Her på siden finder du praktisk information og fakta om Nepal.
Visumforhold og indrejsekrav
Danske statsborgere kan søge visum hjemmefra på det nepalesiske generalkonsulat i København eller ved ankomsten til Nepal. Der udstedes visum med varighed af 15, 30 eller 90 dage alt efter rejselængden. Hvis du søger visum ved ankomst til Nepal, så husk at medbringe US Dollars hjemmefra.
Se flere oplysninger på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Der kan forekomme indrejsekrav til Nepal såsom specifikke krav til vaccinationer, forsikringsdækninger, helbredsattest og lignende. Henvend dig til din rejsekonsulent omkring nuværende indrejsekrav til Nepal.
Særlige indrejseregler i Nepal i forbindelse med Covid-19
Der er ingen krav om vaccination eller test for Covid-19 for indrejse til Nepal.
Der kan forekomme lokale restriktioner, som fx brug af mundbind.
OBS! Visumregler og indrejsekrav kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Ovenstående informationer er med forbehold for ændringer. Vores informationer er alene til vejledende brug – det er altid dit eget ansvar at opfylde og holde dig orienteret om de senest gældende indrejsekrav.
Klima og bedste rejsetidspunkt
Det er ideelt at besøge Nepal fra midten af oktober til og med november, hvor luften er klar og udsigten fra bjergene er bedst. Fra marts til midt i maj er vejret også fint, men luften er knap så klar som i efteråret. Til gengæld kan du i foråret nyde frodigheden og specielt de smukke rhododendron, som blomstrer på bjergskråningerne på denne tid af året. Vintermånederne er kun at anbefale for rutinerede trekkere eller dem, der vil nøjes med at besøge lavlandet, da vintermånederne kan være særdeles kolde i bjergene. Om sommeren anbefaler vi at rejse i området Mustang, som ikke er berørt af monsunregnen.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Nepal er baseret på hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Nepal kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.
Se klimatabel over vejret i Nepal her.
Penge
I flere nepalesiske banker og i ATM kontantautomater i Kathmandu og Pokhara er det muligt at benytte Visakort - en sikker og nem måde at hæve kontanter på. Uden for Kathmandu og Pokhara er der længere mellem hæveautomaterne, så hæv rigeligt, inden du forlader de større byer. På mange hoteller og i rejsebureauer kan du betale med både USD og NPR. Ønsker du at veksle overskydende rupee om til US dollars, når du forlader landet, er det vigtigt at gemme kvitteringerne fra banken.
Transport
Bus:
For kun 50 år siden var der bogstavelig talt ikke en vej i Nepal. Biler måtte flyves ind eller bæres stump for stump på grund af det meget ydmyge vejnet, der var i og omkring Kathmandu. I dag er Nepals vejnet stadigt ekspanderende, og det er for længst forbundet med omverdenen. Problemet med Nepals veje er dog, at de er under konstante reparationer, enten grundet hård monsunregn, manglende vedligeholdelse eller dårlig økonomi. Det gælder for eksempel Nepals hovedfærdselsåre mellem Pokhara og Kathmandu, som konstant er under reparation, fordi den bl.a. lider hårdt under monsunen. Lokalbusserne i Nepal er nogle af Asiens mest udkørte, og det siger ikke så lidt. Men langsomt er der ved at komme nye turistbusser til, som kører i fast rutefart på de mest populære ruter.
Taxi:
I Nepal er det billigt at køre i taxi, og det kan her bedst betale sig at køre med taximeter, men som oftest skal man lige minde chaufføren om at slå det til... Skal man længere end blot bykørsel, kan det anbefales at aftale prisen på forhånd. Men husk at prutte om beløbet, da der ingen faste priser er!
Rickshaw:
Skal man på en kort bytur i Kathmandu kan en rickshaw/cykeltaxi være en sjov og billig måde at komme rundt på.
