Det er et rigtig godt økonomisk supplement, hvis du ønsker at rejse rundt i New Zealand, men ikke helt har fået sparet nok op hjemmefra.
Jysk Rejsebureau samarbejder med et professionelt firma, der er eksperter i arbejdsvisum. Det hele foregår nemt og hurtigt og fungerer i korte træk således:
Efter dit køb af Working Holiday-visum får du tilsendt en e-mail med et link, der guider dig gennem det videre forløb i visumprocessen. Der er også mulighed for at komme i kontakt med visumfirmaet via telefon eller e-mail, hvis processen giver anledning til spørgsmål eller udfordringer.
Ud over selve Working Holiday-visummet har du i denne pakke inkluderet følgende:
- Ankomsttransfer
- 4 nætter på et hostel
- Adgang til relevante jobportaler og hjælp til jobsøgning
- Hjælp til at oprette en newzealandsk bankkonto
- Hjælp til oprettelse af et IRD number, så du undgår at betale omkring 45 % i skat af din løn
Få information og fakta om New Zealand her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i New Zealand her
Bedste rejseperiode
Dagsprogram
Fold program udOvernatninger
Bemærkninger
Der er et par kriterier, der skal være opfyldt, for at du kan ansøge om et arbejdsvisum:
- Du skal have et dansk pas, der er gyldigt i minimum 15 måneder fra din planlagte indrejse i New Zealand. Dette uanset hvor længe du planlægger at opholde dig i landet, da et arbejdsvisum giver dig tilladelse til at være 12 mdr. i New Zealand.
- Du skal være mellem 18-30 år.
- Du skal have en rejseforsikring, der dækker udgifter til evt. opstået sygdom i hele perioden, du opholder dig i New Zealand.
- Du skal have et godt helbred, der opfylder bestemte krav.
- Du må ikke tidligere være straffet.
- Du må ikke medbringe børn.
- Du skal have en returbillet ud af landet igen.
- Du skal have penge nok til at kunne forsørge dig selv, indtil du finder arbejde. Minimum et beløb, der svarer til 4200 NZD (dette beløb kan ændre sig uden varsel).
- Ferie på New Zealand skal være den primære årsag til besøget, arbejde må kun være den sekundære årsag.
- Du må ikke have haft et Working Holiday Visum før.
Vær opmærksom på, at behandlingen at et Working Holiday Visum kan trække ud, hvis du;
- Har et barn.
- Skal arbejde inden for hospitalsvæsenet og med yngre børn.
- Har eller har haft/fejlet specielle alvorlige sygdomme.
- Har gennemgået en sundhedsundersøgelse af en speciel grund.
- Har opholdt dig mere end 3 måneder inden for de sidste 5 år i et land, der vurderes til at have en høj sundhedsrisiko for tuberkulose. (Der kræves en lungescanning for at bevise, at du ikke er smittet. Lungescanningen skal foretages på udvalgte hospitaler.
- Har været dømt for en ulovlig handling.
- Er blevet deporteret eller bedt om at forlade et andet land.
- Har været i militærtjeneste ud over den normale værnepligt.




