Din rejse begynder i Nepals farverige hovedstad Kathmandu, hvor du har tid til at udforske byens templer og livlige gadeliv på egen hånd. Herfra går turen mod Himalaya, hvor du drager ud på en smuk og udfordrende trekkingtur. Turen byder på små bjerglandsbyer, frodige skove, imponerende udsigter til Langtang og Ganesh Himal – og ikke mindst den hellige bjergsø Gosaikunda, der ligger omgivet af dramatiske tinder. Trekkingturen giver dig både fysiske udfordringer og helt særlige kulturmøder i de traditionelle Tamang-landsbyer undervejs.
Efter en uge i bjergene vender du tilbage til Kathmandu, hvor du har tid til at nyde gode restauranter, en massage eller en sidste omgang souvenirshopping, inden du tager afsked med Nepal.
Herefter skifter du Himalayas bjerglandskaber ud med Sydøstasiens tropiske varme. Du flyver til Bangkok, hvor du får et par dage til at udforske storbyens gyldne templer, farverige markeder og pulserende kvarterer.
Fra Bangkok går turen videre til to af Thailands smukke ø-paradiser. Først venter fire nætter på den rolige ø Koh Kood, hvor du bor direkte ud til en palmeklædt bugt med privat strand. Her er tiden din egen, og du kan kombinere afslapning med snorkling, kajaksejlads, udflugter til vandfald eller scooterture rundt på øen.
Rejsen rundes af på Koh Chang – Thailands tredjestørste ø – hvor du kan nyde de sidste dage med sol, hav og lækker thaimad. Øen byder både på dejlige strande, hyggelige fiskerlandsbyer og mulighed for vandreture i regnskoven.
Få information og fakta om
Thailand og
Nepal
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i
Thailand og
Nepal
1. dag: Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark mod Kathmandu.
2. dag: Ankomst Kathmandu
Ankomst til Kathmandu. Du bliver afhentet i lufthavnen og kørt til dit guesthouse i Kathmandu, hvor du har to overnatninger. Resten af dagen har du på egen hånd i Kathmandu.
3. dag: Kathmandu - Sightseeing på egen hånd
Denne dag i Kathmandu er på egen hånd. Byen er en utrolig spændende og livlig hovedstad med masser af historie, kultur og anderledes sanseindtryk. Tag for eksempel til Durbar Square, der har utallige smukke templer, ”abetemplet” Swayambhunath, Nepals største buddhistiske stupa Boudhanath og Nepals vigtigste hindutempel Pashupatinath. Udforsk også de små gyder og stræder og oplev de lokales hverdag.
4. dag: Kathmandu - Dhunche
I dag kører du fra Kathmandu til Dhunche med lokal transport. Nyd de smukke udsigter og det lokale liv ud af bussens vinduer, mens du passerer terrassemarker og små lokale landsbyer. Ved ankomst tjekker du ind på dit tehus.
Køretid: Cirka 7 timer med lokal bus. Højde: Dhunche 1.960 meter.
5. dag: Dhunche – Thulo Syabru
Dette er din første dag med trekking. Den første time vandrer du langs den brusende Trishuli-flod. Undervejs nyder du flere gange den flotte udsigt over Langtang-området og de Tibetanske bjerge. Fra Bharkhu forlader du vejen og begynder opstigningen mod Thulo Syabru, og undervejs ser du æbleplantager og nåleskov. Stien går hovedsagligt opad, men er ikke stejl. Når du er kommet forbi et par små lokale landsbyer ankommer du til Thulo Syabru.
Trekkingtid: 5-6 timer. Højde: Thulo Syabru 2.250 meter.
6. dag: Thulo Syabru - Mukharka
Dagen starter med en udfordrende opstigning lige efter Thulo Syabru. Den stejle sti snor sig opad gennem tætte skove og giver dig lejlighedsvise kig til Langtang Himal- og Ganesh Himal-bjergkæderne. Efterhånden som du kommer højere op, ændrer vegetationen sig fra frodig skov til mere åbne landskaber. Vandreturen fører dig til Mukharka, en traditionel Tamang-landsby. Denne lille bebyggelse er et fredeligt hvilested, hvor du kan fordybe dig i den rige Tamang-kultur og nyde de storslåede bjergudsigter.
Trekkingtid: 4-5 timer. Højde Mukharka 3.000 meter.
7. dag: Mukharka - Lauribinayak
Endnu en krævende dag venter, når du fortsætter den stejle opstigning mod Lauribinayak. Stien fører dig gennem rhododendron- og fyrreskove, og åbner gradvist op til alpine områder. Midtvejs holder du pause i Cholang Pati, som er et lille hvilested med fantastiske udsigter til de omkringliggende bjergtoppe. Når du nærmer dig Lauribinayak, bliver landskabet mere barskt, og du belønnes med panoramaudsigter til Langtang Lirung, Langtang Himal-kæden og Ganesh Himal. Lauribinayak, som ligger på en bjergkam, er kendt for sin imponerende bjergudsigt – en fantastisk belønning efter en hård opstigning.
Trekkingtid: 4-5 timer. Højde: Lauribinayak 3.900 meter.
8. dag: Lauribinayak - Gosaikunda - Lauribinayak
Efter morgenmaden fortsætter du opad mod Gosaikunda-søen. Stien byder på en kombination af jævne stigninger og enkelte stejle passager med fantastiske udsigter til Langtang og Ganesh Himal undervejs. Ved ankomsten til Gosaikunda – en hellig alpin sø omgivet af dramatiske bjergtoppe – kan du nyde frokosten i den fredelige atmosfære. Hvis du har lyst, kan du tage en valgfri tur op til et udsigtspunkt i 4.610 meters højde, hvorfra der er en enestående panoramaudsigt over søen og landskabet omkring. Herefter går turen tilbage til Lauribinayak, hvor du overnatter.
Trekkingtid: 6-7 timer. Højde: Gosaikunda 4.380 meter.
9. dag: Lauribinayak - Dhunche
Nedstigningen fra Lauribinayak begynder med stejle stier ned gennem alpint terræn og tæt skov. Ruten fører dig til Chandanbari, en lille landsby kendt for sit kloster og produktion af yakost. Herefter fortsætter du gennem rhododendron- og fyrreskove, indtil du når Trishuli-floden. Efter at have krydset floden følger du en grusvej, som fører dig til Dhunche, som samtidig markerer afslutningen på din trekkingtur.
Trekkingtid: 6-7 timer. Højde: Dhunche 1.960 meter.
10. dag: Dhunche - Kathmandu
Tidligt om morgenen begynder turen tilbage mod Kathmandu ad de samme snoede bjergveje. Undervejs har du en sidste mulighed for at nyde Nepals varierede landskaber – fra Himalayas fødder til terrassemarker og maleriske landsbyer.
Tilbage i Kathmandu har du resten af dagen på egen hånd.
Transporttid: 7-8 timer.
11. dag: Kathmandu på egen hånd
Efter en lang trekkingtur med dertilhørende ømme ben og en mave, som har levet af tehus-mad i en uge, så er Kathmandu det perfekte sted at befinde sig. Her er både massagesteder og rigtig gode restauranter med menukort inspireret af alle verdens hjørner. Du har også mulighed for at få købt de sidste souvenirs inden din videre rejse.
12. dag: Fra Kathmandu til Bangkok
Det er tid til at sige farvel og på gensyn til Kathmandu og Nepal. Du flyver mod varmere himmelstrøg, og vil samme dag lande i Thailands hovedstad Bangkok.
Ved ankomsten til bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Hotellet har en meget central og bekvem beliggenhed og byder på hyggelig pool og rummelige værelser.
13. dag: Bangkok
Du har hele dagen til at gå på opdagelse i Bangkok. Storbyen har mange spændende oplevelser som venter. Blandt mulige højdepunkter er Grand Palace, Wat Po, China Town og Lumpini Park.
Har du behov for inspiration, har vi masser af gode forslag til spændende oplevelser. Jysk Rejsebureau anbefaler blandt andet en cykeltur bag byens facade eller en spændende halvdags Klong-tur på de smalle kanaler bag facaden af millionbyen, hvor I sejler i longtailbåd og oplever det lokale dagligdagsliv. En lille skjult perle vi kan anbefale i Bangkok er Poomjai Garden, hvor du kan nyde en kop kaffe i smukke omgivelser.
Du kan også slappe af ved poolen på hotellets rooftop med en kulørt drink i hånden. (
M)
14. dag: Transfer til Koh Kood
I dag går turen videre til den lille charmerende ø Koh Kood. Transporten starter fra Bangkok til Trat med bil, hvorfra båden til Koh Kood afgår.
På Koh Kood Beach Resort, der har en hyggelig og familiær atmosfære, skal du bo i en af deres jeres bungalows. Du tilbringer de kommende fire nætter i disse skønne, tropiske omgivelser. (
M)
Transporttid: Ca. 8-9 timer i alt
15-17.dag: Livsnyderi på Koh Kood Beach Resort
Nu står den på ren afslapning på Koh Kood.