Fly og helikopter:
At flyve indenrigs i Nepal er en fornøjelse i sig selv, hvis man da er til pragtfulde bjergudsigter, korte landingsbaner og snævre dalstrøg. Nepal har flere indenrigsflyselskaber. Udover det nationale luftfartselskab, Royal Nepal Airlines Corporation (RNAC), er der for eksempel Necon Air, Buddha Air, Mountain Air med flere. Helikoptere er de seneste år blevet sat ind som supplement på en række af de mindre Stols (short take off & landings) i bjergene, blandt andre Lukla og Jomsom. Har man ikke for meget tid, kan det være en god ide at flyve. Highlander - Jysk Service Center i Kathmandu - kan hjælpe med at booke og også genbekræfte indenrigsflyvninger.
Mountainflight:
For dem, der ikke har så meget tid, men gerne vil ofre lidt ekstra på at komme helt tæt på Everest, kan en Magic Mountain Flight varmt anbefales. Der er afgang tidligt om morgenen afhængig af vejret. Det 18-sæders store fly starter med at flyve over Nagarkot og herefter videre over i Everest området. Der er åbent ud til cockpittet, så her er også mulighed for at komme ud og se et cockpit på den én time lange flyvetur.
Sikkerhed
Vi anbefaler, at du altid holder dig orienteret om sikkerhedssituationen i Nepal på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Drikkepenge
I de fleste lande er drikkepenge en del af lønningerne for de ansatte i servicebranchen. Derfor er det god kutyme (og nogle gange direkte nødvendigt) at give drikkepenge til fx rengøringspersonale, tjenere, guider, chauffører mv. afhængigt af det land du skal besøge. Vi anbefaler derfor at du sætter dig godt ind i hvor meget der er normalt at give i drikkepenge og til hvem inden du tager af sted på din rejse. Find fx information om drikkepenge i Lonely Planets guidebøger.
Links
www.visitnepal.com – website med relevant og fyldig rejseinformation om Nepal.
Praktisk info om at rejse i Nepal

Fakta
Hovedstad: Kathmandu
Sprog: Nepali
Klima: Subtropisk til polar
Valuta: Nepalesiske rupees
Religion: Hinduisme, buddhisme, islam og andre
Information om Nepal
Imødekommende NepalNepals fascinerende tiltrækningskraft begynder i hovedstaden Kathmandu, hvor cykler, køer, biler, pilgrimme og ihærdige gadesælgere vrimler rundt i gaderne mellem de smukke templer, forgyldte klostre og livlige markeder. Nepaleserne er utrolig gæstfrie og nysgerrige, og deres smil afspejler et sympatisk og mildt sind. Deres dybe, men samtidig enkle, opfattelse af livet fascinerer og gør indtryk. Det siges, at Nepal og nepaleserne er omgivet af en helt speciel energi, og den, der besøger landet vil blive fortryllet af de sublime omgivelser og dets hjertevindende folk.
Nepals kontrastfulde natur
I det nordlige Nepal knejser den himmelhøje Himalaya-bjergkæde, der med det mægtige og sagnomspundne bjerg, Mount Everest, fanger øjet med sin elegance og pragt. Tindernes gletsjere føder mægtige floder, som strømmer mod lavlandet. Langs smalle, stejle floddale ligger byerne klæbet fast til bjergsiderne. Heroppe i bjergene under himlen er de fleste buddhister. Overalt ses smukt dekorerede stupaer, klostre med blafrende bedeflag og messende munke klædt i røde kofter. I disse smukke bjerge er der et hav af treks du kan udfordre dig selv med og hvis du er draget af den buddhistiske filosofi og ro, kan du også tage på klosterophold i Kopan-klostret, hvor programmet står på meditation og undervisning.
I lavlandet, hvor floderne har skiftet kulør fra isblå til mudderbrun, er folket hinduer og sarierne safrangule. Overalt ligger små lerklinede huse strøet ud mellem rismarkerne. Her er yakokserne blevet til vandbøfler, som dovent slænger sig i sumpen og svaler sig, når solen får magt. Naturkontrasten fuldendes med den tætte og fugtige jungle, der udfolder sin storhed af dyreliv: Tigre, næsehorn, elefanter, leoparder og krokodiller er blot en lille del af det varierede dyreliv.