Tryghed på rejsen - når verden ændrer sig Læs mere her
Ca. 1,5 time
Se alle datoer
Gratis foredrag
Vores sydamerikanske eventyr starter i vidunderlige Ecuador – landet, som har fået sit navn fra sin beliggenhed lige midt på ækvatorlinjen. Ecuador er et af de mindste lande i Sydamerika, men er naturmæssigt et af de mest eventyrlige og oplevelsesrige i verden. I Ecuador finder man både tropisk regnskov, majestætiske bjergkæder, smukke kyster, og højslette. Et sandt paradis for både dyre-, natur-, historie- og adrenalinelskere.

Rejsen i Ecuador starter i hovedstaden Quito. Herfra går turen videre til Mindo, hvor du kan besøge kaffe- og kakaoplantager og tage på udkig efter tågeskovens mange tucaner. Oplev vildt dyreliv ude i den dybe Amazonasjungle; få pulsen op i adventurebyen Baños; dans salsa i Cuencas smukke bydele; hop i vandrestøvlerne og tag ud på en vandretur enten i smukke Cajas Nationalpark eller til vulkankrateret Quilotoa.

Vi fortsætter rejsen til Galapagos-øerne – en magisk, vulkansk øgruppe beliggende i Stillehavet, der byder på enestående natur og dyreliv. Galapagos er så unik, at det ikke kan sammenlignes med noget andet sted på kloden, og som næsten ikke kan beskrives med ord - det er et sted, der skal opleves!

Når vi har sagt farvel til Ecuador, flyver vi til fantastiske Peru, hvor eventyret starter i Lima; hovedstaden giver et fantastisk indblik i peruviansk historie og kultur. Lige så vanvittig og pulserende byens centrum er, lige så rart og indbydende er det at slappe af på de mange flotte strandpromenader.

Fra storbyoplevelser i Lima går turen videre langs kysten til oasen Huacachina. Herefter kører vi mod Perus næststørste by: Arequipa. Ad små, hullede grusveje med fantastiske udsigter og gennem små andiske landsbyer går turen videre til Colca-kløften, hvor de majestætiske kondorer hersker. Oplevelserne i den sydlige del af Peru slutter i Puno, hvor det næste eventyr foregår på Sydamerikas største sø: Titicaca. Vi besøger også de lokale på totora-sivøerne 'Los Uros'.

Et besøg i Peru er ikke komplet, før man har besøgt Inkarigets hovedstad Cuzco og taget en tur forbi et af verdens syv vidundere: de nærliggende, fantastiske inkaruiner Machu Picchu, samt mødt en lama eller to på vejen. Selvom Cuzco er mest berømt for sin beliggenhed tæt ved Machu Picchu, er Cuzco i sig selv en seværdighed og flere dages udforskning værd.

Amazonas' dybe jungle og rige dyreliv i lavlandet kan også besøges herfra, så vi tager endnu en tur i junglen.

Med venlig hilsen
Jonas og Ida


OBS: Vi gør opmærksom på, at dette er et inspirationsforedrag om destinationen. Vi anbefaler derfor, at du booker et møde efterfølgende for mere detaljeret info om priser og muligheder på din skræddersyede rejse.

Tilmeld foredrag

Status Datoer Tidspunkt
Ledige pladser 23-09-2026 kl. 18:00 Tilmeld
Ledige pladser 17-12-2026 kl. 18:00 Tilmeld

Foredragsholder

Ida Aagaard, rejsekonsulent

Ida A.

Rejsekonsulent

Jonas Wieland, rejsekonsulent

Jonas W.

Rejsekonsulent

Information

Afholdelsessted
Jysk Rejsebureau
Skt. Olufs Gade 2-4
8000 Aarhus
Læs mere om Parkering
Vær opmærksom på at det er meget vanskeligt at finde en parkeringsplads i nærheden. Derfor anbefaler vi at parkere ved DOKK1 eller i Magasins parkeringshus.

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top