Koh Kood Beach Resort har en god privat badestrand lige ned til den lille palmeklædte bugt, Klong Mat, der er opkaldt efter den nærliggende fiskerlandsby. Resortets faciliteter inkluderer blandt andet en dejlig swimmingpool, gratis udlån af kajakker, snorkeludstyr samt gratis internetadgang i restauranten. Her serveres et bredt udvalg af gode og billige thai-retter samt seafood og et mindre udvalg af europæisk mad. I restauranten kan du samtidig nyde de spektakulære solnedgange over havet.
Resortet har egen dykkershop, der arrangerer kurser og dykning. Hvis vejret tillader det, arrangeres der ture til en fiskerlandsby og til et vandfald samt picnic ved de nærliggende strande. Alle ture kan bestilles og tilkøbes i receptionen. Der er også masser af muligheder for aktiviteter på egen hånd. Trænger du til en strandpause, kan du eksempelvis cykle eller trekke til øens kuperede, grønne hjerte. Vejnettet er endnu ikke fuldt udbygget, men det er en god oplevelse at leje en scooter og køre rundt til nogle af de små hyggelige fiskerlandsbyer på øen, hvor du kan købe nyhøstede ananas og vandmeloner. (
M)
18. dag: Transfer til Koh Chang
I dag går turen videre til Thailands tredjestørste ø - Koh Chang. Du skal bo på et dejligt resort på en af øens kendte strande. Tag dig en slentretur i vandkanten, nyd havet eller slap af i palmernes skygge. Hotellet har en dejlig stor pool og en spa-afdeling, hvor du kan blive forkælet. (
M)
Transporttid: Ca. 2 timer
19-20. dag: Koh Chang på egen hånd
Nyd dine sidste feriedage på den skønne strand med dejlig seafood eller de skønne, ikoniske thai-retter. Du kan også tage på udflugter på og omkring øen - eksempelvis en cykel-, snorkel- eller vandretur til et af øens vandfald. (
M)
21. dag: Afrejse fra Koh Chang mod lufthavnen
Din uforglemmelige ferie lakker mod enden. Efter tre uger har du oplevet de majestætiske Himalaya-bjerge, sprudlende storbyer og masser af sand mellem tæerne fra Thailands skønne strande.
Du tager afsked med Koh Chang og begiver dig mod Bangkoks internationale via færge og bil. Herfra afgår dit fly tilbage til Danmark. (
M)
Transporttid fra Koh Chang til Bangkok Internationale Lufthavn: Ca. 6 timer
22. dag: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark.
4 overnatninger på Kathmandu Basecamp (Ex Highlander Inn) i Kathmandu i dobbeltværelse
6 overnatninger i forskellige tehuse på trekket i twin værelser
2 overnatninger på Centre Point i Bangkok i Deluxe Room
4 overnatninger på Koh Kood Beach Resort i Koh Kood Beach Resort in Bali House
3 overnatninger på Koh Chang Paradise Resort i Deluxe Bungalow
Overalt i Nepals bjerge ligger tehuse "teahouses". Det var - og er steder, hvor bærere, rejsende og handelsfolk boede og spiste under meget simple vilkår. I dag er mange tehuse blevet renoveret, og standarden er blevet højere. Men det er stadig simpel indkvartering og ikke luksus. Indkvartering er i twinrooms, og der er fælles toiletforhold.
Husk at medbringe ét pasbillede og en kopi af dit pas til trekking-tilladelsen. Derudover skal du fremvise bevis for, at du er dækket af en rejseforsikring undervejs på trekket. Dette skal afleveres på vores servicekontor i Kathmandu senest 24 timer inden trekket starter.
Vær opmærksom på, at man kun kan have én taske med per 2-3 deltagere pga. det antal bærere, som er med på trekket. Det er muligt, mod ekstra betaling, at få en ekstra bærer med på trekket.
Da køreturen er på mindre gode veje, kan du overveje mod merpris at booke en jeeptransport tilbage til Kathmandu.
Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.
Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om de anbefalede retningslinjer på området overholdes (For yderligere information henvises til Statens Serum Institut).
Ligeledes skal det bemærkes, at en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedrørende for eksempel overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres.
Alle Jysk Rejsebureaus trekkingture er gennemprøvede, og vi oplever sjældent, at vores rejsende får højdesyge. Dog er det særdeles vigtigt, at du søger ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge (for eksempel hovedpine, åndenød og opkast). Højdesyge er en akut tilstand, der skal tages meget alvorligt.
Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Jysk Rejsebureau refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt på grund af højdesyge.
Denne trekkingtur anbefales ikke til børn.