosha National Park. Du kører fra vandhul til vandhul gennem det åbne landskab og oplever den enorme saltslette, som parken er kendt for. Dyrelivet samler sig omkring vandhullerne, og hver safari byder på nye oplevelser. (
M,
F,
A)
13. dag: Etosha til Windhoek
Efter de sidste safarioplevelser forlader du Etosha og kører tilbage mod Windhoek. Undervejs har du tid til at nyde landskabet og tænke tilbage på rejsens mange oplevelser – fra ørken og kyst til kultur og safari. Du ankommer til Windhoek sidst på dagen, hvor rejsen slutter. Du siger farvel til dine rejsemakkere gennem de sidste 11 dage inden du igen indlogeres til en sidste nat i Namibias hovedstad Windhoek. (
M)
14. dag: Afrejse mod Danmark
I dag er der afrejse fra Namibia. Ekstra dage kan naturligvis tilkøbes, hvis det ønskes. Transport fra hotellet til lufthavnen kan nemt arrangeres lokalt eller den kan forhåndsbestilles hjemmefra. (
M)
15. dag: Ankomst
Du ankommer til Danmark med en masse minder i bagagen.
Rejsen her egner sig til rejsende i alle aldre, dog skal børn være over 8 år – optimalt imellem 18 og 65 år. Turen er ikke fysisk krævende, men de mange timer på vejene.
Du bliver en del af en gruppe, og det forventes, at du deltager aktivt i madlavning, rejsning af telte osv. De fleste nætter er i telte, hvor campen er forholdsvis primitiv. Enkelte nætter tilbringes dog på lodge. Du skal medbringe din egen hovedpude og sovepose.
Der er en lokal engelsktalende guide med under hele turen.
Bemærk, at deltagelse i turen inkluderer en del aktiviteter, som er på eget ansvar. Husk derfor at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter.